hortofilia

Min nye græsplæne så i starten ud, som om der overhovedet ingen ukrudt havde spiret i den; men det har unægteligt forandret sig. Nu er den fuld af bittesmå planter med hvide blomster. Jeg har forsøgt at finde ud af, hvad det er for nogle og har fundet frem til, at der er tre forskellige. Den ene, som jeg ikke har taget billeder af, kender jeg udmærket, nemlig almindelig hønsetarm. Hvad jeg ikke vidste, var, at den ifølge Google er flerårig. Det er den mindst udbredte af de tre. Roset springklap/cardamine hirsuta er jeg sikker på, nummer to hedder. På en hjemmeside beskrives den som en fin lille urt, som godt kan spises, og på en anden som et besværligt ukrudt. Jeg hælder mest til den sidste beskrivelse. Den dukker især op, når jorden er blevet forstyrret af gravemaskiner året før, kan man læse på nettet,og det passer perfekt på min have. Ps. Jeg smagte lige på en stilk, og den var godt nok stærk i smagen. I salaten skal man man snitte den fint og bruge den i små mængder. Den tredje og ...

- er det smukke danske navn for forsythia. På min vej ned til den lokale Jem & Fix, som jeg ofte (nødtvungent) besøger, kommer jeg forbi dette hegn omkring en erhvervsvirksomhed og tænker, at det da egentligt er et flot syn i al dets magt og vælde.Vårguld møder man jo ellers typisk i form af en ranglet busk, der her i april står og lyser op i et hjørne af haven, ofte i selskab med den røde ribes. Se bare min busk på billedet herunder.  Der skal dog ikke herske tvivl  om, at jeg langt foretrækker magnolia Elizabeth frem for forsythiaen. Den bliver en af de forårsoplevelser, jeg kommer til at se frem til hvert år. Fritillaria raddeanas gule nuancer minder meget om magnoliaens. Skive Kommune har de senere år gjort meget ud af at forskønne rabatterne i den nordlige del af byen. Lige nu er de fulde af løgblomster, som senere bliver efterfulgt at blomstrende stauder. Stauderne er holdt i gule, orange og blå nuancer, ligesom de aktuelle løgblomster repræsenterer hele det gule spe...

De sidste dage har jeg været flittig i haven, men i dag har jeg valgt at tage en slapper mere eller mindre. I stedet fik jeg lyst til at gå tæt på noget af det, der blomstrer i den nye have. Først to påskeklokker, som har klaret flytningen fint. Den første magnoliablomst er tæt på at springe ud. Den er lidt vejrbidt, når man zoomer ind. Den  botaniske tulipan ligner sprengeri, men den plejer at blomstre som en af de sidste tulipaner. I efteråret raserede solsortene stensandwichen hver gang, jeg prøvede at tilplante den. Derfor har jeg forsøgt at gardere mig ved at bruge et net. Primula marginata  Paeonia veitchii woodwardii er snart afblomstret, og så må man nøjes med at nyde det smukke løv.

Påskedag i blæsevejret gik jeg en tur på naturstien neden for huset, og i modsætning til, hvordan det plejer at være, mødte jeg kun et enkelt menneske med den obligatoriske hund i snor. Om folk var bange for at få træer ned oven i hovedet eller slog mave oven på julefrokosten i stedet for at motionere, skal jeg lade være usagt. Bække og mindre åer har jeg altid haft en svaghed for. De er omgivet af en speciel intim stemning, synes jeg,  oven i købet ofte ledsaget af en beroligende rislen, og jeg er så heldig, at mit hus rent faktisk ligger ned til en ådal. På den modsatte side af stien ligger et område fyldt med snepryd. Nydeligt ser det ud, men jeg foretrækker altså skovanemoner i stedet for løg, der er forvildet fra haverne i området. Det bliver spændende at se, om der faktisk også er anemoner rundt omkring. I haven viste en af de buske, vi lod stå for at skærme lidt ned mod stien, sig at være en forsythia. Det er ikke en af mine yndlingsbuske, men den gule farve lyser fint op i ...

 - til jer, der følger med her på bloggen. Det bliver tilsyneladende ikke påsken 2026, jeg kommer til at sidde på terrassen og slikke solskin. Dertil blæser det for meget. Det kunne ellers være hyggelig afslapning oven på at have haft besøg af to dygtige mænd fra Egebjerg Planteskole mandag og tirsdag. De udskiftede først og fremmest hækken mod nord og beskar de to mod syd og vest, men lagde også cirkelterrassen omkring pileparasollen og  støbte jernbuen ved terrassen i beton, så der ingen risiko er for, at den skal blæse omkuld. På det næste billede kan man med en del god vilje lige ane den nye hæk op imod stien. Terrassen ser uhyggeligt bar ud nu; men planen er, at den skal omgives af en runding, der når ud til flisstien og  hovedsageligt kommer til at bestå af løvehale storkenæb, mosebunke og tre søjleenebær i forskellige størrelser. Jeg er dog slet ikke færdig med at planlægge rundingen. Der er flere planter under overvejelse. Det gælder om at  finde balancen mel...

Det bliver ikke til mange blogindlæg for tiden, men her kommer der alligevel et. Rhododendron sinogrande har overvintret i et uisoleret skur med et kasseret dynetæppe lagt som beskyttelse over krukken og omkring det nederste af stammen, og det ser den ud til at have overlevet fint. Der er 100 skridt hen til en lille gruppe grantræer, og der har jeg hentet kogler som bunddække til krukken. Det samme trick har jeg brugt over for krukken med den ægte dværgfyr pinus uncinata heideperle. Det er ikke til at se, men den er mindst 10 år gammel. Mens sinogrande har overlevet vinteren, er de dahliaknolde, jeg har opbevaret i det samme skur, rådnet alle som en. Der er nu bestilt nogle få nye. I den gamle have havde vi mange og meget forskellige klematis, og nogle af de små varianter gravede jeg op og tog med, da vi flyttede. De har overvintret i drivhuset under noget beskyttelse og ser ud til at skyde allesammen. Jeg fik ikke lavet navneskilte, men ved, at fusca dwarf og Aljonushka var iblandt de...