fredag den 29. marts 2013

påskeindlæg.

Påsken startede i lørdags med, at Thomas kom på 10 dages besøg sammen med sin mor og storesøster, så blog aktiviteten har været på standby.

Billedet bedrager, for han er ikke spor interesseret i blomsterne. Derimod vil han rigtig gerne vande dem.

Eva er en ørn til at vande de små frøplanter med sprayflasken.


I haven viser paeonia veitchii den samme skinnende blomsterknop som for snart en måned siden.

25. marts sidste år var den meget længere fremme i sin udvikling. Det er jo desværre  typisk for 2013.

Under vækstlampen i stalden trives småplanterne derimod fint, selv om rumtemperaturen er lav.

Det gælder ikke mindst de 3 nye spændende primulaarter.




fredag den 22. marts 2013

blomsteramok

som Nana i /droemmehaven er jeg vel ikke gået; men jeg foretog i hvert fald et impulskøb i dag, Afskårne blomster og grene siger mig ikke voldsomt meget; men jeg faldt pladask for denne busk, da jeg på lang afstand fik øje på dens hvide blomster og charmerende grene og vækstform.


Det er en fuji dværgkirsebær - det afslører blomsterne også, når man zoomer ind.


I haven faldt jeg for dette lidt pudsige fuglemotiv.

På opfordring af Søren skød jeg op i cornus mas, som er fyldt med knopper, der er lige ved at briste.

De tidligste krokus er lidt forpjuskede.


I stalden springer den lille soldanella mere og mere ud.

Det bedste i dag var dog de pjevsede, grågrønne skud herunder. 

Det er nemlig helleborus thibetanus, der er begyndt at røre på sig. Da jeg spurgte en meget havekyndig bekendt, hvordan jeg skulle plante den, fik jeg  det kyniske svar, at det var ligegyldigt; for den ville gå ud under alle omstændigheder. Derfor min jubel over at se livstegn. Den har de yndigste blomster.

Jeg vil slutte med billedet af et brændende kirsebærtræ.

tirsdag den 19. marts 2013

vintergækker m.m.


I et par indlæg har jeg omtalt nogle fyldte vintergækker som Ophelia, men efterhånden som de springer mere og mere ud, synes jeg, der er noget, der ikke stemmer. Den ene ligner mere én, der hedder Blewbury Tart (tart=tøjte), så i dag gik jeg i "arkivet" for at undersøge, om jeg nogensinde har købt sådan én, og det har jeg faktisk, nemlig i 2010 hos Avon Bulbs. Den bliver sommetider beskrevet som kuriøs, eccentrisk og rodet; men jeg synes bare, den er charmerende.



 Ophelia har nok en smukkere blomst og generelt et mere friseret udseende. Den ses herunder. Nu har jeg omhyggeligt sat navneskilte ved dem, så jeg ikke mere roder dem sammen.

                      

De to gule vintergækker, Wendy's gold og Spindlestone surprise, skal også nydes nu. De var de dyreste i indkøb men pudsigt nok også dem, der har formeret sig allermest - fra 1 løg til en krukkefuld på 3 år. På det lille billede kan man se, at Wendy's Gold også har nogle dekorative brede blade med en lysere fure i midten




Da jeg var inde og kigge på bilag, stødte jeg på navnene på 3 fine narcisser, som jeg købte samtidig med vintergækkerne, men desværre ikke havde held med, sikkert fordi jeg ikke kan give dem optimale vækstforhold. Jeg kunne nu godt fristes til at gøre et nyt forsøg. Måske er jeg blevet dygtigere.





fredag den 15. marts 2013

små lyspunkter

Kloge folk hævder, at man ikke skal forvente blomster i de tidlige dværgtulipaner på andet år, fordi de har været drevet frem.  Derfor valgte jeg den hurtige løsning i efteråret, kylede  dem i en potte og lod dem passe sig selv i drivhuset, og se nu her. Der er allerede knopper i rigtig mange af dem.


Sidst i januar købte jeg nogle crocus romance og iris danfordiae meget billigt, og i dag er de begyndt at springe ud i drivhuset. Det må siges at være en hurtig udvikling. Krokusblomsten er sartgul udvendig, så man bliver overrasket over dens smørgule farve, når den springer ud.


Nettogul eller ej, iris danfordiae er et lille kunstværk.

I  stalden trives geranium maderense fantastisk godt trods den lave temperatur. Det er en pudsig vækstform, den har, med blade, som med alderen vender nedad, og stammen, som bliver længere og længere.

Kleopatras nål trives også fint i kulden derude. Den knop ser potent ud.

Hver eneste dag bærer jeg troligt denne krukke ud i solen om formiddagen og tilbage i stalden igen om eftermiddagen. Det er godt for mormorarmene, og så tiltaler tanken om genbrug af løgene i haven til næste år  mig rigtig meget.


Forleden dag var vintergækkernes jord stivfrossen inde under bølgeplasten i drivhuset, men det ser nu ikke ud til at have generet dem.  Denne skønhed hedder Ophelia.

   

torsdag den 14. marts 2013

helleborus

Der blev I sikkert snydt, for der kommer ingen farvestrålende blomster trods overskriften. I stedet vil jeg slå et slag for en af de spændende arter, der findes. I forgårs fik jeg nemlig en lille pakke med bl.a. en helleborus multifidus (=mangedelt).


Som billedet viser og navnet antyder, er det en fligetbladet art med savtakkede bladkanter. Der findes 4 underarter; men mit eksemplar har ikke noget tilnavn. Blomsterne er ikke særligt store og varierer i farve fra lime/gullig til brunlig med og uden mørke årer. De to eksempler herunder er dog meget typiske. Jeg holder meget af denne type diskrete blomster, men må indrømme, at det især er som bladplante, jeg har købt den, og så fordi den starter sin blomstring tidligt (eller sent, om man vil).

Plant Forum


Sidste år dags dato tog jeg dette billede af en mørk hybrid - SUK.

Dagen i dag er i øvrigt en sorgens dag, fordi det nu er endegyldigt slut med årets hjemmeavlede æbler. I den anledning har jeg taget et billede af de to sidste rynkede belle de boskop æbler sammen med en  glat indkøbt skønhed. Mon I kan gætte, hvilket æble smager af mest?


onsdag den 13. marts 2013

smag og behag og gladiolus

I dag havde jeg et ærinde i den lokale XL butik, og på vejen ind kastede jeg et blik på deres stativ med løg og knolde og faldt over gladiolus byzanthinus.

Gladiolus byzantinus

 Det er en vildart, som har mindre blomster end de forædlede  typer, og som derfor ser meget mere naturlig og graciøs  ud. Den beskrives som forholdsvis hårdfør, hvorfor jeg et par gange har lagt løgene i haven om efteråret samtidig med tulipaner og andre løgplanter, men desværre uden at de har overlevet vinteren. Derfor vil jeg plante dem i en potte denne gang.

Gladiolus imbricatus, Rysk sabellilja Foto: SLU, Öjebyn

På min jagt efter et godt billede (det herover, dog af en anden vildart ved navn imbricatus) endte jeg på denne blog, hvor det aktuelle og meget spændende  indlæg handler om "dated gardening and garden plants", altså planter og havestil, som opleves som umoderne og ikke længere friske, og bloggeren overvejer om f.eks.  gladiolus (bloggerens eksempel) kan genopfriskes og bruges på en ny og moderne måde.

Det satte gang i en længere diskussion mellem Søren og mig, og jeg tror, at vores konklusion blev, at vi ikke oplever planter i sig selv som umoderne, men snarere måden, de bliver brugt på. F.eks. må jeg tilstå, at udplantningplanter ikke lige er min kop te, og allerværst er det, når de plantes ud på rad og række med bar jord foran og bagved.

Nå,  en diskussion af  umoderne/ufrisk havestil må vente til en anden god gang. I stedet vil jeg slutte med et billede, som jeg synes fantastisk godt illustrerer, at gladiolus ikke behøver at virke umoderne - det afgørende er, hvordan de bliver brugt.

mandag den 11. marts 2013

der ventes og ventes

Hundetanden savner sol og varme for at springe ud.

De tidlige krokus springer ikke engang ud i dag, selvom solen skinner på dem.

Fritillaria raddeana har stukket sin store, røde næse op over jordoverfladen.

Adonisen har nu 3 blomster på rad og række

Lungeurt er helt klar til udspring.

Den eneste plante udover vintergæk og erantis, som blomstrer uanfægtet af kulden, er den hvide peberbusk.


søndag den 10. marts 2013

alpeklokke

eller soldanella er en utrolig fin alpin staude. I mange år har vi glædet os over dette blå eksemplar, som gror i en krukke med  små surbundsplanter og har vokset sig større og større år for år.


I nærbillede ser man det raffinerede farvespil.

I år vil jeg forsøge at udvide sortimentet, så jeg har sået soldanella carpatica, som også har spiret fantastisk. Problemet er bare, at kimplanterne, som står i et køligt nordvendt vindue, er bittesmå og ikke har vokset i den sidste måned, og jeg har ikke de bedste erfaringer med at udprikle så små planter.


I stalden står desuden soldanella minima, dvs den mindste alpeklokke, og er begyndt at blomstre. Den skulle have været plantet ud i stenbedet, men det har jo været umuligt indtil videre, så måske skal den bare have lov at blive stående i potten.