torsdag den 28. juni 2012

st swithun

er en ægte slyngrose og har fundet ud af at udnytte Sørens stativ.

  Blomsten er sartrosa, bliver lidt løs i opbygningen og dufter fint af æbler


De pinkrosa engelske roser synes jeg kan være vanskelige at skelne fra hinanden; men Geoff Hamilton er kuglerund, de 2-4 første blomsterblade stikker lidt ud fra blomsten og er næsten hvide.


David Austin lovpriser dens sundhed; men sidste år så vores plante nu herrens ud, og i en periode med regnvejr springer blomsterne ikke ud.

Tradescant var fin i morgensolen i dag.

Shakespeare 2000 havde det også skidt sidste år, men trives godt i år. Mon ikke det er et godt rosenår for de roser, som overlevede den seneste frostperiode?


Storkenæb er skønne haveplanter, som der hele tiden fremelskes nye varianter af. Nogle gange synes jeg næsten, det er gammel vin på nye flasker, men faldt dog for sweet heidi i år.


Den fyldte hvide engstorkenæb er også lige startet på sin blomstring.Helt hvid er den jo ikke. Den havde jeg på min ønskeseddel i årevis.

Også denne stjerneskærm var på min ønskeseddel længe. Det er astrantia maxima, hvor de mest kendte er variationer af astrantia major. Maxima er gammelrosa, og dækbladene føles, som om de er lavet af et hårdt materiale. Stauden er supernem og breder sig stille og roligt.

I dag havde jeg hjælp i haven. Så går lugningen som en leg.

Til sidst styrax japonica i blomst



tirsdag den 26. juni 2012

Constance Spry m.m.

CS har en ganske fantastisk blomstring, hvilket mange andre havebloggere også har givet udtryk for. Her kommer vores CS-træ, dvs rosen er forankret ved et udgået blommetræ. Den blomstrer jo kun én gang, så den skal besøges flere gange om dagen. Den blomstrer faktisk lige rigt på nord - og sydsiden.





Ferdinand Pichard er en anden rose, der nu er sprunget ud. Den er flerfarvet a la rosa mundi, men  remonterende, har en mere velformet blomst og bliver en mere elegant busk.



Clematis piluu blomstrer overdådigt i år. Tidligere har den været tilbøjelig til overvejende at danne enkelte blomster, men i år er de godt fyldte.


 Clematis viorna er derimod ikke så godt blomstrende, som den plejer. Vi voldflyttede den fra sin krukke  i foråret, hvilket har sat den meget tilbage.



 I år har vi held med mørkerød fredløs, lysimachia atropurpurea, som indgår i et samspil med mørkbladet hyld, rosa evelyn, løvet på en mørkbladet dahlia og en blågrå enebærbusk.


Salvia ostfriesland er en uundværlig staude, som her står sammen med rose reine victoria.

Her er den i staudebedet sammen med 2 X storkenæb, 2 X stjerneskærm, silkepæoner og lilla løvehale


Så opdagede jeg tilfældigvis blomster i rhapsody in blue i staudebedet.

Chokoladecosmos har vi hvert år, men har endnu ikke haft held med at overvintre den.


Primula vialii er en af de sidstblomstrende primulaer. Nogle synes, den er mere sjælden end køn; men jeg kan godt lide den. Desværre skal den sås jævnligt.


Mere sjælden end køn bliver også brugt om den grønne rose; men også den kan jeg godt lide, især når blomsterne får rustne nuancer i det grønne .

En blå lærkespore i skovhaven

Rosa alba maxima sprænger alle rammer.

Og stakkls lille Thomas blomstrer også, er hårdt angrebet af skoldkopper.



torsdag den 21. juni 2012

roser igen igen

De er jo ikke til at komme udenom. Det er nu, vi høster belønningen for alt besværet og alle bekymringerne. I dag kommer først Evelyn, som står foran en mørkbladet hyld. Den dufter fantastisk, efter min mening lige fantastisk som Gertrud Jekyll.



Skulle man lave rosafarvet hyldeblomstdrik i år??

Pat Austin har mange fine knopper sat an i år - sidste år overlevede den bare med nød og næppe.

Constance Spry kan man ikke gå forbi uden at tage et billede.
Ved terrassen fanges solen af heuchera brownies store blade med en blid, rosa effekt.
Pudsig topblomst på en fingerbølplante

Hybridpæonen garden treasure

og til sidst rose de rechst i al sin magt og vælde - den skal nok beskæres en del til næste år.

onsdag den 20. juni 2012

sommervejr

fra morgenstunden for en gangs skyld - det var skønt. Og reginae var sprunget helt ud.


Gasblomst, dictamnus, har jeg ikke været så vild med; men den er fin i år.

Det plejer at være hvide og gule farver, mit mobilkamera har det svært med, men i dag synes jeg også, de røde nuancer er problematiske. Her er de bedste billeder af de rechst


tradescant


constance spry

Mme pierre oger er en sart bourbonrose, som har slået pjalterne sammen med en mørk storkenæb



A propos storkenæb så er summerskies en af de mest nuttede.

I det varme staudebed var det planen, at der nu skulle blomstre 3 grupper af kleopatras nål; men desværre er der kun blomst i den ene, nemlig eremurus robustus. Efterhånden siger min erfaring, at de mindre varianter også er mindre hårdføre.

Den enkelte blomst er lillebitte og har de sødeste gule støvdragere.

I samme bed blomstrer gul ensian, en plante, jeg selv har sået, og som er enormt langsom i optrækket. Jeg er kommet for skade at flytte rundt med den  - og det skulle jeg nok ikke have gjort.


Sisyrinchium sår sig selv i rigelige mængder rundt omkring.