held i held


Sidste år læste jeg en artikel i et engelsk haveblad om judastræ, cercis, og forelskede mig uhjælpeligt i en hvidblomstrende variant. Grundig googling efslørede imidlertid, at den på det nærmeste ikke var til at opdrive i ind- såvel som udland, så jeg slog den ud af hovedet - skrev den ikke engang op i min lille lommebog.

Stor var min overraskelse derfor, da jeg fandt et eksemplar på Vinkel Planteskole, da vi var til ophørsudsalg der sidste efterår. Oven i købet var vinteren herefter så mild, at træet nu blomstrer omend beskedent. Det er da virkelig held i held.

Træet ser ikke ud af meget sammenlignet med eksemplaret herunder, men har faktisk en pæn størrelse. Det bliver mere tydeligt, når bladene springer ud.


Forest pansy så også ud til at ville blomstre, men det skete nu alligevel ikke. I stedet har den allerede udviklet sit fine løv.


Rundt i bedene har vi grupper af allium, som skal give noget farve efter forårsløgene og før/sammen med de tidlige stauder. Det var ikke planen, at de skulle blomstre sammen med roserne, her Dronning Victoria.

Madame Pierre Oger er en sport af Dronning Victoria og mere sart og spinkel. Hvilken der er smukkest, kan jeg ikke afgøre.


Astrantia Roma er en formidabel staude. Hvis den bliver skåret ned efter afblomstringen, kommer der et stort efterflor.

I et indlæg tidligere på måneden skriver Claus Dalby, at bonderoser og pæoner ikke er det samme, hvilket jeg simpelthen ikke forstår. Bonderosen hedder paeonia officinalis og er lige så meget en pæon som silkepæonerne med tilnavnet lactiflora og anomale, som også blomstrer lige nu.


Derimod er jeg 100% enig med CD i , at den vilde kørvel ravenswings blomstring i år er usædvanlig smuk og overvældende.

Multi blue gav mig en overraskelse i dag med noget, der lignede en kæmpeknop. Det viste sig at være en blomst, som planten havde vikle en af sine lianer omkring.


Kommentarer

  1. Ja sådan som planterne kommer i år er det svært at planlægge blomstringen, så de passer i farverne, men det må vi tage med.
    Mon du så, at min Ravenswing slet ikke er mørk i løvet, jeg har endda 3 af dem, men jeg kan ingen mørkløvede få øje på. Det var godt nok en stor knop i Multi blue.
    Flot stort Judastræ, du fik fat i, jeg har kun den med rød/lilla blomster, det er ikke ret stort, men mon ikke det kommer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nok ikke den mørke variant af vidl kørvel, du har fået fat i. Ja, knoppen var jo faktisk en blomst, som ikke kunne komme til at folde sig ud. Hvis judastræet står lidt vindbeskyttet er det nok kun et spørgsmål om tålmodighed.

      Slet
  2. Ind i mellem er man bare heldig og kan glæde sig over at et ønske som ser umuligt ud alligevel går i opfyldelse. Det er da skønt. På trods af at det ikke var meningen at roser og alium skulle blomstre på samme tid, så ser det da slet ikke så tosset ud.

    /Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg synes også, de passer helt godt sammen.

      Slet
  3. Hej Marie

    Flot Cersis du har fået - og på ophørsudsalg så prisen har jo nok været i orden!¨

    Og ja, selvfølgelig er bonderoser en pæonart, det er forbløffende så meget sludder Claus Dalby kan få sig selv til at skrive.

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
  4. Hej Marie.Har også altid synes at bonderoser og pæoner var samme familie..........selvom jeg ikke er så klog på planter.
    Er også glad for astrantia........har tre forskellige.Og tak for det gode råd.
    Sjove billeder af din Multiblue.God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Set tæt på er astrantia en utrolig raffineret blomst.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid