Maj 2023 oplever jeg som helt forrygende, selvom vi indtil i dag har gået og jamret over tørken. Sidste år ved samme tid humpede jeg stadigvæk rundt med eftervirkningerne fra en brækket ankel. Måske er det derfor, jeg oplever maj i år som noget helt specielt.


Collagen herover viser de træpæoner, der lige er sprunget ud. Pæoner har altid været en af mine favoritter, og jeg har jævnligt prøvet at frøforme forskellige slags staudepæoner. Træpæonerne er desværre nogle af de planter, som ikke er kommet alt for godt igennem vinteren, og derfor kan de på ingen måde kaldes blomsterrige. Heldigvis er den enkelte blomst smuk i mine øjne både i en helt enkelt version og i mere eller mindre fyldte versioner. Ostii, den lilla forneden, blomstrer for første gang. Hvilken skønhed!
Den flotteste pæon som plante er uden tvivl staudepæonen emodi, som faktisk er et vellykket resultat af mine frøeksperimenter.


Hurra, frueskoen Gisela, som jeg købte tilbage i 2020, har hvert år fordoblet sin vækst og er, når sandheden skal frem, den eneste fruesko, jeg har haft held til at holde liv i.

Hosta polka dot bikini har nogle utroligt lækre farver for tiden, men om en måned står den anonymt grøn.

Med Godzilla, en japansk fjerbregne/athyrium niponicum, er vi ovre i nogle helt andre, men lige så iøjnefaldende farver.

De næste to fine blomster tilhører rhododendron schneeperle, som jeg mener fristede mig over evne det år, vi besøgte Høneballehaven.

I de gode, gamle dage såede jeg masser af etageprimula, og de trivedes fint i haven. Den tid lader til at være forbi, og i år tror jeg, pulverulenta er den eneste, der er tilbage.

To kønne, men vidt forskellige stauder: Bronzeblad/ rodgersia pinnata superba er en solid plante og smuk i udspring med den lyserøde knop og det skinnende, brune løv. Violfrøstjernen (thalictrum petaloideum) er diametralt modsat med den spinkle vækst, de mørke stilke og den lette blomsterstand.
 
Det lyder mærkeligt at kunne sige sådan om den japanske etagesnebolle/ viburnum plicatum mariesii ; men det er en kendsgerning, at  den store busk  i dobbelt forstand står i skyggen af duetræet.

Indlægget slutter i havens nordøstligste hjørne, og det er her, haven begynder at bliver mere og mere  vild, og her må liljekonvallerne gerne brede sig til et grønt tæppe. Den gule busk er en duftende azalea.

Kommentarer

  1. Så flotte trepeoner du har som blomstrer nå. Nydelig fruesko, og så mange blomster som den har. Noen Primula er ikke alltid så enkle å få til. Jeg sliter med flere sorter her også. De bare forsvinner.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så med andre ord er jeg ikke den eneste, der har vanskeligheder med at få etageprimula til at trives. Frueskoen er blevet pænt stor, ja.

      Slet
  2. Syrentid, de dufter herligt alle vejne.
    Træpæoner er bare så flotte. Jeg tror jeg bedst kan lide de enkle og halvfyldte. De helt fyldte er ofte for tunge til at holde hovedet oppe.
    Hosta Bikini,, de sjove navne forsætter hihi. Jeg havde engang en der hed Striptaese. desværre holdt sneglende den gnasket nede inden jeg nåede at redde den.
    Jeg syntes etage primula er så flotte, men noget primadonna agtige. I desperation plantede jeg et par i vores vandhul i noget af det mudder i kanten og der står de sørme så flot hvert eneste år.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Kanten af en havedam er nok det helt rigtige sted at plante i hvert fald en hel del etageprimula. Tørke ynder de under ingen omstændigheder. Åh, de pokkers snegle! Vi er allerede begyndt at jagte dem under nogle gummimåtter lagt ud der, hvor de især plejer at myldre frem

      Slet
  3. So beautiful flowerphotos!

    SvarSlet
  4. Jeg tror du mærker foråret på en ny måde i år, næsten som en genopstanden, og hverken tørke eller andre benspænd kan slå dit humør i stykker. Det er en herlig følelse ovenpå sidste års jammer, men du har jo også mange forskellige skønne planter at glæde dig over i haven, og selvom ikke alle præsterer over evne, er der altid noget der lykkes når udvalget er så stort og righoldigt. Også dejligt haven er så stor at der er plads til mange miljøer og forskellige niveauer af pasning og vildskab. Jeg nyder at følge din have i sin udvikling!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Din analyse ram er plet, tror jeg. I virkeligheden er vores have blevet for stor til os, men samtidig er det et privilegium at have plads til så mange forskellige miljøer, og det er noget vi begge to stadigvæk nyder i fulde drag.

      Slet
  5. Fantastisk variation du viser denne gang både i farver og løv og højde og drøjde. Herligt at nyde alle de forskellige vækster som kommer her i maj måned.

    SvarSlet
  6. Älskar den djupt rosa buskpionen. Jag har frösått massor av sorter men de flesta ur sådderna är väldigt lika varandra. Du visar många vackra växter och blomning. Mariesii under näsduksträd låter vackert men jag förstår inte riktigt orden där.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
  7. Hej Marie!
    Vackra syrener i olika lila nyanser, och så fina trädpioner. Vacker färg och form på etageprimulan. Den enda som trivs hos mig verkar vara vanlig gul primula., den har stannat kvar medan t.ex. bollprimula bara stannar ett tag.
    Ha det gott /Hälsningar Marika

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Hvad er du for en fætter?