juleroser/påskeklokker/helleborus

Ligegyldigt hvilket navn man bruger, bidrager disse planter  til at forsøde vinteren og det tidlige forår med deres smukke blomster i alle mulige nuancer og former.


Den næste burde være navngivet efter min mening. Ydersiden er flot og skinnende lakrød, og når man løfter blomsterne op, ser de allesammen fuldstændig ens ud. Jeg er specielt vild med kronbladenes spidse form og picotee farvesammensætning, hvor kronbladene er omkranset af en rand i en kontrastfarve i forhold til bundfarven, og hvor kontrastfarven går igen i nerverne i kronbladene. Når man ved det, har den første blomst, jeg viser, også lidt af det.


Samme effekt kendetegner også de to næste, og i modsætning til den foregående er nerverne her også tydelige på bagsiden af blomsterne.



Så er der de to Barnhaven hybrider. Jeg vipper lidt imellem, om de er mere specielle end kønne, men kan nu godt lide dem, ikke mindst fordi planterne er særdeles sunde og robuste. Desuden er bagsiden ensfarvet grøn og gul og røber absolut ingenting om, hvad man får at se, når man vender blomsten om.


De mørke er Sørens favoritter. Jeg kan selv rigtig godt lide den midterste, som jeg tænker på som "Lille Fregnede Louise".



Almindeligvis er ens første indskydelse at vende blomsten opad; men vi skal også huske at beundre formen. De mørke er almindeligvis temmelig fligede, mens de mere picotee prægede ofte er mere samlede i en klokkeform,

De fyldte er manges favoritter, og smukke er de da også; men ligesom med pæoner og roser giver de enkle blomster dem kamp til stregen - og vinder måske. Det er svært, hvis ikke umuligt, at vælge.

Mængden gør også noget. Denne gruppe danner bunddække under et figentræ. Min fascination af planteslægten stammer tilbage fra firserne, hvor jeg i en  engelsk havebog så et billede af et stort bed med juleroser i alle mulige nuancer. Da tænkte jeg, at sådan en overflod ville jeg også gerne have,  selvom de var et sjældent syn i danske haver dengang. Det har jeg bestemt også fået. Nu er de nærmest overalt, nogle steder som enkelte planter, og andre steder samlet i store grupper.


 Herunder de mange helleborus i den sydligste runding i skovhaven. Lys vil de nemlig gerne have, bare jorden ikke tørrer ud.


Kommentarer

  1. De er så vakre! Fargenyansene og alt med de er jo så pent å se på. Jeg får de dessverre ikke til å trives så godt her, men jeg gir ikke opp. Jeg flyttet noen i 2017 og de overlevde og blomstret i fjor. Så jeg må bare prøve meg frem på nytt.
    Fantastiske bilder! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Marit. Ja, vi må ikke give op. Pludselig kan det være, at man får held til at knække koden.

      Slet
  2. Hej Marie!
    En absolut favorit, som jag gärna skulle ha ett helt hav av. Men de trivs inte så bra, så jag köper nya, som lever ett tag. Den vita har stannat kvar längst, och också utökat sin familj, med små nya. Kommer nog hem med några nya från mässan i slutet av månaden. Ett härligt inlägg, och de riktigt mörka är också mina favoriter.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Marit skriver jo også, at de ikke er helt problemfri i hendes have, så måske, det er bare et gæt, trives de bedst i et mildere klima. De mørke er nok de mest eksklusive, tænker jeg.

      Slet
  3. Hej Marie

    Som du, tror jeg også på klimaet, og mængden af sne - de har jo en meget længere sæson hernede hvor der ikke er så meget sne, og ingen rigtig konkurrence fra andet heller.
    flotte sager du viser - Den med de spidse kronblade ser godt ud!
    Jeg er heller ikke meget fir de overfyldte , men den i midten nederst synes jeg nu ser spændende ud!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
  4. Min erfaring med dem fortæller mig også, at det er vigtigt at ramme den rigtige mængde fugt i jorden. For lidt, og de vil mistrives pga vandmangel, og for meget, og de vil rådne. Den balance er det nok vanskeligere at ramme, hvis man har en lang og snefyldt vinter. Den fyldte, du godt kan lide, mener jeg helt bestemt er en selvsået frøplante.

    SvarSlet
  5. De er altså vidunderlige dem du viser. Jeg er osse totalt forlibt i påskeklokker, og er ved at få større partier, som dig, i haven flere steder. De fleste af mine er de gameldaws landsbyrøde og nogle fra et par ture til Spiren i Skælskør, og alle diverse krysninger fra dem.
    Hilsne Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, Gunvor. Det er jo det ganske fantastiske ved dem, at de helt selv kan finde ud af at kreere nye variationer til glæde for haveejeren.

      Slet
  6. Vi kan sagtens blive enige om, at påskeklokkerne er noget helt særligt, dels fordi de med tiden breder sig godt og grundigt, det er jo det, vi gerne vil have. Men også fordi de bliver så forskellige, man kan gå rundt i lang tid og vende dem for at se dem indvendig. Men det er desværre også rigtigt, at tørken ikke lige er det bedste for dem, jeg tror jeg har mistet en del, eller også springer de blomstring over i år. Jeg er ellers til dobbelte blomster, men med påskeklokker gør det slet ikke noget, at de er enkle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er vist ikke alle haveejere, der er lige så heldige med dem, som vi heldigvis er. Det kunne da sagtens tænkes, at nogle af dine simpelthen sprang blomstringen over sidste og tager revanche i år. Det vil jo snart vise sig. I virkeligheden holder jeg af dem allesammen, også de helt almindelige rødbedefarvede.

      Slet
  7. Hei Marie.
    Flotte bilder.
    Mine gikk i tørken ifjor sommer. Har noen hvite. Det er jo så mange flotte blandt dem.
    Fin kveld til deg.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tørken har været hård ved dem flere steder, men vi har været heldige.

      Slet
  8. Åh ja det er svært at vælge en favorit for der er så mange smukke. Hvad mon det er der gør at de hos nogen som hos mig nærmest er ukrudt og andre kan ikke få dem til at overleve. Mange af mine står i dyb skygge om sommeren og trods det at de var næsten visnet væk i tørken tror jeg ikke jeg har mistet en eneste.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det spørger jeg også mig selv om. Jeg har foræret mange væk, og det er slet ikke dem allesammen, der har overlevet. Du har ingen mistet i tørken, og andre har mistet flere. Det er lidt mærkeligt.

      Slet
  9. Dit bed ser rigtig godt ud. Ulempen, hvis jeg må være så fri, ved påskeklokkerne er efter min mening, at de vender nakken op, så det samlede indtryk af bedet kan være ret grønt. Men dit ser som sagt godt ud.
    Vender man dem, er jeg enig med Søren: De mørke er flotte.

    SvarSlet
    Svar
    1. På det her tidspunkt i blomstringen er der nu mange, der løfter blomsten lidt op, så den er lettere at se i sin helhed. Apropos grønt, så er de gode som et neutralt bunddække i skovhaven, hvor der er temmelig tørt om sommeren.

      Slet
  10. Påskeklokker er vist populære hos de fleste haveejere, de optræder på mange haveblogs i denne tid. Det er en fin samling, du viser. Smag og behag er heldigvis forskellig. Jeg bryder mig ikke så meget om de fyldte. Mine favoritter er de helt mørke.
    Her i haven er planterne ikke så kraftige og blomsterrige, som de plejer at være. Jeg giver sidste års tørke skylden.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo lige højsæson for påskeklokkerne, så det er ikke så underligt, at der vises mange for tiden. Helt ærligt, så kan jeg ikke vælge en favorit. Det sjoveste er at se, hvor forskelligt de mange frøplanter kan falde ud.

      Slet
  11. Påskeklokken er en skøn plante på denne tid af året, hvor der ikke er så meget andet. Og så kommer de i mange former og farver.
    Jeg har et bed med de helt almindelig rødlige, men som du skriver er det rigtig fint når der er mange sammen.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Efterhånden er der vældig mange, der har fået øjnene op for deres skønhed og anvendelighed, og der sælges rigtig mange rundt omkring. Da jeg startede for snart en menneskealder siden, var de noget sværere at få fat på.

      Slet
  12. Fantastiskt! Den massverkan du skapat lyfter dina plantor till en helt ny höjd :) Vet inte om det är sant men som jag läst ska man egentligen ge plantorna diskriptiva namn efter form och färg snarare än ge dem specifika namn. Så din borde i så fall kallas ungefär 'Clematisflowered picotee pink veined'. Jag kikar allt som oftast i kallbänken nu för att se vilka sådder som grott... Det finns flera spännande handpollinerade.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret, massevirkningen gør noget ved oplevelse af den enkelte plante. Imponerende, at du håndpollinerer. Der sætter jeg simpelthen grænsen, selvom jeg sagtens kan se, at det må være ekstra spændende at se resultatet.

      Slet

Send en kommentar