mandag den 30. januar 2012

galanthofil

- er jeg slet ikke, men har alligevel nogle få varianter. F.eks. overvintrer denne gule skønhed i drivhuset. Det er enten Wendy´s gold eller Spindlestone´s surprise - jeg kan næsten ikke se forskel på de to- og den har formeret sig godt siden sidste år. Det bliver spændende at se den fuldt udsprunget.


Den har selskab under bobleplasten af denne tredobbelte helleborus, som har stået med blomsten i utrolig lang tid.


søndag den 29. januar 2012

silkehale

I onsdags bedst som vi baksede løs med kvashegn nummer to, fik jeg øje på en helt ukendt  fugl, der sad og spiste rønnebær. Lidt efter fløj den hen til en flok af samme slags, som sad og spiste af nedfaldsæblerne. jeg drønede ind efter kameraet; men de var selvfølgelig væk, da jeg nåede ud igen. Nærmere studier viser, at det kun kan være silkehaver, vi har haft besøg af. De er åbenbart ikke usædvanlige vintergæster ifølge sagkundskaben; men det er altså første gang, vi har set dem.


lørdag den 28. januar 2012

tone-i-tone??????

En af mine julegaver var Val Bournes bog Colour in your Garden, som jeg hygger mig med i denne kolde tid.
I sin indledning gennemgår hun, ikke så underligt, farvecirklen og kommer med bud på, hvordan man kan bruge den som redskab, når man planlægger et bed, men advarer også om, at lyset, som varierer med vejrlig og årstid, er afgørende for, hvordan farverne opleves. Derfor bør et godt bed være så "robust", at det ser godt ud både i gråvejr og solskin. Med robust mener hun, at det ikke må være monokront, altså holdt i en enkelt farve omend i forskellige nuancer. Det vil sige, at et bed bestående f.eks. af disse smukke blomster, lånt her,  ikke er en god idé efter hendes mening, da de vil blive matte og livløse i gråvejr.


Disse iagttagelser fik mig til at kigge nærmere på nogle blomsterkombinationer, som jeg specielt har bidt mærke, i for nærmere at undersøge, hvordan de var sammensat, om de var monokrone eller tone-i-tone, dvs fra det samme område af farvecirklen, eller komplementære, dvs modsætninger på farvecirklen. 
Det første billede fik jeg bekræftet er et eksempel på komplementærfarver. Det er geranium rozanne og dagliljen Francis Joyner.


 Hvad så med det næste billede? Blomsterne er klart tone-i-tone i den rød/blå del af farvecirklen; men hvad med løvet, som fylder meget i billedet? Ja, jeg vil mene, at det også her drejer sig om tone-i-tone af grønne farver; men samtidig er der kontrast mellem rosen barcaroles blade og lammeørerne, idet de førstes farve er tonet med sort og de sidste med hvidt. Der er vel også kontrast mellem kvæsurtens næsten svævende aks og rosens mere stive fremtoning. På den anden side tror jeg, bladenes ensartede form bidrager til harmoni.


Det tredje billede var jeg sikker på var endnu et eksempel på komplementære farver; men jeg blev klogere. Både dagliljen american patrol og violfrøstjernen har blomster i den blå/røde del af farvecirklen, altså tone-i-tone . Den kontrast, man oplever, skyldes, at dagliljens blomst er iblandet meget sort, mens violfrøstjernen er iblandet mget hvidt.  Dog er violfrøstjernens blomster og dagliljens knopper komplementære, ligesom der er stor kontrast mellem løvet hos de to planter.


På det fjerde billede er den altdominerende plante nøkketungen ligularia gregynog gold, som er svær at finde ledsageplanter til, fordi den er så dominerende både hvad angår blomsterfarve og vækstform. Derfor står den faktisk omgivet af grønne planter, når den blomstrer; men set fra denne vinkel, kan den jo ikke adskilles fra havefloksen i bedet bagved, som har en tydeligt komplementær farve. Jeg synes egentlig, at sammensætningen er flot og provokerende; men den er altså som så meget andet her i haven ikke planlagt.


Den sidste kombination kommer her - en gul lilje og heuchera palace purple. De ligger ret langt fra hinanden i den varme del af farvecirklen, og desuden er der kontrast mellem liljens hvidpigmenterede og alunrodens sortpigmenterede nuancer.


Sammensætningen burde nok ikke fungere efter min mening; men hvorfor gør den det så nogenlunde alligevel? Val Bourne har måske forklaringen, når hun skriver, at det kan være bittesmå detaljer som en midterknop eller støvblade, der gør, at planter fungerer sammen; for se lige næste billede! Kan øjet virkelig opfatte den lille mørkerøde detalje i den store helhed? Måske.



fredag den 27. januar 2012

rhododendron auriculatum

Når man har rhododendron i haven, behøver man ikke et termometer for at finde ud af, om det er frostvejr; for det viser deres blade med al ønskelig tydelighed. Ovennævnte vildart går for at være lidt sart, så måske er den ekstra hurtig til at reagere.


I øvrigt udmærker den sig især ved først at blomstre i juli-august, og ved at blomsterne dufter. Dens blade er temmelig lange, og de nye skud kommer sent ligesom blomsterne. Vores eksemplar har kun blomstret 2 gange og det oven i købet sparsomt, så vi har efterhånden en fin blomstring til gode. Billedet herunder har jeg derfor lånt på http://asperupgaard.dk/ .


 Når nu blomstringen er sparsom, er det til gengæld et held, at de nye knopper er omgivet af dekorative, røde knopskæl.


Når man ved det, kan de også ses på det næste billede, selvom rhododendronen har besøg både af en clematis og en hvidblomstrende violfrøstjerne.


Med tiden kan den blive til et åbent træ på et par meter, så dette syn må gerne snart blive til virkelighed; men det bliver helt sikkert ikke i år
.

torsdag den 26. januar 2012

rosenslynger

Hvor kan man få mange gode tips rundt omkring hos havebloggerne! Efter at have læst dette  indlæg såede  jeg to bakker med rosenslynger og satte den ene i vores sydvendte entrevindue og den anden på badeværelsesgulvet, og sådan her så der ud 14 dage senere under den mælkehvide plastik i entreen.


Desværre revnede bakken, da jeg tog den op, og det gik ud over de små planter i det ene hjørne; men alligevel er der 20 - 30 planter tilbage., så forhåbentlig overlever nogle få af dem. Jeg er ikke superoptimist, for efter min erfaring er det ikke en nem plante at formere. Planten herunder købte jeg tidligt på sæsonen sidste år  og havde  meget fornøjelse af hele sommeren, og så satte den oven i købet tusindvis af frø.


onsdag den 25. januar 2012

vinterdækning

Når man ser, hvordan frosten har lagt sit jerngreb om alle de friske skud på alle mulige planter, får man lyst til at dække det hele til med grangrene; men det er selvfølgelig udelukket og nok i virkeligheden heller ikke nødvendigt. Jeg kunne alligevel ikke lade være med at tildække disse kraftige skud.


Det er hvid foldblad, der er godt i gang. Sådan her ser dens skud ud i foråret.


 Og sådan her ser den ud i juli måned i al sin majestæt. Jeg synes bestemt, den er værd at nusse lidt ekstra om.


tirsdag den 24. januar 2012

bobleplastens velsignelser

De sidste to vintre har gjort det onde ved vores store agapantusser, som vi plejer at overvintre i et uopvarmet udhus, så bl.a. derfor har Søren i år konstrueret et "iindendørs drivhus" af bobleplast og taget af et gammelt drivhus.


Vores barnebarn synes, det ser mærkeligt ud med et drivhus indeni huset; men det fungerer faktisk godt, og så aflaster det drivhuset, hvor bobleplasten også er taget i anvendelse. Hvis frosten bliver hård, står min julegave, en petroleumsvarmer, også klar til at blive taget i anvendelse.


Et par kig under bobleplasten. Bagerst står en camellia, som sikkert springer ud om en måneds tid.



Og til sidst et billede, hvor formiddagssolen sætter ild til et par af pinkie winkies frøstande.



mandag den 23. januar 2012

kvashegnet igen igen

Det fantastisk fine i dag vejr blev benyttet til at føre planen om et kvashegn ved mit rodehjørne ud i livet. Søren havde i forvejen hamret pælene ned, og grenene var rimeligt klar, så det tog et pat timer plus en times finpudsning og oprydning. Der er udelukkende brugt kirsebærtræ - hassel havde nok været lettere at presse sammen; men til gengæld er er der mere farvespil på kirsebærgrenene.



Det bliver rigtig rart, tror jeg, fordi hegnets afgrænsning giver en hyggelig rumfornemmelse


Til sidst var jeg lige rundt for at kigge på vintergækker. Der er mange smågrupper; men mit mobilkamera er desværre ikke godt nok til at fange dem.





søndag den 22. januar 2012

kalmia

Der er ikke meget system i mine blogindlæg; men jeg tror nok, jeg har et princip, der siger, at de skal være aktuelle, både hvad angår billeder og emner. Det princip bryder jeg så delvist i dag; for der er ikke meget ved at fotografere kalmiaerne, da de lige er blevet pakket ind i grangrene. De to billeder stammer helt tilbage fra maj 2010. Planterne, som jeg mener hedder carousel og pinwheel,  er købt i daværende Hvidbjerg Planteskole hos rhododendroneksperten Askjær. Desværre tror jeg ikke planteskolen eksisterer mere. Det er trist, når så meget viden forsvinder.




lørdag den 21. januar 2012

kvashegn

- omme i mit rodehjørne blev det ikke til i dag pga vejret. Kirsebærtræerne var ellers fældet og vejledningen fundet; men det må så blive senere.

I dag vil gerne prøve at beskrive stauden brandvortemælk, på latin Euphorbia griffithii dixter,  som jeg holder meget af. Grunden til, at jeg tager den frem her i januar, er, at dens røde  skud allerede nu er fremme.


 I plantekatalogerne står der, at den blomstrer maj-juni; men allerede sidst i april sidste år blomstrede den på livet løs.

Nogle bryder sig måske ikke så meget om dens dramatiske, orange blomster; men jeg synes nu, den kan sammensættes med en mangfoldighed af planter . Her ses den tættere på. Fireglow breder sig en del med udløbere, dog uden at invadere andre stauder, mens denne variant holder sig mere samlet.


Når vi når ind i august, falmer både blomster og blade; men den fungerer netop derfor udmærket som en rolig baggrund for sensommerblomstrende buske og stauder. Man kan lige ane den i øverste højre hjørne bagved den brune fingerbølblomst på det næste billede. Med et klik på billedet ser man den tydeligt.



fredag den 20. januar 2012

Potterton

I går fik jeg en pakke fra Potterton med løg af 2 slags eucomis (ananasblomst), liljen lankongense, en efterårsblomstrende vintergæk samt en helleborus thibetanus. I dag er de blevet plantet i potter og placeret i drivhuset, hvor det bliver spændende at følge deres udvikling.
På http://www.kalle-k.dk/ har jeg lånt dette billede af julerosen.


Og på http://www.gtpoulsen.dk/ fandt jeg dette nærbillede.


Min egen ser sådan her ud i dag. Suk, jeg må vist væbne mig med tålmodighed.


Ifølge planteskolen ser liljen sådan her ud. Godt jeg købte 3 løg.


Den ene eucomis skulle med tiden komme til at se sådan her ud. I England kan de åbenbart overvintre ude; men det tør jeg slet ikke forsøge mig med.


torsdag den 19. januar 2012

beskæring

I dag beskar jeg med hård hånd et bed, vi har på gårdspladsen, med rosen  new dawn og 3 clematis, nemlig koreana, betty corming og romantika. Rosen sætter nogle enormt lange grene op under taget og ind på det tidligere høloft. Jeg får associationer til en langfingret heks, når de kommer frem i lyset, ikke mindst fordi de har en tendens til ustandseligt at rive strikhuen af én.


Jeg har lavet en collage af de planter, der hører hjemme i bedet; men det er jo lidt snyd, for den pinke clematis koreana blomstrer før de andre planter, og når de to andre clematis blomstrer, har new dawn haft sit hovedflor.


I eftermiddag har jeg tænkt mig at flytte en bispehue, frohnleiten, fra staudebedet og om i dette bed som en slags fodpose. Den blomstrer med gule blomster i foråret og står resten af året med læderagtige, stedsegrønne blade. På billedet herunder kan man se både blomster og gammelt og nyt løv.


Bispehuen vokser lige nu under stjernemagnoliaen og møver sig ret kraftigt ind på en mørk påskeklokke, som egentligt har førsteret på pladsen.



onsdag den 18. januar 2012

frøstande m. m.

I formiddags på min veje ud med frøbakker kom jeg flere gange forbi dette fyrretræ med nogle visne ranker.

I august så den visne plante sådan her ud.
Og når man går tæt på sådan her. Dens fulde navn er aconitum helmslayanum red wine, og jeg synes, den er sååå lækker.

Omme i haven står en søjletaks i selskab med en slægtning til red wine. Nogle synes, den nærmest er et kuriosum. Personligt finder jeg den dekorativ.
 I dag er der dog ikke meget pynt ved den; men måske har den sået sig selv. 

Pynt synes jeg derimod der er ved denne frøstand af svalerodsensian.


Om efteråret er den mørkeblå staude også rigtig fin. Det er sjovt at se, at blomsteraksene tvinges ned af blomsternes vægt, mens frøstandene står så strunk. Billedet kunne godt have været bedre.


Jeg vil slutte med et billede af parasoltræet med en guirlande af tropaeolum speciosum. På dansk hedder den vist nok jasmin-natskygge  og er i familie med tallerkensmækker. Den er svær at få i gang; men når den først følersig hjemme og har fået rødder dybt ned i jorden, breder den sig meget.