to træpæoner

Før de blomstrer af, vil jeg vise vores to største træpæoner i deres pinseantræk. Den første hedder xue lian , hvilket betyder snedækket, lotusduftende pæon. På en ferietur til England for måske 15 år siden forelskede jeg mig i en flot rockii plante, vi stødte på i en park i Brighton, og helmede ikke, før jeg fandt en på nettet. Jeg bestilte den her lidt senere på sommeren, og da det var en af mine første handler på nettet, kan jeg tydeligt huske, at jeg gik og frygtede, at jeg var blevet snydt, fordi der gik flere måneder, før planten dukkede op, men som vi alle ved, skal pæoner helst plantes og flyttes om efteråret, så der var mening i galskaben.

Den anden hedder shima nishiki, hvilket betyder ildflamme. Det specielle ved den er, at den med årene danner stribede blomster, mens de i starten er ensfarvede røde. Vi har indtil nu kun set røde blomster på den; men forleden opdagede jeg et par diskrete, hvide streger på et par af knopperne. Måske vil den producere flere tofarvede blomster til næste år; men nu ved jeg faktisk ikke, om jeg ikke vil foretrække de ensfarvede, røde blomster, når alt kommer til alt. i mine øjne kan den ikke blive flottere.

      

 

5 mm

fik vi som silende, stille regn i dag, og det gjorde godt. Måske vil regnen og den lavere temperatur bidrage til, at de næste pæonblomster, der springer ud, vil  holde i lidt længere tid end første generation. Her kommer først træpæoner og derefter staudepæoner.

To etageopdelte buske. viburnum plicatum mariesii og cornus alternifolia variegata.

Rhododenron graziella og concinnon.

Min interesse for rhododendron var størst i 80erne og 90erne, og Svend Åge Askjærs bog Rhododendron og andre surbundsplanter blev flittigt konsulteret. Yakushimanum reklamerede han kraftigt for, så den skulle jeg selvfølgelig også have; men sandt at sige skuffede den mig en del, og det er vist først i år (efter 25 år), at dens blomstring er noget at skrive hjem om. Jeg har erfaret, at den stammer fra et område, hvor det regner hver eneste dag, så 2017 må have været det rene guf for den.

Det ældste surbundsbed med polarnacht, Diadem og en navnløs (catawbiense grandiflorum?) i baggrunden.

Madame le Coultre er plantet i surbundsbedet for at blomstre, når rhodoerne er færdige; men i år falder dens første blomstring sammen med rhododendronblomstringen.

Primula sieboldii - yndefuld og forfinet - et minus er det dog, at løvet visner væk sidst på sommeren.

Tre stauder mere: en blåstjerne/amsonia blue ice, stinkende hjertensfryd/  Melittis melissophyllum 'Royal Velvet Distinction' og skumblomst/ tiarella cordifolia

 

Miniferie

Søren og jeg tog på en miniferie til Frederikshavn-Gøteborg i dag, og jeg nåede lige en hurtig rundtur i haven, før vi tog afsted.
Fritillaria pontica har vi ikke haft før.  Den har den der tilbagelænede elegance, der er så typisk for vibeæg.

Mlokosevitchii havde en fuldt udsprunget blomst og flere knopper på vej. Når vi kommer hjem om få dage, er jeg spændt på at se, om blomsten allerede er faldet.

Paeonia mairei varierer i nuancer af pink alt efter, hvor meget den oplyses af solen.

Den hvide gudeblomst/ dodecatheon er nydelig, men står i stampe og burde måske flyttes.

Bølgekronet storkenæb har nogle karakteristiske blomster. Her kommer Margaret Wilson og Lavender pinwheel.

Vores to glaucidiumplanter blomstrer altid forskudt, og den tidligste er helt afblomstret.

Weigela middendorfiana er en temmelig ranglet busk, men det tilgiver man, når man ser blomsterne.

Tilbage til pæonerne med animale og cambessedesii, som jeg ikke har held med plantet ud i haven.

grødevejr

I torsdags blev der meldt om skybrud, men her nøjedes vi med en kraftig regnbyge, som gav 14mm, og så var det skybrud overstået. Regnen gjorde godt både på ukrudt og velkomne planter. Heldigvis var den ikke så hård, at den væltede store stauder som f.eks. trillium vaseyi.

Vaseyi plejer at danne bagtrop i trilliumblomstringen, men grandiflorum holder også længe ud i år. Den enkeltblomstrende er tæt på at være min favorittrillium .

To meter høj camellia i fuldt flor.






Lundgylden/smyrnium perfoliatum har jeg arbejdet på at få til at brede sig i haven, og nu ser det ud til at være lykkedes. Jeg kan ikke forestille mig, at den nogensinde bliver et irritationsmoment, selvom den sår sig flittigt.

Clematis alpina med den første rigtigt flotte blomstring efter en flytning for 3-4 år siden.

Majæble/ sinopodophyllum hexandrum er smuk i disse dage med de friske blade og den enkle, sarte blomst.

Den opstammede rosmarin er både en æstetisk og en kulinarisk nydelse. Jeg laver jævnligt en kartoffeltærte, hvor rosmarin er en vigtig ingrediens.

Årets første roser i Leonardo da Vinci, som overvintrer i drivhuset.
Og årets første valmuesøster/ meconopsis quintuplinervia.

Pæretræets blomstring med æbletræer i baggrunden

Motiverne står i kø

- i haverne her i maj, og løgplanterne fylder meget i billedet. Tulipa clusiana er jeg faldet pladask  for, både hvad udseendet angår, og hvad angår holdbarhed.  Peppermint stick hedder den hvidrøde og Cynthia den gulrøde. Den liljeblomstrende tulipan hedder burgundy og giver da også associationer til en lækker rødvin.

Clematis koreana er den første klematis, der blomstrer, når man ser bort fra dem, der fik et forspring i drivhuset.

Maackia amurensis så vi for to år siden til et åben have arrangement og blev meget betaget af sølvtræet. Det tilhører ærteblomstfamilien og får duftende, hvide blomster i august, men det er vores lille træ ikke gammelt nok til.

Thalictrum urbainii er en nuttet dværgviolfrøstjerne.

Rhododendron russatum og graziella

Corydalis ellipticarpa

Tilbage ved løgplanterne med  hundetænderne Joanna, Craighton cover girl og oregonum

Acer shiwasaranum aureum