torsdag den 30. april 2015

sidste dag i april

Oprindeligt havde jeg en forestilling om, at jeg skulle tage billeder med nøjagtig de samme motiver hver den første eller sidste i måneden. Det har bare vist sig, at jeg er alt for uorganiseret til at gennemføre den ellers gode idé. I dag har jeg valgt at finde mine motiver rundt omkring i havens afdelinger, og det burde jeg vel kunne gøre til en tradition uden at føle mig alt for bundet af det.

Skovhaven




Det ældste surbundsbed m.m.





Spaltebed


I og omkring drivhuset

                                       



Gårdspladsen













                                        


                                     



tirsdag den 28. april 2015

et overflødighedshorn

- sådan oplever jeg haven lige nu og mener bestemt også, det er den følelse jeg støder på, når jeg læser andres blog.
Genkendelsens glæde er stor, når forårsfavoritterne dukker op, f.eks. den gule anemone obtusiloba, og pink trillium erectum.


En anden favorit er ranzania japonica, som bare er forbandet svær at fotografere. Til gengæld tror jeg, den har sået sig selv.


Det er også blevet tid for pengeurt. Her er min favorit  den staudeagtige lunaria rediviva tæt fulgt af den blå med tilnavnet Corfu blue.


I år lægger vores lyserøde kamelia op til en overdådig blomstring  - den er plantet ud i haven og har overhovedet ikke været vinterbeskyttet i år.


Den røde blomstrer stadigvæk flittigt og virker upåvirket af at være blevet flyttet fra det lune drivhus ud i nattekulden.
 

Sørens favoritplante for tiden (bortset fra de nye kartofler og salat under plastik)  er rh. silver viking. Jeg tror ikke, den har haft sådan en fin blomstring før. Vi plejer at skulle nøjes med at nyde de sølvgrå nye blade.

 Lækkert løv hører også foråret til: rispapirplante, fodblad spotty dotty,den gule pæon mlokosevitchii og fodblad versipelle.
 


søndag den 26. april 2015

omsider på igen

I den forløbne uge har vi været uden pc, og da internettet på min smartphone er irriterende langsomt, har jeg stort set ikke fulgt med i haveblogs og slet ikke lavet indlæg, hvilket har været tæt på at give alvorlige abstinenser.
Dernæst har jeg ikke kunnet få den nye pc til at uploade billeder via usb-stikket - et eller andet mystisk med en driver, som ikke kunne installeres. Heldigvis kan den godt acceptere en kortlæser, jeg havde liggende,
For at det ikke skal være løgn, forsvandt internetforbindelsen her til formiddag, og jeg nåede at udskifte både modem og strømforsyning uden resultat og forberedte mig mentalt på at sidde i telefonkø til TDC i timevis i morgen. Men efter en tur i haven for at se børnebørnenes nye hule fungerede det hele pludseligt perfekt - internettets veje er i sandhed uransagelige.

Nu er det blevet sæson for den gruppe stauder, vi på dansk kalder skovbundsplanter. På engelsk kaldes de "ephemerals", hvilket betyder "som blomstrer én dag". Jeg lægger ud med glaucidium palmatum.


Den findes også i hvid

Jeffersonia dubia - den hvide version blomstrer kun en halv dag her i haven, så den nåede jeg ikke at få taget billeder af. Måske står den lidt for tørt.

En rød trillium erectum

Den lille mørke akeleje viridiflora

pæon veitchii woodwardii

vårkærminde

Erythronium hendersonii og oregonum


Rhododendron schlippenbachii

Epimedium stellulatum wudang star


Anemonellaer og anemoner

   dette og hint


søndag den 19. april 2015

solrig søndag

En hel weekend med supervejr - hvor har vi været heldige. Jeg har plantet små og lidt større planter ud, bl.a. 50 meconopsis, og tømt krukker og potter og flamingokasser. Det blev til mange ture rundt på matriklen og mange kander vand, der blev hentet.


Nu er anden bølge af hundetand sprunget ud, mens den lille dens-canis er helt afblomstret. Først en buket af white beauty og dernæst Hendersonii.

 


Rhododendron Patty Bee

Trillium chloropetalum og podophyllum versipelle, fodblad, på hvert sit udviklingstrin. 
Det bliver sjovt at følge, når fodbladet folder sit kæmpeblad ud.


I drivhuset er tropaeolum azureum sprunget ud. Jubii!! Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har sået den; men dette er første gang, den er nået til at blomstre. Det er en chilensk slægtning til tallerkensmækker, men desværre langt mere besværlig at få succes med.