tirsdag den 30. april 2013

oprydning

De sidste dage har jeg ordnet krukker, flyttet planter og krukker ud af stalden og for nogens vedkommende ned i drivhuset. De næste 3 nætter meldes der om risiko for nattefrost, så det må vente til weekenden med at flytte planter ud af drivhuset, hvor der ellers er ved at være trængsel.








Erythronium japonicum og soldanella minima skal
 plantes ud i et stentrug, når vejret bliver mildere.
Jeg er vild med de små nye blade på soldanellaen
og hundetandens zigzagmønster.

 Det nye bladløv er stadigvæk iøjnefaldende. Thalictrum Elin er utrolig, men heuchera autumn leaves og polemonium stairway to heaven følger tæt efter.
















Så er der også brogetbladet, prikbladet fredløs.



Og den mørke kvan











Primula Lady Guinevere og Dark Rosaleen er dramatiske at se på med det mørke løv og de mørkerøde stilke og knopper, og navnene er velvalgt, for Lady Guinevere var Kong Arthurs dronning, mens Dark Rosaleen er et poetisk symbol for Irland.




Ranunculus crenatus er nærmest deres modsætning.

Euphobia polychroma er en god, gammel forårsstaude og også ret afdæmpet.

Til sidst en buket hundetand

Og en julerose, som rødmer med alderen.


mandag den 29. april 2013

mere aprilkulde

I dag valgte jeg at trodse den bidende kulde og omplante eller topdresse de fleste krukker og sætte agapanthuskrukkerne ud.  Hvis de kunne tale, ville de sikkert have skreget: "Hjælp! vi vil ikke ud." Men det kom de. Vi mistede rigtig mange agapanthus i de kolde vintre i 2010 og 2011, så i de seneste par år er vi sådan set startet på en frisk; men desværre går der noget tid, fra man planter dem, til de rigtig blomstrer.

I den største krukke står der én, som jeg har store forventninger til. Den hedder inapertus midnight cascade, og det er både den mørke farve og blomstens form, der gør den til noget særligt.


I haven fandt jeg blomster i feberurt, som udvikler hvide bær senere på sæsonen. Blomster og knopper    er ret så diskrete, kan man vist roligt sige
.

Milium effusum  aureum, miliegræs,er helt uundværlig i forårshaven. Herunder ses, hvordan den sår sig selv rundt omkring, hvor det nu passer den, og resultatet bliver altid godt på en skødesløs måde.


Kobjælderne er det svært at gå forbi uden at tage et billede.








søndag den 28. april 2013

aprilkulde

Den kulde, der forpester havelivet for tiden, indbyder  ikke til at så køkkenhaveting og blomster direkte i jorden. Ligeledes trækker det ud med at sparke de planter, der er forspiret indendørs, ud af den lune rede, og omplante krukker og få dem sat ud. Men trods kulden bliver planterne ved at udvikle sig og springe ud. Først nogle gule humørspredere.


Så nogle røde/blålilla 

I lørdags fik vi et rosenstativ  bakset på plads. Vi har en stor busk af Constance Spry, som vokser op ad et udgået blommetræ, og som vi på irriterende vis har været nødt til at binde fast til stammen så diskret som muligt.Det regner vi med at kunne undgå med dette nye lænkestativ, som består af 5 buede ben, der bærer en tyk jernlænke.


Herunder ses busken, som den så ud sidst i juni - i år skulle den jo gerne blive endnu smukkere.


Til sidst vores stjernemagnolia i aftenkulden.






fredag den 26. april 2013

dicentra m. m.

Ud over en kold runde med kameraet tager jeg en slapper og holder havefri i dag.

To forskellige hjerteblomster er sprunget ud. Den ene hedder dicentra cucullaria, på engelsk har den tilnavnet "Dutchman's breeches" (hollænderbukser). Bukserne må  vel i så fald vende på hovedet.




    I skovhaven har jeg gjort tingene lidt
     besværligt for mig selv ved at bruge
     småhjerte i hvidt, pink og mørkerødt
     som bunddække forskellige steder.
     Især den, der er  pink, er overvældende
     social.
     Det er kun den mørke, som er sprunget
     ud indtil videre. Den holder jeg meget af

To fritillarier - elwesii og uva-vulpis

To trillium - chloropetalum og luteum.

I stenbedet har vi forsøgt os med at plante småplanter i en tufsten. Det er vi ikke ret rutinerede i, så det er spændende, hvordan det kommer til at gå. På sydsiden har vi placeret en lille stenbræk.


På nordsiden har vi plantet en ramonda og jankaea, som begge foretrækker skygge og en lodret placering. Det er skægt at eksperimentere med nye måder at bruge planterne på.

En plante, som fylder en hel del mere, er brogetbladet storkonval, som starter haveåret med disse finurlige skud.

Til sidst et billede af en helleborus, jeg købte hos Spiren sidste år. Desværre er jeg kommet for skade at plante den som nabo til en kridhvid helleborus, hvilket slet  ikke gør noget godt for den gule farve.


torsdag den 25. april 2013

forår


Foråret spiller efterhånden på mange tangenter. Den gule kodriver er en vigtig forårsingrediens.


I dag har jeg ellers mest kigget på pæoner, bl.a. vetchii, som nok ikke bliver kønnere, selv når den er sprunget ud.
                                                      
                                                   Træpæonens knopper er dramatiske.

Mlokosevitchii har 3 knopper i år - sidste år kun en enkelt. Den er også dramatisk. Svært at forestille sig, at dens blomster bliver cremegule.



Mairei er ret ny i haven - den er efter sigende én af de første pæoner til at blomstre. Jeg såede den også i 2011, og i år er der en lille frøplante - der var 5 frø, så et par spirer mere ville være fint.

Rhododendron cilpilense er superlækker for tiden. Jeg kan rigtig godt lide dens vækstform, fordi den ikke danner den typiske "rhodokugle".


Farverne på det nye løver et kapitel for sig selv. Her kommer  ligularia Betty Crawford, thalictrum Elin og en geranium, hvis navn jeg har glemt
.



Nogle steder har jeg egentlig besluttet at lade de gamle blade ligge; men så fandt jeg denne lave pileurt, persicaria tenuicaulis, i fuldt flor, da jeg rodede rundt i bladene, så nu fjerner jeg nok noget mere.

Jeg vil slutte med vores allermindste trillium, trillium ovatum f .hibbersonii. Blomsten er nok 1,5 cm lang.

tirsdag den 23. april 2013

blodurt m.m.

Det er et værre bøvl at fotografere blodurt - de springer kun ud i solskin; men solskinsbilleder  bliver jo sjældent vellykkede. I år har vi imidlertid nærmest et tæppe af den fyldte, og det vil jeg naturligvis gerne vise her på bloggen.


Den enkeltblomstrende er mere uanselig, men alligevel fin - man forstår godt, at blodurt oprindeligt blev kategoriseret som en anemoneart.


I fredags anskaffede jeg en variant med tilnavnet "star". Herunder kan man se, hvorfor den har fået sit navn.
Sanguinaria canadensis 'Star'

Senere på året regner jeg med også at blive ejer af en rosa variant med tilnavnet "Amy".  Det er Kirsten og Lars Andersen, der har disse skønheder.

Sanguinaria canadensis 'Rosa'
http://alpines.dk/planter-galleri/gallery/plants/s/

I øvrigt fik jeg syn for sagn angående navnet blodurt i dag, da jeg kom til at kradse i et blad.


Ovenover blodurten er stjernemagnoliaen ved at springe ud.

Ved siden af blodurten står rhododendron dauricum, som er delvist løvfældende - derfor er den lidt åben at se til.

Rhododendron cilpilense er derimod stedsegrøn.

Blomsterne har røde prikker indvendig og et lyserødt skær på ydersiden..

Hvis man én gang har set dem, genkender man dem lynhurtigt - bladene på kæmpelilje, cardiocrinum. Denne plante er  4 år gammel, så den nærmer sig blomstringsalderen. Som man kan se, er sneglene også glade for bladene.