Der florerer forskellige myter om, hvordan man bedst dyrker agapanthus. En af dem er, at en forudsætning for blomstring er, at deres rødder står i trængsel. Måske er der noget om snakken. Alligevel er jeg tilbøjelig til at holde med John Grimshaw, som hævder at det først og fremmest handler om, at planten skal være veletableret og gødes godt. Jeg bruger langtidsvirkende gødningskegler, idet jeg ved, at jeg ikke får gødet dem en gang om ugen, som det anbefales.
Blomsten herover virker meget mørk, lige indtil man ser Midnight Cascade, som kommer her. Jeg skulle lige vise blomsten til Søren, og så stod jeg pludseligt med stilken i hånden, så måske kommer blomsten ikke til at springe ud:-(
De blomstrer ikke allesammen lige meget. Silver Moon med de brogede blade gør det slet ikke i år.
Roserne er lidt medtagne af al regnen og blæsevejret; men det gør dem næsten bare smukkere. Her er det Hot Chocolate og Black Baccara, hvis gren næsten ikke kan bære vægten af blomsterne.
Karma Choc klarer vejret noget bedre.
Selinum wallichianum er ikke blevet så stor, som jeg kunne have ønsket; alligevel kan man sagtens nyde det fine, filigranagtige løv, som passer utrolig godt til blomsterne. Den har ikke et dansk navn - på engelsk kaldes den mælkepersille.