Bær og frø

Ligesom med frugt er der nu til dags et forbløffende stort udvalg af buketter at vælge mellem her om vinteren, og jeg forstår udmærket de mennesker, der forsøder den grå vintertid med en smuk buket i ny og næ. Personligt er det dog mere planter på rod,  jeg bliver fristet af, og især hvis de kan plantes ud i haven. Et godt eksempel er Ilex verticillata/ virginsk vinterbær, som jeg fik uimodståelig øjenkontakt med i en lokal blomsterforretning kort før jul.

Træet trives godt i sumpede eller fugtige områder, og med al den regn, vi får i disse tider, synes jeg næsten ikke, vi har andet. Desuden fandt jeg ud af, at den skal have en mage for at  kunne producere de flotte bær. Sådan én - altså en hanplante - havde Jespers Planteskole, så den blev fluks bestilt og kunne afhentes i torsdags, selvom butikken var vinterlukket. Meget wow-faktor er der ikke over hanplanten, men det er også ligegyldigt, bare den opfylder sin opgave som bestøver, når den tid er.

Et umage par er de unægteligt. Spørgsmålet er, hvad man gør ved sådan nogle planter, man har købt i utide så at sige. Søren har nok ret i, at de ikke har godt af at bundfryse i potterne, så efter moden overvejelse plantede vi dem midlertidigt et beskyttet sted i køkkenhaven. Det regner jeg med kan fungere på samme måde,  som når gartnerne slår barrodede planter ind om efteråret.

Jeg havde forventet at finde fotogene bær i haven i dag, men enten har fuglene ædt dem, eller også er de faldet af. Den gule træpæon har dog stadig væk enkelte dekorative frøstande med de skinnende, sorte bær.

                                    

Også nogle få hyben kan man finde rundt omkring.

Så er der mere at komme efter på æblefronten. De sidste æbler lod vi ligge som tagselvbord til fuglene, som bestemt også har spist løs. Deres smag er tilsyneladende ganske menneskelig, for spiseæblerne er for længst spist op, og nu er det vardeæblet/bramley, der står for skud.

Dem, de sidst går om bord i, er boikentræets æbler, fordi de er hvinende sure og skal udsættes for frost for at blive attraktive.


Og nu til frø:
Ridderspore/ delphinium har jeg et lidt anstrengt forhold til, fordi det har været nærmest umuligt at få dem til at etablere sig. Sidste sommer blomstrede dog en gul version (sungleam), som jeg syntes rigtig godt om.  Da den er svær at opdrive og formentligt ville rådne i vores våde lerjord, overvintrer den i en potte et beskyttet sted.

Hvis den alligevel ikke overlever, har jeg købt frø af delphinium zalil//semibarbatum, som får lidt mørkere gule blomster - på nogle billeder er blomsten knap så svovlgul.
Delphinium. Zalil 20 seeds
https://www.nickys-nursery.co.uk/images/DE008.jpg

På posen anbefales det, at frøene, som er bittesmå, lægges i blød 2-3 uger, hvilket lyder vildt i mine ører. De hårde cyclamenfrø skal lægges i blød i 24 timer, frø af træpæonen rockii, som er store og hårde, er der nogle, der lægger i blød i en uge. På den baggrund kontaktede jeg firmaet for at spørge, om det virkelig kunne passe. Svaret lød, at iblødsætning fremmer spiringsevnen, mens der ingen kommentar var til antal dage. Nu har jeg valgt at følge anvisningen, idet jeg har puttet dem i et fugtigt kaffefilter og dernæst en tæt plastikpose og så afventer, hvad der sker de næste fjorten dage.

Kommentarer

  1. De fine ilex bær er lette at så, så du kan får en hel skov af frøplanter,både han og hun.Som 3års begynder de at blomstre,så kan man kønssortere dem med lup. Hos mig står potteplanterne ude vinteren igennem og klarer sig fint. De er meget hårdføre.
    Flot ridderspore.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak informationen. Så kunne vi åbenbart godt have ventet med udplantningen til foråret, når plantestedet er gjort klar.

      Slet
    2. Hej Anne Marie
      Ved du også, hvor høj Ilex'en bliver? Jeg kan ikke finde noget om højden.
      Mange hilsener, Lisbeth

      Slet
    3. Måske læser Anne Marie ikke med mere; men jeg kan supplere med, hvad jeg har læst, og det er ca. 3 meter med en årlig tilvækst på 20 cm..

      Slet
    4. Tusind tak :-) Spændende plante, synes jeg.

      Slet
    5. Her hos mig på sandjord bliver de 1,5m På god jord har jeg set dem 2m i DK. Hanplanter er mere overhængende.Hun er mere riset opret som din potteplante. Som ung kan den let gro en halv m, derefter går det langsommere. På de marker,hvor de høster grenene til julepynt,bliver der klippet helt ned hvert 3.år,så de er nemmer at bundte til salg.
      Droslerne er meget glade for bærrene.
      Anne Marie

      Slet
    6. Alletiders med supplerende oplysninger. Jeg vil sørge for, at Lisbeth også får dem.

      Slet
  2. Jeg sliter også med å få riddersporer til å trives, men vet ikke hvorfor. Veldig fin den gule du viser. Takk for tips om å legge cyclamenfrø i vann. Det skal jeg prøve!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg forstår heller ikke, hvorfor de ikke trives. Vores gamle nabo, som overhovedet ikke var havemenneske, havde derimod en kæmpestor og imponerende plante. Det allerbedste med cyclamenfrø er at så dem helt friske. Det med vandet er nok det næstbedste.

      Slet
  3. Det var noget af en forskel på hun-og hanplanten må jeg sige :)

    Meget fin gul ridderspore du viser.
    Tak fordi du mindede mig om, at jeg har glemt at så riddersporer. Det må jeg få gjort i næste weekend. (Jeg havde jo ret god succes med vintersåning sidste år, så nu prøver jeg om ikke jeg kan få riddersporerne til at hoppe på den også.)
    De riddersporer jeg har her i haven har jeg sået for år tilbage...nogle enkelte fx. den kæmpestore hvide i Flammebedet (!) har sået sig selv.

    Jeg har også lerjord, en hård en af slagsen, men måske den ikke er helt lige så våd som jeres?

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, måske er din jord ikke helt så våd som vores. Vi må huske at sammenligne vores såresultater, når de foreligger.

      Slet
  4. Sjovt nok vil ridderspore gerne gro i min have, det er godt nok snegledelikatesse, så du skal holde øje med dem. For nogle år siden fik jeg nogle planter fra Anne, så snart sneglene opdagede dem, begyndte de at guffe i dem. Jeg lod dem stå i potterne højt oppe, så gik det nogenlunde. Nu er flere af dem plantet mellem roserne, sidste år gik det godt. Men det er nogle almindelig blå og hvide, ikke sådan en som du viser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg fatter det heller ikke, og det er ganske almindelige riddersporer, jeg har forsøgt mig med. Tak for snegletippet.

      Slet
  5. Hej Marie

    De der hængende pæonbælge ligner meget den jeg tror er P. ludlowii?
    2-3 uger, det var langt tid - men ja, det er måske det der skal til? Bare det ikke ligger og mugner...
    Held og lykke med sspiringen.

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lige præcis ludlowii. Jeg vil holde et vågent øje med frøene, så de ikke når at mugne. I morgen skal der sås meconopsis - 8 forskellige slags.

      Slet
  6. Mon fuglene kan holde sig fra virginsk vinterbær? Hvis de kan, vil busken da være utrolig smuk i vinterhaven.
    Jeg har aldrig hørt om et boikenæbletræ. Hvis æblerne ikke er så velsmagende, er det da i det mindste et meget smukt træ.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har læst et sted, at bærrene skal blødgøres, før fuglene falder over dem, og det sker vel i disse dage med frostgrader; men jeg håber, de bliver siddende længe endnu. Det altid sjovt med Boikentræets æbler, der bliver hængende så længe i træet. Æblerne kræver enorme mængder sukker for at blive velsmagende, og det er jo ikke det, man er mest vild med i dag rent sundhedsmæssigt.

      Slet
  7. Sikke en flot busk med meget flotte bær, den kendte jeg slet ikke, men var lige inde og kigge hos Jespers Planteskole, den skulle være ret let og fuld hårdfør.
    Jeg har heller ikke så megen held med Riddersporer, men det har været pga snegle, som er hel vilde med dem. Jeg har sået dem med held nogle gange, jeg har sået dem tidligt forår og sat dem inden for, det har spiret fint, det har godt nok været købte frø, så måske derfor de ikke behøvede kulde.
    mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, busken er fin, og Anne Marie beskriver den også som meget hårdfør.
      Det er sjovt med riddersporerne, nogle kan som jeg ikke få det til at fungere, mens andre overhovedet ingen problemer har.

      Slet
  8. Flotte bær og frugter du viser os. Hun-ilexen er meget iøjenfaldende. Hannen er... bob-bob... men han tjener jo et formål ;-)
    Træpæonens frugter er smukke i al deres forfald, synes jeg. Godt set. Man har det med at overse det visne.
    Mange hilsener, Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vandkanten er unægteligt grå og anonym. Pæonfrugterne er også karakterfulde i mine øjne.

      Slet
    2. Tabletten censurerede ordet hanplanten - det er da også et rigtig uartigt ord:-}

      Slet
  9. Sikke en flot Ilex - troede slet ikke, de kunne trives i Danmark, men at det var noget eksotisk noget, som blomsterhandlerne importer. Men den må være flot i vinterhaven, så må man jo tage hannen med....

    SvarSlet
    Svar
    1. I betragtning af, hvor flot hunplanten er, og hvor hårdføre de begge er, undrer det også mig, at de ikke er ret udbredt som haveplanter.

      Slet
  10. Ilex-bær er noget forholdsvis nyt i julesortimentet,og mange forbinder slet ikke grenene med Løvfældende Kristtjørn,som kan få nogle fantastiske høstfarver.Jeg har sået nogle gule og orange bær også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Personligt har jeg kun set den op mod jul i blomsterbutikker og må sige, at jeg blev overrasket over, at det var en kristtjørn.

      Slet
  11. Prøv at google Ilex verticillata Southern Gentleman og se de mange sorter der findes.Og se de fine hanblomster.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid