fredag den 25. januar 2013

min frøsucces

Faktisk opleves det som en succes hver eneste gang, de frø man har sået, spirer og udvikler sig til planter; men hvis jeg skal vælge en enkelt succes, vil jeg vælge disse pæonvildarter.
Man sår dem i fugtigt sand, sætter potten ud et skyggefuldt sted og sørger for, at sandet ikke tørrer ud, og så venter man, for det første år er der absolut ingenting at se.Næste forår, eller måske det næste forår igen, viser der sig spæde grønne skud, og så er det bare med at have tålmodighed 4-5 år; for så lang tid kan der sagtens gå før de rigtigt begynder at blomstre.
Hvis man kan lide en udfordring og er i stand til at væbne sig med tålmodighed, er pæonfrø absolut sagen, specielt hvis man er interesseret i vildarterne.

De to øverste er paeonia veitchii fra 8. og 20. april sidste år.
Den hvide er paeonia emodi fra 28. maj.
Den sidste er paeonia anomale fra 3. juni.














18 kommentarer:

  1. Hej Marie
    Det ser da rigtig godt ud - det er da vildt tidligt med Paeonia veitchii flotte knopper allerede d 8 april det må være noget af det tidligste for pæoner? - jeg er selv overrasket hvor let det er at få pæonfrø til at spire uden noget særligt - men jeg skal vel regne med de 4-5 år (nogen siger 3 år?) før jeg kan få blomster, man må være tålmodig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det handler meget om tålmodighed.Måske, hvis man er heldig, begynder de at blomstre efter 3 år, som du skriver.

      Slet
  2. De er så fine...... men så meget tålmodighed har jeg vist ikke - så jeg nøjes med at glæde mig over billederne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er en hurtigere proces at købe planterne; men disse pæoner er ikke helt lette at få fat på.

      Slet
  3. Du har godt nok været tålmodig. Men så er din tålmodighed da også blevet belønnet! Hvor er de smukke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Faktisk så glemmer man reelt planterne, når de først er blevet plantet ud, og derfor bliver man megaglædeligt overrasket, når de begynder at blomstre.

      Slet
  4. Hej Marie.Ja! jeg siger som Nana........du er da vel nok tålmodig,men smukke er de.
    Jeg køber eller bytter mig til mine pæoner.
    God weekend Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det forstår jeg udmærket; men hvor vil du købe eller bytte dig til emodi, f.eks.?

      Slet
  5. Udfordring... Ja! Tålmodighed... absolut nej!!! Men jeg vil hjertens gerne følge med i dit projekt og beundrer din tålmodighed :)

    SvarSlet
  6. Flotte er de dine pæoner, men ja der skal tålmodighed til, det er nok ikke lige mig, men jeg kan godt forstå, du bliver glad,når det lykkes.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er lidt pudsigt, at du er "kommet til" at så en tålmodighedskrævende pæon.

      Slet
  7. Jeg er vildt imponeret over din tålmodighed, men sikke en succes og når det lykkes så flot må man også føle en vis sejersstemning:o) Hvor gamle er dine pæoner på billedet?

    SvarSlet
    Svar
    1. Der var en periode, hvor jeg hvert år såede pæonfrø af en eller anden slags, jeg vil gætte på, at det var sluthalvfemserne.

      Slet
  8. Puha det kræver en tålmodighed, jeg ikke er i besidelse af. Dog smider jeg de frø, som mine pæoner er flinke at sætte af. Det har jeg haft succes med, men så sker det sådan ad åre, uden jeg skænker dem en tanke.
    Det er sådan det gøres hos mig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal nu heller ikke forstå det sådan, at det først var sidste år, disse pæoner havde masser af blomster. F.eks. var jeg sidste år nødt til at flytte og dele emodi, fordi den var blevet alt for stor til sin placering.

      Slet
  9. Ja, tålmodighed skal der til med pæonfrø - og held også, når man lever tæt sammen med rådyr.
    Tænk! Nu spiser de ogå pæoner. Sidste sommer havde jeg to femårige planter stående ubeskyttet i hver sin potte. Jeg har selv drevet dem frem fra frø og glædede mig over, at det så småt var ved tiden, at de skulle blomstre. Men rådyrene pelsede dem fuldstændig!!! Det har jeg da aldrig før oplevet, at de også spiser pæoner. Sidsteidste år var de aimidlertid mere grådige end nogensinde. Næsten ingenting lader de i fred. Nu er jeg så spændt på, om mine to planter kommer igen i år. De ser temmelig døde ud; men det gør træpæoner jo om vinteren, så jeg håber stadig ....
    Happy Peony Gardening
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo en veritabel massakre, dine stakkels pæoner var udsat for. Mon ikke de starter på en frisk i år?

      Slet