søndag den 30. oktober 2016

Hovsa! Er det allerede mørkt?

Jeg gik og ventede på, at solen skulle vende tilbage, så jeg kunne tage nogle flere billeder. I stedet for var det pludselig blevet for mørkt. Ginkgo biloba iført guldlamé havde jeg heldigvis nået at snuppe.

Brogetbladet etagekornel / cornus controversa variegata har vi lige flyttet fra et trængt hjørne til et sted, hvor den bedre kan udfolde sin  specielle vækstform. Rådyrene ynder desværre at nippe de yderste grenspidser af.

Vi har på fornemmelsen, at rådyrene slentrer rundt inde i læhegnet om natten som f.eks. her.

Frøstande af staudeagtig pengeurt / lunaria rediviva
                   
To flotte elefantgræsser: Dronning Ingrid og Kleine Silberspinne
      
  Praying hands

Clerodendrum bungei / skæbnetræ med friske knopper og blomster



torsdag den 27. oktober 2016

mest træer

Hver gang vi kører ind på gårdspladsen eller går ud ad døren og kigger mod øst, møder blikket uvægerligt dette gamle boiken æbletræ.

Det er fyldt af stenhårde, eddikesure æbler, som bliver hængende, indtil frosten har blødgjort dem. Så bliver de ædt af fuglene.

Stammen er interessant og kroget, ligesom den skal være på et gammelt æbletræ.

Ser man godt efter, opdager man også lette, fligede blade - de tilhører Lykkefund, som bor til leje i træet.

Rosen bliver ikke deadheadet og producerer nogle ganske kønne små hyben.

Formiddagsskygger

Hvad er dog dette? Jo, det er et udgået blommetræ og Constance Spry, som er lænket sammen, set fra nordsiden, hvor rosen ikke fylder ret meget.

Tulipantræets gule farve går vi altid og venter på at se om efteråret. Den starter inderst inde i træet, hvilket jeg hermed kan dokumentere.


Forskellige bladformer  - krukkeplanten er en rispapirplante (tetrapanax papyrifer rex).

Dahlia tamburo

Amsonia hubrichtii  i efterårsdragt er den guleste staude, jeg overhovedet kan komme i tanker om.

Orkidebeskyttelse

tirsdag den 25. oktober 2016

kølighed

Sidste nat var vi ganske tæt på frysepunktet, og igen i nat meldes der om nattefrost i Nordjylland. Så er det sædvanlige spørgsmål, om Salling også får en snert eller går fri. Luften føles i grunden dejlig frisk oven på sådanne lave temperaturer, selvom vi selvfølgelig ikke ligefrem ønsker besøg af frosten.
Her kommer lidt forskellige motiver fra oktoberhaven, først en figen med et bunddække af helleborus

De sidste to formiddage er solen  trængt igennem skylaget og har skabt en behagelig dis på nogle af billederne.

Blåbær og udgået frugttræ med humle


Diamantgræs(calamagrostris brachytricha) sammen med oktober-stormhat, aconitum carmichaelii

Pæretræet er vist aldrig blevet fotograferet før eller kun som en del af frugthaven. Dens blade er i øvrigt utroligt langsomt omsættelige.

Clematis versicolor og Graham Thomas har friske knopper, mens der kun er frøstande tilbage i viorna.
                

Twynings after eight

Hydrangea bluebird er nok den mest raffinerede plante, når det kommer til efterårsfarver, men der er mange om buddet.

Druemunke/ actea pachypoda - bærrene er giftige for mennesker, men harmløse for fugle. Derfor undrer det mig, at de bliver hængende.

søndag den 23. oktober 2016

ingen egentlig rød tråd

- men løst og fast fra en stille og grå og halvvåd oktobersøndag. Og så alligevel. Måske kan man godt sige, at den røde tråd har været, at jeg har styret uden om efterårsløvet.
Den hvide høstanemone er en rigtig drillepind, vanskelig at få gang i og ustyrlig, når den først har fået fat. Den blomstrer til gengæld længe, er smuk  og får dekorative frøstande. Det er ikke hvert år, vi når at se de dunede frøstande.

Cobaea pringlei blomstrer stadigvæk på livet løs, men blomsterne ødelægges ret hurtigt af regnen.

Pilebladet solsikke når måske ikke at springe helt ud. Knopperne er i mine øjne også mere spændende end de små gule kurveblomster.

Det triste vejr har fået mig til at bringe de første ikke-blomstrende krukker i sikkerhed for eventuel nattefrost og i ly for den evindelige regn. 

Geranium maderense er heller ikke hårdfør. Fordi den står så fint i bedet, har jeg besluttet, at den ikke  skal graves op, men vinterdækkes på en eller anden måde.

Når man ser planten i modlys, kan man lettere få øje på dens specielle opbygning nærmest med en stamme.

 Hydrangea Mirai har set ud, som om tørken havde gjort det af med den, og så leverer den alligevel nogle få smukke blomster her i anden halvdel af oktober.

I vores lille spaltebed leverer en lav dueskabiose / scabiosa columbaria nana en stor genblomstring.

Rundt omkring i butikkerne sælges der for tiden flotte grenkugler, hvilket  fik mig til at lokke Søren med på, at vi prøvede at lave noget lignende selv, og det skulle gerne være en rigtig stor kugle. Han startede med at lave en skabelon af noget hegnstråd, han havde liggende, og så har vi bundet lianer af vild kaprifolie fast på den, mange af dem nogle som i forvejen havde flettet sig ind i hinanden. Kuglen har nok en lidt flad nakke - nærmest ligesom min morgenfrisure - men ellers er den blevet  grov og rustik og lige præcis sådan, som jeg havde håbet på.
Lav pudeasters / aster dumosus Kristina

Louise Odier

torsdag den 20. oktober 2016

lidt forskelligt

Selvom solen glimrer med sit fravær, er der mange planter, som gløder i gråvejret, eller hvis farver er blevet endnu mere intense. Pinky Winky synes jeg er mere iøjnefaldende end nogensinde før.

Hortensiaen herunder er lige så iøjnefaldende, bare på en anden måde.

Død mands fingre/ decaisnea er også blevet endnu mere blå

Hosta venusta var en sjældenhed for år tilbage som den eneste dværghostaart i handelen. I dag vrimler det med hundedyre, bittesmå musehostaer, og venusta ses stadigvæk ikke særlig ofte. Den deler sin runding her med hundetand, der blomstrer om foråret.

18. juli blomstrede hostaen, og det gør den rigtig godt.

I det større billede oplever jeg, at hostaen trækker den gule farve frem øverst i liljerne og i de andre hostaer på billedet.

Da jeg tog billeder af  rosenslynger / rhodochiton og gul fasanbusk / leycesteria formosana, tænkte jeg, at de havde nøjagtig de samme farver; men når man ser dem sammen, er der alligevel en lille, men tydelig nuanceforskel.


Oliventræet har vi flyttet frem og tilbage en del år efterhånden. Alligevel er det første gang, det producerer rigtige oliven - altså kun to, hvis sandheden absolut skal frem:-}



Svaleurt/ chelidonium majus eller meconopsis villosa eller skovvalmue /stylophorum diphyllum??????
Frøene blev sået som meconopsis villosa, men er det helt sikkert ikke. Indtil nu har jeg gået ud fra, at det var skovvalmue; men de oprette frøstande tyder mere på svaleurt, så det.... Jeg faldt over dette link, som viser, at jeg ikke er den eneste, der har besvær med at skelne dem fra hinanden.
            

Under alle omstændigheder fungerer planten udmærket som bunddække under en lav kristtjørn.

Den krybende aster snow flurry er også et udmærket bunddække. På afstand kan de små astersblomster godt minde om snefnug.