fredag den 29. januar 2016

januarmotiver

For enden af vores vej har der dannet sig en sø oven på efterårets massive regnvejr, og den får jævnligt besøg af svaner.


Søren er sikker på, at de fem svaner, som ynder at holde til i den lille sø, er far, mor og tre unger.

I går var dompappen på besøg igen.

Der stikker små spidser op over jorden alle vegne, og i skovhaven er de første vintergækker så godt som sprunget ud.

Lige i nærheden står troldnød Jelena, som ærgerligt nok er pakket ind i en fleecepose, fordi rådyrene elsker den. Måske skulle vi i stedet for prøve at spraye den med blodmel, nu hvor sne og frost er forsvundet.
  
I går fandt jeg denne dekorative frøstand, eller snarere resterne af en frøstand. Mon ikke den stammer fra en valmue?

Blæsten er virkelig hård i dag, og så er det som altid hyggeligt at opholde sig i drivhuset hos clematis winter beauty.
                       



tirsdag den 26. januar 2016

giv tid!

Det milde vejr sætter virkelig ens tålmodighed på en hård prøve. Når sneen er forsvundet og fuglene begyndt at give lyd, må der gerne snart ske noget. Lige før jul tog jeg nogle bærmispelkviste ind, som er begyndt at springe ud. Det smager da lidt af forår

De udsprungne påskeklokker har reageret ret forskelligt på kulden og sneen. Den nydelige version er desværre fra sidste år og den mindre kønne fra i år. Heldigvis er der masser af friske knopper på vej.


I sandbedet er den vinterblomstrende cyclamen coum  næsten sprunget ud, mens en plante ude i haven ikke engang viser knopper. Til gengæld har den sat små frøplanter. Coum er nem at kende på de afrundet hjerteformede blade.

                                   
Efter at man har været hos tandlægen, skal man købe blomster - det har jeg lært i blogland, så det gjorde jeg også i dag.Valget faldt vist nogenlunde på det, jeg plejer at falde for om vinteren. I morgen skal de arrangeres - den store krukke har jeg nemlig andre planer for.




søndag den 24. januar 2016

glasbær - et portræt

Lisbeths overvejelser om eventuel beskæring af glasbær har fået mig til at lave et indlæg om busken.

De glasbær, der overvejende står i danske haver, er en selvbestøvende form af callicarpa bodinieri. Det er en forholdsvis langsomtvoksende og hårdfør busk med en ret åben og ranglet vækst, som det fremgår af billederne.Den kan blive et par meter høj og næsten lige så bred, hvis man ikke beskærer den. 

Det gør jeg, men med måde. Formålet er først og fremmest at holde den som en mellemstor busk  - det vil ødelægge helheden i den del af haven, hvis den bliver så høj, at den kommer i konkurrence med de små træer, vi har plantet strategiske steder i det gamle staudebed. Dernæst fjerner jeg grene, som vokser skævt eller ind i busken - ligesom man beskærer roser. Desuden fjerner jeg grene, som rager ud over pikstensstien, som tager en runding rundt om busken. Heldigvis blomstrer den på årsskuddene.


Hvis man fjerner et topskud, f.eks.fordi det rager ud over stien, får man det uskønne resultat, jeg har zoomet ind på herover. Sådan mener jeg, at mange buske opfører sig, f.eks. mange roser. Det er en bedre idé at fjerne grenen ved roden; men det nænner man jo ikke altid, fordi man tænker på alle de smukke bær, man så går glip af. En anden konsekvens af at fjerne grene ved roden er desuden, at busken sætter nogle lange javerter i vejret, som først med tiden udvikler sideskud. Det kræver en vis portion tålmodighed ikke at fjerne sådan en gren, for pynte gør den ikke.


I køkkenhaven har vi dette lille busket af glasbær, som jeg har sået for mange år siden, og de får lov til at udvikle sig uden, at jeg generer dem (ret meget) med beskæring. De viser også buskens smukke høstfarver.
Ganske kønne, små blomster får busken også. Det sker bare på et tidspunkt, hvor der generelt er så meget knald på blomsterfarverne, at de er lette at overse.

For at give noget liv til busken i dens mere anonyme periode har jeg plantet clematis durandii som selskabsplante.
 

Der findes andre glasbær end bodinieri; f.eks. har vi en 4-5 år gammel dichotoma issai, som er en lavere og mere afrundet busk. Den har blomstret hvert år, men endnu ikke sat bær. For 2 år siden flyttede vi den, og da glasbærs rødder går ret dybt, har det uden tvivl sat den noget tilbage. Den kan vist skæres helt tilbage til jorden om foråret, hvilket jeg dog ikke har prøvet endnu.
Jeg købte "issai" i Lønbæk Planteskole, og det ser ud, som om Anne Marie lige nu fører en variant, der får hvide bær. Den har jeg uden held forsøgt at så flere gange.



Lidt derudefra. Tøvejret pynter ikke på haven, men påskeklokkerne takker ja til at blive befriet for den tunge sne.


I drivhuset begynder Winter Beauty at åbne de første klokker.


torsdag den 21. januar 2016

vinterens hidtil koldeste dage

I går så vi biltermometret vise -12 grader, og både i går og i dag har rimfrosten lagt sig på diverse frøstande og gjort dem ekstra iøjnefaldende.


Stjernemagnoliaen er nærmest blevet til en hvid parasol, og peberbuskens små blomster ser upåvirkede ud af frosten.


Bambus med og uden rimfrost.      

                                                       
Men kattene bryder sig ikke om kulden. Jeg tvivler på, at de jagter mus om natten, som man ellers forventer, for de holder vagt ved terrassedøren i timevis - det er nemlig der, Søren serverer leverpostej.

Da vintergækken her begyndte at vise farve, flyttede jeg potten fra sandbedet ind i drivhuset, og nu er den sprunget ud. Navnet er Mrs. McNamara. Den udmærker sig mest ved den tidlige blomstring, samt ved at den holder blomsten hævet over bladene.





mandag den 18. januar 2016

sne med og uden sol

I formiddags fik vi et lag sne, som virkelig pyntede på seniorbedet, der ellers er ganske trist for tiden. Ifølge byvejret får vi regn i nat, så i morgen er glansen sikkert gået af sankt Gertrud.





Aster umbellatus weisser schirm er bedets stjerne i dag. Den står strunk med sine mørke stængler og de flade frøstande fulde af sne. Blæst og regn bider åbenbart ikke på den. Jeg har set den kaldt flat-topped aster på engelsk, men noget dansk navn har den ikke.






Herunder et billede fra august

En anden dekorativ plante i bedet er yuccabladet mandstro, som også blomstrer i august.

    



Adonis har det heldigvis udmærket under en lille grangren.

lørdag den 16. januar 2016

såning (af nomocharis)

Frøsåning er en spændende, men også ind imellem lettere frustrerende aktivitet. I år havde jeg ønsket frø af nomocharis fra de to alpine klubber, jeg er medlem af, og var så heldig at få 4 forskellige fra AGS med betegnelserne oxypetala, oxypetala x insigne, pardanthina og hybrid. Her kommer billeder af de første 3 i den nævnte rækkefølge.

Hybriden kan der selvfølgelig ikke vises billeder af, og i virkeligheden burde de andre 3 sikkert også allesammen kaldes for hybrider, idet de krydser sig flittigt på tværs af de forskellige sorter, i hvert fald de fleste af dem - se f.eks. denne diskussion, hvis du er interesseret.

De løg, jeg har haft hidtil, har jeg dyrket i krukker for ikke at miste dem. Sidste år blomstrede de ikke, men i 2013 og 2014 kunne jeg tage disse billeder. Der står pardanthina og aperta på deres navneskilte, men de er sikkert også hybrider.


Hvad selve såningen angår, blev jeg mere forvirret end afklaret ved at undersøge, hvad de erfarne såfolk anbefaler. En siger max 5 grader, en anden 20 grader, en tredje sætter dem ud i kulden som andre kuldekimere, og en fjerde sår dem i ren perlite og sætter dem i vindueskarmen i et uopvarmet gæsteværelse. Alle er dog enige om, at frøene skal have lys for at spire

Det var fristende og enkelt at behandle dem som kuldekimere, men jeg valgte i stedet for den sidste metode, idet jeg dog i stedet for 100% perlite såede dem på overfladen af en luftig og ret tilfældig blanding af såmuld, vermiculite, kattegrus og perlite. Nu står de i et østvendt vindue ved ca. 15 grader, og forstøveren står klar til at fugte overfladen, når det bliver nødvendigt.


Man kan godt undertiden føle sig invaderet af frø og frøplanter, f.eks. er de 3 bukkebruse igen i år flyttet ind i soveværelset i form af geraium maderense, som er tilbøjelig til at rådne i rodhalsen, hvis den overvintrer i drivhuset.

De fleste potter, skal det lige siges, overvintrer omme i min rodebutik under visne blade og sne.


Det var meget tekst i dag. Her kommer til sidst igen igen et billede af clematis freckles, som har blomstret i drivhuset siden midten af oktober - det er godt gået.