hortofilia

For mig er det selvfølgelig spændende at følge, hvordan de forskellige bede udvikler sig i min nyindrettede have, om de ser harmoniske ud eller skal laves om og i så fald hvordan, og det kommer bloggen nødvendigvis til at bære præg af. I det bed, jeg har fokus på i dag, er der ikke mange blomster for tiden. Lobelia compton pink er hovedaktøren og er blevet dobbelt så stor, som den plejer at være. I baggrunden står en krukke med solhat. Krukker har været min løsning, når jeg har været usikker på, hvor diverse planter skal placeres. Fyrretræet til højre er Chief Joseph, som snart begynder at skifte farve fra grønt til gult. Foran den vokser der en lille grøn tue, som umiddelbart ligner ukrudt , men faktisk er den lille løgplante høsthvidblomme/leucojum autumnale. De pudsige kugler med en lang snabel er rød estisk slangehvidløg. Kuglen består af ynglefrø, som virkelig yngler flittigt, så jeg må snart se at få høstet hvidløgene, hvis jeg vil undgå, at de bliver til ukrudt. Nøjagtigt det sa...

Så blev det august, og skolerne starter op om lidt. Tiden flyver afsted, og i haven kan man godt fornemme, at vi er kommet ind i sensommeren.  Især en lille blåbærbusk har skiftet farve og er også begyndt at producere modne blåbær. Præcis som jeg drømte om, kan jeg nu gå forbi på min rundtur og nuppe modne bær. Også aroniahækken har flotte bær, mens kun ganske få blade har skiftet kuløt. Det var det første bed. Det andet bed ligger mod syd til venstre for terrassen.  I dag har jeg fokuseret på tre af planterne. Det er helt til venstre og lidt gemt en lav busk af sølvblad/ eleagnus compacta og til højre i forgrunden to meget forskellige græsser. Den med de stive aks er en blåtop/molinia  moorhexe og den tueformede er en japansk skovgræs med gule blade med en grøn stribe. Bedet er allerede velbesat med planter, men der mangler noget i højden i baggrunden, synes jeg.  Der er ikke meget plads ind mod spireahækken, og østenvinden kan være skarp. Efter mange overvejelser e...

  Langs med en sti, hvor jeg tit går tur, er jeg stødt på en ganske elegant plante, som jeg ikke mindes at have set før. Hvad gør man så, når opslagsbøgerne om den danske natur uheldigvis ikke kom med på flyttevognen? Jo, man går ind på appen https://plantnet.org/en/  , indsætter et billede og beder om, at der bliver fokuseret på blomsten, og så er svaret der med det samme: Hvid stenkløver/ melilotus albus marik. Så kan man jo google videre, hvis man vil blive klogere på planten. Det ville jeg og fandt ud af, at den kaldes "den biologiske jordgrubber", fordi dens dybe rødder løsner jorden dybt ned. Skulle jeg mon prøve at etablere den i det bed, hvor jorden virker meget kompakt og der står vand, når det har regnet? Det er dog sin sag at hente planter ind i haven fra  grøftekanten. Jeg kommer til at tænke på Søren Vester, der  nu kæmper en hård kamp med den flotte regnfan,  han havde ladet sig friste af. I forvejen har jeg i øvrigt sået olieræddike i bedet, også ...

Det billede, der afsluttede det forrige indlæg, fik mig til at tænke over, om det nu også var nødvendigt at have en handyman til at beskære de to hængebirk.  Derfor gik jeg ud bemandet med en ganske almindelig havesaks og fjernede de nederste grene, så der kom luft mellem træerne og planterne neden under. Det havde en god effekt, synes jeg selv, og nu er der et område under det øverste birketræ, hvor jeg indtil nu ingenting har gjort, men som jeg tror kan blive ganske spændende. Jeg er vild med det, når vilde områder ender med at blive yndlingsbede. Jeg har allerede mange gange vist billeder af min blomstereng, men jeg har også sået nogle valmuer i rundingen omkring cirkelterrassen - jeg kunne jo ikke vide, at Roxanne sådan ville gå til den. Et andet sted er det en sommerblomstblanding, der reddede mig, da jeg ikke kunne bestemme mig til,  hvad der skulle ske. Årets første dahlia i blomst er også den sidste, jeg pottede op. Den hedder Nuit d´ete. Da klematisstativet var etable...