1 års jubilæum

I torsdags kl. 13,15 var det præcis et år siden, at jeg faldt på min gåtur og brækkede begge arme. Venstre snørebånd greb simpelthen fat i snørebåndskrogen på højre støvle, og det sendte mig pladask ned på venstre skulder. Ansigtet fik også et mindre skrub, og fordi jeg værgede for mig med højre hånd, brækkede jeg også det håndled. Foråret 2024 glemmer ingen af os. Jeg har aldrig før siddet så stille i den samme stol i flere uger i træk, og Søren hjalp mig med alt alle døgnets 24 timer. Da jeg så begyndte at kunne bevæge mig rundt, havde højre fod udviklet sig til en dropfod, og det gjorde mig selvfølgelig bange for at falde igen. Med tiden fortog den sig heldigvis, og i dag går jeg ture ligesom før uheldet og er ekstra omhyggelig med at få snørebåndene gemt væk i støvlerne inden afgang. Med uheldet i mente nyder vi de tydelige forårstegn ekstra meget i år. Vi blev lige mindet om, at et godt helbred og fuld førlighed på ingen måde er en selvfølge, noget, vi nok er tilbøjelige til at gl...