Opslag

Viser opslag fra august, 2022

Høstanemoner og 3 slyngplanter

Billede
Anemoner vil jeg helt sikkert betegne som en af mine favoritblomster, og det gælder, uanset om vi taler om de lave, tæppedannende  forårsanemoner eller de noget højere høstanemoner. Den mindst lige så kønne sommeranemone,  som ligger i midten, både hvad angår højde og blomstringstid, var en fast ingrediens i min mors have, mens jeg har svært ved at få den til at trives.  Høstanemoner trives derimod rigtig godt, når først de har brugt et par år eller tre til at etablere sig. De to hvide anemoner hedder Whirlwind og Honorine Jobert, mens jeg ikke kender navnene på de to med pink blomster. Den fyldte er kun 50 cm høj, mens den enkle er over en meter høj og står i en bundløs murerbalje. Ellers ville den indtage hele staudebedet. De enkeltblomstrende er nok mine favoritterne, idet jeg synes, de har noget elegance, som de lavere og mere kompakte typer ikke har i samme omfang. Når jeg er gået lidt billedamok, skyldes det, at høstanemonerne i mine øjne har utroligt meget at byde på. Forside og

Herligt vejr

Billede
I skrivende stund kan jeg både høre og se, at det regner lystigt,  og i det fjerne er der en konstant rumlen af torden - lige det vejr, vi har længtes efter; men jeg vil vædde med, at meteorologerne i aften vil formulere det sådan,  at jyderne fik dårligt vejr i dag. Gad vide, hvilke kriterier de bruger for godt og dårligt vejr. Dagens indlæg starter på gårdspladsen, som for tiden domineres af de blomstrende agapanthus. Oprindeligt samlede vi krukkerne i vandværksbedet midt i stenpikningen, men efterhånden er vi gået over til at lade de fleste stå op ad staldbygningen. På den modsatte side står der en stenbænk med to jerngryder med en pelargonie. Da det var allertørrest,  plantede vi dette lille træ i skovhaven, og jeg har ikke tal på, hvor man kander vand jeg har slæbt om til det; men det har jeg fuldstændigt glemt, når jeg ser alle de lækre, nye blade, træet har udviklet. Det er en hjerteglød/ disanthus cercidifolius. På de næste to billeder er det, hortensierne,  der dominerer.  Her

Småtterier og truede Austin roser

Billede
I denne sommerhede kan man ikke have for mange havebænke. Der skal være mulighed for lynhurtigt at kunne sætte sig ned, hvis eller snarere når man bliver overvældet af varmen. Vores gamle, hvide bænk er imidlertid optaget, i hvert fald delvist, idet anemonopsis White Swan bruger den som støtte. Det kan nok ses bedre fra siden. Blomsten er af den nikkende type, som vender nedad.  Denne rodebutik bestående af gamle og nye blade og nogle få blomster og frøstande er jeg formentlig den eneste, der kan se noget kønt i. Det er den lille staudeklematis coactilis, der er i gang med en form for remontering. Clematis Princess Kate var jeg sikker på, der var gået ud; men i dag fik jeg øje på nogle få blomster lidt væk fra det sted, hvor den er plantet. Måske bør jeg forkæle den med ekstra vand og noget kompost. Cistus/soløje er en middelhavsplante, som jeg efterhånden har vænnet mig til  absolut at skulle have som krukkeplante, der blomstrer i drivhuset tidligt forår. Silver Pink har jeg dog plant

midtaugust

Billede
Når man bor på landet, og vejret er godt, er luften i denne tid fyldt med insekter og spindelvæv og lyden af traktorer og mejetærskere.  På mine forældres tid tog høsten vel en måned, fra det første skår blev taget, til det sidste neg blev bjærget.  I dag med de store maskiner kan de samme marker høstes på nogle få dage. Det er en vild udvikling. Heldigt i øvrigt at man ikke skal på høstarbejde i dag. Varmen er ulideligt trykkende. I haven er roserne begyndt at remontere. Dvs. Belle de Clermont, som jeg starter med, er midt i sin hovedblomstring, som blev forsinket, fordi den har stået gemt under en stor rosenbusk. Abraham Derby Hot Chocolate Jeg har givet genvalg til magnolia gr. Maryland.  Blomsterne holder kun en enkelt dag, så det er heldigt, at forfaldet også har sin charme. Nogle stauder: Jeg starter med en yuccabladet mandstro/ eryngium yuccifolium. Sammenlignet med de blålige og mere farverige mandstro er den måske lidt anonym; men jeg kan godt lide dens ranke statur og den måd