mandag den 30. april 2012

sidste aprildag

Kan det virkeligt passe, at vi får varmt vejr i dag? På min rundtur her til morgen frøs jeg bravt om fingrene; men der var mange motiver, jeg gerne ville forevige.

Glaucidium har ikke noget dansk navn, men trives godt under danske forhold og er en fabelagtig forårsstaude.
.

Denne hundetand har jeg før vist, men i dag stod den sådan, at man rigtig kan se den mørke tegning inderst inde i blomsten.

En rosa/lilla trillium erectum er sprunget ud.

Fantastiske chloropetalum har blomstret i over en måned og er stadigvæk fuld af kulør.

Søren spottede denne frøplante midt inde i en lille rhododendron.

Gode gamle cunningham´s white er nu fin i udspring, hvor man både ser pink knopper og hvide blomster.


Naboen temple belle har også et par blomster.


Stjernemagnoliaen er derimod ved at synge på sidste vers.Mange af blomsterne er brune om kanterne, og snart vil det være bladene, der tager over, så dette syn vil snart være en sagablot.


Schlippenbachii er smuk og elegant med blomster som sartrosa stjerner.

Den lille ensian købte jeg på plantemarkedet forleden. Den har bittesmå hvide prikker på de blå kronblade.

 

Sommerhvidblomme, leucojum aestivum gravetye giant, er sprunget tidligt ud i år. Jeg mener, den plejer at blomstre til ind i juni.


Her ses den i nærbillede - det er tydeligt, at den er i familie med dorothealiljen.



Det er nemt at overse denne spinkle akeleje, viridiflora chocolate soldier, som jeg lavede mange frøplanter af sidste år. Den er helt umulig at tage billeder af.



Anemonetæppe i skovhaven. Nærbilledet afslører, at det er fyldte anemoner, som næsten breder sig endnu mere end de enkle.






lørdag den 28. april 2012

gult eller grønt eller hvidt???

I formiddags kørte vi en tur til Lille Malund, hvor den alpine klub holdt plantemarked, og hvor haven var åben i dagens anledning. Hold op, hvor var det dog koldt!

Et alpint plantemarked er i øvrigt en spøjs oplevelse: jo mindre planterne er, jo dyrere er de også, kan man godt regne med, og jo længere er køen også foran boden. Jeg fik dog købt lidt forskelligt, og Søren bar posen rundt på pladsen, så det var, som det plejer, og det er jo fint. Vi gik også en rundtur i haven, og det, vi især beundrede i dag, var de mange rhododendrontræer, de har. Planterne får en helt anderledes udstråling, når de er ikke længere er buske, men træer.

Herhjemme slog det mig, at det lige nu kan være svært ved mange planter at definere, hvilken farve de i grunden har, og det kan både være blomster og løv, det drejer sig om.
Julerosen her er tydeligvis hvid.


Men i collagen herunder ses hele planten, og jeg vil mene, at de øvrige blomster lige så godt kan beskrives som grønne eller gullige, men døm selv.




fredag den 27. april 2012

Surbund

Rhododendron schlippenbachii er trods navnet en løvfældende azalea og stammer fra Korea.


 Ud over de delikate blomster, som kommer samtidig med bladene, udmærker den sig også ved at løvet  får den flotteste høstfarve. 


Planten er nok omkring 20 år gammel, og for 2 år siden var den blevet så ranglet og utrivelig at se på, at jeg skar ned til 10 - 20 cm over jorden, selvom Søren advarede om, at det var overlagt mord. I stedet for viste det sig heldigvis at være en foryngelseskur, og i dag er den op mod 1m høj og har masser af blomsterknopper.


Trillium erectum skal lige med igen. Det er mere planten som helhed end selve blomsten, jeg synes fanger blikket.


Øst for stuehuset har vi et lille surbundsbed, hvor denne småbladede rhododendron er ved at komme i omdrejninger.


Jeg har ikke gemt navneskiltet, men tror, det er fastigiatum. Jeg kan godt lide den måde, den smyger sig omkring stenene på.



 Princess Ann herunder sælges som en dværgrhododendron, men bliver faktisk temmelig stor. Denne plante er blevet beskåret mindst én gang.


Til sidst et billede af vores bed med vibeæg. Selvom det overhovedet ikke kan sammenlignes med den fantastiske blomstereng, Claus Dalby viste forleden dag, så er jeg alligevel glad for vores mere beskedne bed.


torsdag den 26. april 2012

forventningens glæde

Det er utroligt, så stor forventningens glæde kan være selv i denne tid, hvor der allerede har været og stadig er mange ting at glæde sig over. Noget, jeg virkelig ser frem til, er at se denne meconopsis springe ud.


Det er punicea, som jeg forgæves har sået mange år i træk, og som jeg i år kunne købe hos en skotsk planteskole, dog ikke i industrielle mængder. Den dør efter blomstringen, så det gælder om at sikre sig noget frø, som skal sås frisk. Men tænk nu, hvis der der opstår svamp lige over knopperne, eller en af kattene lægger sig på dem!!!!!


Kattene elsker nemlig at putte sig i de bløde og lune nåle i bedet, som ligger lige uden for køkkenvinduet og den vellugtende emhætteudluftning.


I sydenden af skovhaven står der tre bærmispler. De er specielt smukke lige nu, hvor der er nyt løv og blomster, samtidig med at grenstrukturen stadigvæk tydeligt kan ses.




 De orange tulipaner er stadigvæk smukke, men begynder at blive lidt langbenede.







onsdag den 25. april 2012

bøgen sprang ud i dag

Beviset er her.

 Her på lag har vi haft det skønneste havevejr, så jeg har fået plantet en masse planter ud, bl.a. nogle som stod og ventede i drivhuset og havde det alt for varmt.

Dette elefantgræs, morning light, stod og bad ligefrem om at blive fotograferet.


Trillium erectum, som jeg mener at have set på flere haveblogs, er også yderst fotogen. Jeg har ikke før lagt mærke til, at blomster og stilke har så godt som samme farve.


Denne rhododendron er dekorativ hele året, men får også nogle fine blomster. Den har det sexede navn oreodoxa var.  oreonastes 


Rhododendron temple belle er en af dem, der bliver dækket til om vinteren.



Til sidst et billede af det ældste surbundsbed.





tirsdag den 24. april 2012

grødevejr

I dag syntes jeg for første gang, at der virkelig var grøde i luften. Der er ikke noget bedre end denne specielle duft fra fugtig jord, som opvarmes af solen. Det ser også ud, som om planterne vokser mange centimeter hver dag.
Vi skal starte med et kig på Sørens kartofler og salat, som har stået under plastik indtil i lørdags. Der skulle gerne være nye kartofler midt i juni.


Også her i haven er judaspenge sprunget ud. Der er både den toårige og en staudeform, lunaria rediviva, som er den, jeg viser her. Den busker sig mere end den toårige, men sår sig selv lige så villigt.


I skovhaven er der tre forskellige farver småhjerte brugt som bunddække. Løvet er rigtig lækkert lige nu, og når det begynder at se trist ud, klipper jeg det ned, så der kommer nyvækst.





I et af surbundsbedene står ranzania japonica, som jeg omsider fik fingre i sidste år.


Cardamine, springklap, er en fin og nem forårsstaude, som visner væk først på sommeren.


Den rødviolette vårfladbælg er også en fin forårsstaude, som tilmed sår sig selv i passende mængder.


Pinseliljerne fra Sørens barndomshjem er allerede sprunget ud - det er vist tidligt.

Der dukker nye blomsterknopper op på denne glaucidium hver dag. Den står beskyttet, men også lidt trængt under hjertetræet og omringet af træets rødder, som man kan se.


Til sidst et kig på mit yndlingsbed lige nu: en mørk lærkespore er næsten afblomstret, ligesom den fyldte blodurt, hvis flotte blade dog holder et godt stykke tid; men den fyldte hvide trillium grandiflorum vil snart springe ud, og senere kommer en gul trillium, som dufter helt fantastisk.