fredag den 31. juli 2015

studsning m.m.

Vi er på vores tredje mørke judastræet. Det første frøs ud, og det andet blev knækket i stormvejr.

Søren havde lagt mærke til, at det, vi har nu, var blevet faretruende bredt, så i går studsede og beskar vi det og samlede det med nogle gummistropper. Her kommer et før og efter billede.

Man skal sørge for, at grenvinklerne ikke er v- men u-formede. Desværre har vores træ udelukkende v-formede vinkler, så vi kan kun håbe og bede til, at hverken blæst eller sne bliver et problem.

Parykbusken trænger derimod ikke til at blive studset, for det bliver den om foråret, hvor den ikke ser for køn ud oven på vinteren.

Tyggegummitræet/liquidambar styraciflua gumball skal have samme behandling som parykbusken, men visner ikke ret meget tilbage.

Oliventræet skal studses lidt en gang imellem, så vi kan komme ind i garagen.

Den lille ampelpileurt er et nemt bunddække, da det sår sig selv.

Sarte blomster

Heldigvis producerer Mrs Cholmondeley ganske almindelige blomster i sin genblomstring og ikke de mystiske vanskabninger, der dukkede op i foråret.

Et par gule: King george og primula florindae. Primulaen kan godt lide vores "sommervejr".


Indianermynte holder almindeligvis kun en enkelt sæson her i haven, så jeg skal huske at tage frø af golden jubilee.

Salvia black and blue har flot løv og flotte farver.

tirsdag den 28. juli 2015

lidt nyt

Haven ser lettere forpjusket ud i disse dage, hvilket ikke er så underligt i betragtning af de seneste dages vejr. Og da jeg tror, jeg forstuvede mit venstre håndled i eftermiddag, bliver det ikke anderledes lige med det første. Lidt hjalp det dog, da græsset blev klippet.
Lilium nepalense er omsider sprunget ud. Den står i en krukke, selvom det forhindrer den i at danne sine udløbere. Udplantet i haven har jeg ikke rigtig held med at overvintre den.

En anden krukkeplante, der er ved at springe ud, er eucomis med de ananaslignende blomster.

 
Samme farver næsten hos denne codonopsis, som omsider er sprunget ud.


Liljehybriderne lader også vente på sig, men denne rosa lilje sprang dog ud i går.

Viorna har derimod blomstret længe, og jeg har vist den før, den er bare så hyggelig.

Terrassebedet tilhører vist nærmest Rozanne for tiden, men elefantgræsset er lige pludselig blvet stort.

Crocosmia mas. Lucifer er mere orange på billedet end i virkeligheden - har næsten samme farve som Santana.





søndag den 26. juli 2015

hortensier m. m.

Før i tiden var hortensier vel ikke voldsomt populære haveplanter; men i de senere år er udvalget blevet meget større, og mange haveejere elsker at bruge dem som krukkeplanter. Lysende blå, nærmest turkis varianter som den herunder synes jeg dog ikke ses så meget mere.

Derimod er serrata typerne med de store sterile randblomster som blue bird blevet meget mere udbredte. Jeg kan for resten godt lide englændernes grafiske skelnen mellem mopheads og lacecaps.

Mine yndlinge i de senere år har været hortensier med forholdsvis mørkt løv og hvide blomster med en rød rand. Love you kiss er et godt eksempel.

Også Mirai har denne farvesammensætning.

En del hortensier lyser op, mens de står med knopper, idet de nærmest er limegrønne før udspring.

Den sidste herunder er en lav, nærmest bunddækkende hortensia - jeg har desværre ikke navnet.

Noget helt andet: stipa tenuissima / ponytail.



Clematis x durandii kravler rundt i glasbærbusken, hvis man da husker at hjælpe den på vej, for den er ikke klatrende.


Det er Aljonushka heller ikke.




En blå floks plejer man at sige, at der ikke findes, men blue paradise virkede nu særdeles blå i dag.






lørdag den 25. juli 2015

synd for festivalfolket, men godt for haven

35 mm regn har vi fået i dag - den gjorde godt, men væltede også nogle af de langbenede planter.
Deinanthe caerulea/staudehortensia er en af de juliblomster, som jeg har gået og og ventet på, og som trængte til regnen.

Oreganum  kent beauty er mere tørketålende

Lobelia hadspen purple er ikke vinterhårdfør og overvintrede i drivhuset. Den er taknemlig at lave stiklinger af, når man skærer den tilbage efter den første blomstring.

Min staudefascination går tilbage et godt stykke tid, før man kunne handle over nettet, og i lang tid stod de fyldte storkenæb højt på min ønskeseddel.



Dragon heart er derimod et temmelig nyt bekendtskab - blomsten er usædvanlig stor, og planten opfører sig nærmest ligesom Rozanne og er desuden tørketålende.


Aconitum er også en stor og spændende planteslægt - her er  napellus album og pink sensation.
                

Den gode, gamle mørkeblå er nu også fin og den tofarvede ligeså.
                                    
De første dahlier er sprunget ud - karma choc og david howard


Saxifraga sugar plum fairy blomstrer også - lidt tidligt, synes jeg, mens de fleste planter ellers er forsinkede i forhold til sidste år.

Vores dagliljer er ret hårdt angrebet af galmyg, dog ikke american revolution og ed murray.


David Kirchhoff  er hårdere angrebet, men producerer alligevel også en del store og flotte blomster.

Clematis perle d'azur plantede jeg op ad en pagodebusk i skovhaven, hvor der ikke er meget dagslys på denne tid af året. Den har selv fundet op i toppen af busken og op i lyset.

Søren morer sig, hver gang han går forbi denne alpemandstro, som jeg selv har sået. Årsagen er den, at jeg for en måneds tid siden udtrykte stor bekymring for, om den nu også ville blive blå, for når man sår frø indsamlet af amatører, kan man ikke være sikker på, at posens indhold svarer til etiketten.