søndag den 30. august 2015

et ganske ukontroversielt indlæg i slutaugust

Dahlier, som jeg i øvrigt meget hellere vil kalde georginer, har jo deres højsæson lige nu. Jeg er ikke ret god til at huske at plukke buketter rent fysisk, men har til gengæld lavet en elektronisk.


Det er det samme med sommerblomster, som vi har nogle få af i køkkenhaven. De blomstrer meget spredt i år.

Yndlingsliljen lige nu er leopardliljen. Black beauty er også fin og helt enorm, men svær at gengive tilfredsstillende i al dens magt og vælde.



Mr Pistachie herunder er både pæn  og produktiv, men sætter ikke mit hjerte i brand.
 

Sensommeren er også tid for violfrøstjerner. Claus Dalby roste splendide i så høje toner, at jeg måtte prøve den, selvom vi havde mange violfrøstjerner i forvejen, og den har bestemt ikke skuffet. Den fyldte version til højre er lige så stor og strunk
                              


Ved den nye terrasse sår violfrøstjernen sig selv både i hvidt og lilla. Planterne er mere vege i stilken end de to foregående kæmper.

Den helt lave kiusianum skal man kigge lidt efter for at få øje på.

Der er i det hele taget masser af pasteller i sensommerhaven, her Dronning Viktoria og høstanemone.

Der sprøjtes store mængder hortensier på markedet - Pinky Winky er en af de fine efter min mening.

lørdag den 29. august 2015

en kammeratlig samtale

Sådan en havde jeg med nogle af planterne i går. Den første var en 2 meter høj nettogul staude.

Nettogul: Er det virkelig din endelige beslutning, Marie? Jeg er jo den eneste nettogule plante i hele haven og har en imponerende holdning trods mine 2 meter. Jeg ved godt, jeg sår mig selv lidt rigeligt; men for pokker, man må vel have lidt sjov, når man er tvunget til at stå her ved stakittet hele sommeren.
Marie: Sorry, mit liv er for kort til at rydde op efter dine udskejelser.


Et flot par bestående af  en orkide lookalike og en slank lavendelbængel.

Marie: Hvor I dog klæder hinanden! Vi ses vel igen til næste år.
Orkide lookalike: Ok; men så skal du også skaffe mig vinterlogi med varme.
Lavendelbængel: Lover ingenting - du må vente og se.


Lav bunddækkeplante med lyse, spydspidsformede blade.

Marie; Hvor ser du frisk ud. Var det så ikke godt, at jeg flyttede dig herom i skyggen?
Spydspids: Joh, men jeg er så ensom. Kan du ikke skaffe mig nogle nye naboer på plantemarkedet?
Marie: Jeg skal gøre mit bedste; men Søren skal jo også med.

Se, det var et indlæg helt renset for latin.

torsdag den 27. august 2015

the august blues

For en gangs skyld er jeg vist ude i en form for have/blogkrise. Det er nok ikke, fordi jeg som Claus Dalby føler, at der er manglende opbakning til bloggen, selvom kommentarer helt bestemt giver et ekstra boost, men nok snarere et anfald af august blues. Først var haven tør og vissen, nu har regnen og blæsten væltet flere planter, og når jeg nusser rundt, ser jeg kun planter, der er blevet for store, står forkert, vælter, ikke lever op til forventningerne eller trænger til at blive deadheadet.

Jeg vil prøve at være positiv, men kan nok ikke lade være med at brokke mig hist og her. Jeg starter dog med allium sikkimense, som jeg ikke kan finde nogen fejl hos overhovedet.

Et vellykket udsnit fra det varme bed, crocosmia okavango er virkelig lækker, men skal ind om vinteren.

Solhatte, pilebladet solsikke og græsser - den gule solhat skal sikkert begrænses til foråret.

Codonopsis forrestii er en lille darling - hvorfor blomstrer den så sent?


Codonopsis lanceolata har opført sig upåklageligt - thumbs up.

Det samme har viorna, som jeg har vist en del gange her på bloggen.

Eryngium yuccifolium er også blevet lidt af en yndlingsplante. Der er noget skulpturelt over planten, og blomsterne skinner sølvagtigt i solskin. Heller ingen grund til klage her.



Ligularia hessei gregynog gold er en flot stor staude, som passer sig selv 100%, og som lyser op selv på en regnvejrsdag. Træhuset i baggrunden bliver ikke brugt så meget for tiden - der er for mange edderkopper.

    En anden kæmpe hed asters før i tiden, men er nu blevet til doellingeria umbellata "Weisser Schirm". Den står strunk med sine 2 meter, men skal flyttes.


    De klatrende stormhatte blomstrer flot, selvom planterne næsten er visnet væk.

søndag den 23. august 2015

høstsøndag


Herude på landet nyder vi det smukke høstvejr, der giver landmændene en mulighed for at få avlen sikkert i hus. Inden for i haven kunne jeg godt ønske en omgang regnvejr og er begyndt at gå rundt med vandkanden til de planter, jeg er mest øm over.

Pardalinum må nu klare sig selv.

Slægtskabet er tydeligt mellem clematis versicolor og clematis viorna - de er begge to "American bells" eller "leather flower plants" .
              
Tidligere på måneden blomstrede magnolia grandiflorum helt uventet; vi er nu nået til den 5. blomst af 7.

Og minsandten om ikke rhododendron auriculatum  nu gør den kunsten efter.

Vi har haft planten måske i 20 år, og i al den tid har vi kun set en enkelt blomst to gange, så hele 3 blomsterklaser er nærmest en overdådighed.


Bladene holder kun et enkelt år, så i maj-juni, hvor der ellers er så meget smukt og friskt at se på i haven, ser den aldeles forfærdelig ud, lige indtil det nye løv med de klæbrige røde strimler har udviklet sig. 


Planten er barbenet og begynder så småt at udvikle sig til et lille træ - nu skal den belønnes med en ordentlig portion kompost.

Græsser der vajer i høstbrisen

Roser der genblomstrer, Augusta Louise med en klase med 6 blomster, Troika og Claire Austin.



Salvia Amistad og black and blue har begge en interessant farvekombination, men er ikke helt hårdføre.


Bag ved salvien står denne buket, som Eva kreerede til sin udendørs skønhedsklinik i går. 


torsdag den 20. august 2015

et måske lidt ulækkert indlæg

Først nogle billeder, så det mere ulækre.
Karma choc og red eden gløder nærmest i solen - det er svært at fange nuancerne.
                                      
Kan blå blomster gløde? Det synes jeg i grunden, at durandii gør.

Romersk kamille kan høstes til kamillete, hvilket vi dog ikke har prøvet.

Admiralen driller virkelig, letter bedst som jeg er klar til at knipse.

Smukke, men invasive høstanemoner.

Inkalilje er også invasiv - derfor dyrker jeg den som krukkeplante.

Omsider en klokkesnerle (codonopsis vinciflora) mere i blomst

Anemone obtusiloba med en lille genblomstring

forleden skrev jeg, at den lyseblå, slyngende aconitum ikke var dukket op i år. Det har heldigvis vist sig, at den har slynget sig tæt sammen med den violette og lever i bedste velgående.

Nu til det ulækre.  I 2014 var jeg så heldig at blive inviteret til at få foretaget en tarmscreening, som førte til, at jeg fik fjernet 3 polypper, hvoraf den ene rummede forstadier til kræft. Derfor gennemgik jeg en ny koloskopi 3 måneder senere og en igen i dag efter et år - heldigvis var der ingen polypper.

På forespørgsel fik jeg at vide, at kun 50% reagerer på indbydelsen, af dem får 50% fjernet polypper, og i 50% af dem er der kræft. Det vil jo sige, at blandt de 50%, der vælger at takke nej til screeningen, må der være et pænt antal med tarmkræft.

Jeg fik også at vide, at forstadierne typisk udvikler sig til kræft i løbet af et par år, så hvis jeg havde tilhørt den gruppe, der får tilbudt tarmscreeningen til sidst, så ville jeg have haft tarmkræft ved screeningen. Det giver da stof til eftertanke.

Mit budskab til jer havebloggere og andre læsere er derfor, at I skal overvinde modviljen mod at indsende en afføringsprøve og evt. blive screenet og i stedet for takke ja til tilbudet -  det skylder I virkelig jer selv og jeres nærmeste.

Til allersidst anemonopsis i blomst omsider, til venstre en lidt solbrændt white swan og arten macrophylla og til højre den fyldte flora plena