hortofilia

Da jeg kom tilbage fra en gåtur på en af solskinsdagene i sidste uge, blev jeg mødt ved gadedøren af denne lille erantis. Da sneen forsvandt fra haven, dukkede denne lille buket vintergækker også op. Nu måtte jeg ud og undersøge, hvordan det forholdt sig med forårsløg, og til min store glæde fandt jeg ud af, at der var både erantis og vintergækker inde under de træer og buske, vi har ladet blive stående. Det var præcis der, jeg ellers ville have lagt nogle løg. Vorterod, som jeg oplevede som invasiv i den gamle have, er der gudskelov ikke spor af overhovedet. Kaukasisk vintergæk/ galanthus woronowii med de brede blade er dog løg, som jeg har medbragt fra den gamle have. Tredje gang er forhåbentligt lykkens gang med denne japanske løn. Den har noget at byde på hele året: grønne blade med lyserøde marmoreringer i udspring, grønne blade om sommeren,  gulligrød høstfarve og røde grene hele året, men især tydelige om vinteren. Jeg har en formodning om, at den vil trives bedre her, idet ...

Når det har været så koldt og blæst så længe, kan man som haveejer ikke undgå at begynde at blive bekymret for, om der er planter, som har taget skade. Det kan vi sikkert først rigtigt se, når det er blevet forår; men hjultræet/ trochodendron aralioides, som vi tog med fra den gamle have, ser meget brun ud, når jeg kigger på den inde fra stuen, og det er første vinter, at den ikke har beholdt sin grønne farve. Den beskrives ellers som fuldt hårdfør, og jeg må sige, at jeg blev meget beroliget af at bese den tæt på; for set fra en anden vinkel er bladene stadigvæk temmelig grønne, og samtidig har jeg læst mig til, at den brune farve er en naturlig reaktion på stærk kulde, altså ikke et tegn på, at den er ved at opgive ånden. På nettet læste jeg, hvor vild en ejer af træet var med vinterbladenes flotte "purple" farve, og tænkte, at det var ærgerligt, at mine bare var kedeligt brune; men igen blev jeg klogere, da jeg gik tæt på træet. Mit træ har skam også lilla farver både på b...

Forleden, da jeg stod i stuen og kiggede ud på sneen og ventede på, at det skulle blive tøvejr, faldt mit blik på en af mine få stueplanter, fockia edulis. Det, der fascinerer mig ved den, er dens opsvulmede knold, mens jeg klipper dens lange stængler af, når jeg synes, de er for irriterende. Denne dag lagde jeg mærke til, at en af stænglerne af sig selv  havde fundet vej op i snoren til et gardin, jeg aldrig ruller ned. Planten havde oven i købet haft kræfter til ligesom at hive snoren over til sig. Det fik mig til at stille mit spørgsmål på nettet. AI kom omgående med et fyldigt svar. Der er tale om to processer, nemlig circumnutation og thigmotropisme: Circumnutation (søgende vækst) henviser til, at skudspidsen af en slyngplante bevæger sig i en cirkulær eller side-til-side bevægelse for at opsøge en støtte. Thigmotropisme (berøringsfølsomhed) henviser til, at når planten rører ved en genstand, trigger den fysiske kontakt kemiske ændringer i planten. Dette stimulerer klatreadfær...

I flere år har jeg fulgt med på en engelsk haveblog,  der hedder The Garden Rant  hvilket løst oversat betyder havebrok. Danske og skandinaviske haveblogs er utroligt venlige fora. Det eneste, der bliver omtalt negativt, er stort set vejret🙂 Personligt kan jeg godt somme tider tage mig selv i bevidst at undlade at omtale en plante eller en havestil negativt, sandsynligvis af frygt for at støde mine læsere. Men i dag springer jeg ud som en vaskeægte brokkerøv. https://gardenrant.com/2026/02/in-defense-of-the-gardeners-voice.html Dette utroligt lange indlæg på The Garden Rant handler om, at forfatteren oplever, at tidens havekultur er mere præget af love og regler end længe set, hvilket hun kæder sammen med den grønne og  økologiske bølge, der nu også har gjort sit indtog i haveverdenen. Hvis man har en have, er man forpligtet til at indrette den, så man bidrager til at redde verden i almindelighed og plante- og dyreliv i særdeleshed fra den truende klimakatastrofe. Det æs...