indendørs sysler

Sidste år havde jeg stort held med at formere liljer vha skæl. Derfor har jeg gentaget forsøget i år med skæl, der faldt af  2 nye liljer,da jeg plantede dem ud,  nemlig congo capers, en martagonlilje, og choko, en asiatisk hybrid, begge købt hos http://www.hwhyde.co.uk/









De 4 skæl blev puttet i en plastik-pose med fugtig vermiculite og lagt på en lys hylde på kontoret i august måned, og i dag har de 3 af dem dannet bulbiller, dvs yngle-knopper, de 2  har dannet  rødder, og en enkelt er der ikke sket noget med.                                                                    


                             



                   
De 2 bulbiller med rødder er nu blevet pottet op og placeret ved et par grader i en måneds tid for at gennemgå en vernalisering, dvs kuldebehandling med henblik på at opnå en tidligere blomstring, mens skællene kommer tilbage i posen. Forhåbentligt giver det endnu flere bulbiller. Jeg håber bare, det er martagonliljen, der er flest af.



De indendørs sysler i dag omfattede også at lægge sidste hånd på en trøje til Eva på fire et halvt. Jeg måtte godt få lov at strikke en trøje, hvis det blev en prinsessetrøje, så selvom jeg har en del rutine i hønsestrik, måtte jeg ty til at bruge strygemærker og specielle knapper for at få den ønskede effekt. 



Kommentarer

  1. En rigtig god måde at få flere liljer på, jeg tager som regel skæl fra et helt løg og putter i en potte med spagnum, som så står udenfor indtil de enkelte småløg er store nok til at blive plantet individuelt, de typer liljer som giver flest løg pr skæl er typisk trumpet-orientaler-orientpets , men også asiatiske formerer sig fint på den måde, , martagon er lidt vanskeligere, håber du har god held med din skælformering.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, tak for det. At dømme efter dine erfaringer er det nok martagonliljen, som ikke har udviklet bulbiller.

      Slet
  2. Jeg delte en lilje i efteråret og fik masser af skæl, som jeg puttede i jord, de står i mit redskabsrum, spændende om der bliver noget ud af dem.
    Fin lille prinsessetrøje, håber hun bliver tilfreds :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ifølge Jans kommentar skulle det jo ikke være så svært.jeg håber også, Eva bliver tilfreds.

      Slet
  3. Hej Marie
    Ja, dette er en sjov måde at få flere liljer på, men jeg bruger den egentlig kun når et skæl ved et uheld er blevet revet af - har hidtil ikke kunnet få mig til rive et af selv.
    Jeg har faktisk ikke oplevet at det ikke fungerede, uanset type - sætter bare skællet i haven hvor liljen kan stå og hygge sig et par år - selv Kushi Maya kommer fint - et tidligere "skæl" blomstrede for mig sidste år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også præcis sådan, jeg har brugt metoden. Du og Jan bruger åbenbart metoden jævnligt; men det er ellers mit indtryk, at de, der formerer liljer, mest sår frø. Det er man selvfølgelig også nødt til, hvis det drejer sig om liljer, man ikke har i forvejen.

      Slet
    2. Med skæl laver du jo 100% kopier af moderplanten - Det er totalt anderledes med frø, her kan afkommet jo godt variere temmelig meget - den mørke farve der er fremavlet i begge liljer vil jeg skyde på at kun måske en 10% af frøplanterne ville få med over.

      Slet
    3. Ja, det har du jo helt ret i, så når man formerer med frø, er det især arterne, det drejer sig om, og selv da må man forvente variationer..

      Slet
  4. Held og lykke med de små nye liljer. Skudene ser rigtigt fine ud. Det er en mægtig sød prinsessetrøje (for selvfølgelig skal det være en prinsessetrøje i den alder). Den skal nok blive godkendt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes personligt, der er for meget med prinsesselyserødt til pigerne og blåt til drengene; men her kæmper selv bedstemødre vist forgæves.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid