søndag den 30. marts 2014

sidste søndag i marts


Blodurt
               

Pulsatilla
              

Shortia, som kun trives i en klyne.

 Hvid/sart lyserød hepatica  

Lungeurt (pulmonaria longifolia)

Narcissus triandus med de bagudvendte kronblade

Den mørkeste lærkespore

Foldblad

Fuji kirsebær er dekorativ, men vanskelig at fotografere.

Det tidligste helleborusbed har mistet noget af farven.


 Den allerførste blomst af erythronium white beauty.


Sommertiden skaffede os lidt aftensol.



fredag den 28. marts 2014

især pæoner

Pæoner virker måske ikke umiddelbart som det oplagte emne for et martsindlæg; men det giver nu ganske god mening, når man fokuserer på arterne i stedet for de talrige hybrider, hvis smukke blomster vi nyder i maj/juni/juli måned.

I vores sandbed står f.eks. dværgpæonen cambessedesii med sit fine løv og en enkelt blomsterknop.


Mlokosevitchii, hvis blomster er yderst kortlivede, er heldigvis dekorativ også uden for blomstringssæsonen.


Vores ældste træpæoner (lutea ludlowii og delavayi) står med flotte koste - det er let at se, hvilken der bliver gul, og hvilken der bliver mørkerød. Den røde, som er en ældre dame, flyttede vi i sensommeren, og den står aldeles udmærket omend i en slankere udgave.


I 2011såede jeg mairei, som er en tidligtblomstrende staudepæon. Nu skal jeg have fundet det perfekte sted at plante den. Bagsiden er mere afdæmpet end på cambessedesii.
Veitchii woodwardii er den, der er tættest på at springe ud.

Trådpæon (tenuifolia) snød os for blomster sidste år og ser ud til at have været aktiv under jorden i stedet for.


Billedet herunder har jeg lånt fra wrightmanalpines.com. Ikke underligt, at svenskerne kalder den dildpæon.

Smertensbarnet er den 10-år-gamle steveniana herunder, som ikke har blomstret en eneste gang endnu. Blomsten skulle ellers blive sart pink eller sart cremefarvet. Jeg kan ikke helt udelukke at have trådt på den et par gange og at have hakket topskuddet af med et haveredskab; men det skulle vel ikke afholde den fra at blomstre.
      Paeonia steveniana   

Så er det rart, når planterne kan så sig selv og finde sammen uden min medvirken.

I drivhuset er ferskentræet sprunget helt ud.

Og et niveau lavere er der god gang i den gamle kamelia.




Ahornblad(mukdenia) er mest brugt for sine høstfarver; men jeg synes også godt om blomstens diskrete charme. Victorian striped har overlevet fra sidste vinter.

 
Gad vide hvad den tidlige trillium hedder, chloropetalum måske. Jeg synes, det er håbløst at skelne mellem de forskellige arter, for slet ikke at snakke om deres krydsninger.










mandag den 24. marts 2014

flere martsbilleder

Hurra, i dag er min kropstemperatur omsider dykket under 38. Jeg har udviklet mellemørebetændelse som et an andet børnehavebarn, så det går trægt med at blive frisk, og jeg tror da, temperaturen røg i vejret, da jeg så, hvordan ahornspirerne allerede pibler frem. Heldigvis er der masser af guf at glædes over.

Først to fine fritillarier (stenanthera og bucharia).
                 

Nogle solskinsbilleder
            


en fødsel (podophyllum pleianthum) og en raffineret trillium

           
to pæoner på spring


Shortia og hepatica


hundetand og lærkesporer




Denne helleborus kiggede lige op i kameraet,
så jeg blev nødt til at tage et billede.
blodurt på vej