2. frørunde

I dag såede jeg frø, som skal starte tilværelsen i formeringskassen. Jeg gik frem alfabetisk og nåede til D. På nogle frøposer står der, at frøene skal ud, hvis de ikke spirer i løbet af 4 uger, på andre står der 3 måneder. Når de rykker ud, kommer de næste frø ind.

Jeg vil godt fremhæve staudeclematis, som jeg holder meget af, og der er en bestemt alpin art, som jeg prøver hvert år, hvis jeg da kan få fat i frø, nemlig clematis columbiana tenuiloba.


Specielt den mere blå sort ylva er jeg helt syg for at få fingre i.


Man må lide for skønheden. Disse clematisfrø har en lille hale, som skal fjernes, fordi den hæmmer spiringen - det har jeg i alt fald ladet mig fortælle - og det var en besværlig opgave i dag med stivfrosne fingre i stalden.

Planen var, at formeringskassen skulle stå i stalden; men hvis den skal holdes på 20 grader, skal den pakkes ind i f.eks. bobleplast, og så vil jeg hellere have den i entreen som så ofte før og så placere de spirede frø i stalden.


 Jeg er blevet spurgt, om ikke jeg vil fortælle, hvad jeg har sået. I stedet for har jeg lagt min 2013 frøliste på en ny side med navnet frø. Jeg har brugt et farvesystem i år; men hvis listen er uoverskuelig, må I endelig spørge. Jeg vil lige dog advare om dels, at jeg har gemt såanvisninger rundt omkring, dels at jeg bruger de latinske navne, simpelthen fordi det er det mest praktiske; men når man har en gammel nysproglig studentereksamen, er det nu heller ikke et problem.

Kommentarer

  1. Spændende med alt det du sår, den staudeclematis ser også spændende ud.

    SvarSlet
  2. Det er nogle spændende clematis. Jeg kan godt forstå, at du er helt syg for at finde den blå sort "Ylva". Jeg kender ingen af dem, men jeg er solgt.

    SvarSlet
  3. Hej Marie
    Mange spændende frø - specielt glæder jeg mig til at følge dine forskellige Meconopsis;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør jeg jo også - den ene slags fik jeg meget få frø af, så det er ikke så sandsynligt, at der kommer alverden ud af den.

      Slet
  4. Held og lykke med frøsåningen.
    Gode billeder. Især dit sidste billede hvor tingene spejler sig ispejlet.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet
  5. Hej Marie.Du har da godt nok styr på det med såningen.Jeg er først ved at lære hvornår og hvordan.
    men er lidt varm på en staudeclematis.God aften Jette

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid