torsdag den 13. september 2018

mest om en bregne

Efterhånden er vi vist mange bregneelskere her i bloguniverset, og i dag vil jeg gerne præsentere en forholdsvis ny bregne her i haven, nemlig fjerbregnen athyrium x Ghost.

Den menes at være opstået som en krydsning mellem japansk fjerbregne/athyrium nipponicum med de metalliske farver, som nærmest er bunddækkende,

og almindelig fjerbregne, som vokser i mange danske skove, og som er klumpdannende og meget mere opret i væksten. Vores eksemplar har røde stængler.

Når jeg fotograferer Ghost mere fra siden, bliver det tydeligere, at den har arvet karaktertræk fra begge forældre. Den kan blive  60-90 cm høj og bred, og jeg glæder mig til at plante den om i skovhaven på det helt rigtige sted.
De fleste går naturligvis ud fra, at navnet refererer til bregnens usædvanlige, sølvgrå  eller gråligtgrønne farve; men i virkeligheden skulle det referere til det helt uventede syn af den oprette vækst, som fik ophavskvindens hår til at rejse sig på hovedet, ligesom når man ser et spøgelse.

En forsinket rhododendronblomstring

Hårdfør begonie/ begonia grandis evansiana

Himlens syv sønner/ heptacodium miconioides har udviklet sig til et spinkelt træ efter tre år, hvor den hverken lignede en busk eller et træ.

Roguchi og viorna danner fortsat knopper. Kombinationen af knopper, blomster og frøstande er imponerende.


Asarina (maurandia) scandens/ klatrende løvemund har overlevet to år ved at overvintre i drivhuset, så under de ideelle betingelser er den nok i virkeligheden ikke etårig, som den ellers beskrives som alle steder. Sidste år genblomstrede den ikke, så vidt jeg husker.

søndag den 9. september 2018

Efter regnen

Her i weekenden har vi fået omkring 60mm regn, så nu går jeg ud fra, at hele haven er blevet bundvandet, og det kan igen lade sig gøre at rokere rundt med planterne. I går besluttede vi os til at flytte denne flotte miscanthus sinensis morning light, som vi var enige om var blevet for stor til sin placering i terrassebedet.

Nu står den i udkanten af vores sensommerbed eller rettere lige uden for det og er blevet delt i tre dele.

Tudseliljer/ tricyrtis hører september til. I en årrække havde vi en flot, stor plante som jeg desværre fandt på at flytte. Nu arbejder jeg på, at efterfølgeren skal vokse sig lige så stor, men det tager noget tid.

Den med tilnavnet macrantha er i en kategori for sig med de gule, nærmest digitalislignende blomster. Under ideelle forhold skal den plantes på en humusrig skråning på den nordøstvendte side af en sø  dannet af et vandfald under løvfanget af et modent, japansk ahorntræ. Hvis man ikke skulle have de forhold, kan man nøjes med at plante den i fugtig skovbundsjord.


Regnen har vakt løgplanterne i sandbedet af deres dvale. Om triggeren er vandet i sig selv eller den temperaturforandring, vandet bevirker, strides de lærde om, men faktum er, at colchicum byzanthinum album reagerede, og det samme gjorde flere cyclamen, deriblandt mirabile.


Omsider er klokkeranken/ cobaea scandens sprunget ud. vi når ikke at se ret mange blomster i år.

Claire Austin står ved samme espalier som klokkeranken og gør det rigtig godt - er måske mere gul i genblomstringen.


Thalictrum splendide så under tørken ud, som om den ikke ville komme til at blomstre; men det har den gjort til skamme.

Hosta 'Frances Williams' er endnu et eksempel på, hvor overraskende godt hostaerne har klaret tørken.

Det var ikke planen, at der skulle tobaksblomster i det næste bed; men grøn tobak/ nicotiana langsdorffii sår sig selv rundt omkring, og jeg kunne ikke nænne at rykke den op, da den begyndte at flette fingre med den røde salvie (Wendy's Wish).


I septembernummeret af Haven i en artikel om veronicastrum/virginsk ærenpris fremhæves den tidligtblomstrende Temptation for sine flotte høstfarver og de holdbare frøstande og stængler, hvilket jeg helt kan tilslutte mig. Det er den, der ses omtrent midt i billedet foran elefantgræsset.

tirsdag den 4. september 2018

Godt vejr

Tja, det kan jo diskuteres, hvad det er; men for havemennesker er det vejr, vi kan glæde os over i disse dage, noget nær perfekt og slår rekordsommervejret med flere længder.
Hydrangea Love you kiss

Der er ikke mange friske hortensiablomster tilbage her hos os; det er frøstandene, der dominerer, og de er måske en my mere afdæmpede i år, end de plejer.

Waterlily, den fyldte nøgen jomfru, er sprunget ud, og da jeg kiggede nærmere på billedet af den, gik det op for mig, at den er diskret skakternet. Det troede jeg ellers, at  krydsningen agrippinum var alene om. Nu har jeg undersøgt sagen og fundet ud af, at colchicum variegatum er den mest ternede af dem alle og det ene ophav til agrippinum.


Påfugleorkideen/ acidanthera minder mig om, at det begynder at blive aktuelt at overveje løgindkøb til 2019.

Denne cyclamen får sølvgrå blade, men blomsterne er heller ikke værst.

Acanthus mollis Hollard's Gold/ bjørnetidsel har ikke blomstret i år, men er heldigvis en nydelig bladplante. Det er clematis durandii og heuchera marmelade, der gør den selskab.  jeg tror næsten, heucheraens blade er en miniudgave af bjørnetidslens blade.

Olieplanten voksede sig kæmpestor, lige så snart det begyndte at regne igen.

Ingrid Bergman har en nydelig genblomstring, selvom den var så uheldig at blive ramt, dengang æbletræet mistede en kæmpestor gren.

Bagved bjælkehytten kan lige anes mirabellehækken, som har fået en studsning. Mange af grenene er endt i et af vores kvashegn, som trængte til at blive fyldt op. Det er på en måde vores form for insekthotel.

lørdag den 1. september 2018

de første efterårsbilleder

Agapanthus kender vi allesammen; men mon alle også kender underarten inapertus graskop med de mørke, næsten sorte knopper og de hængende blomster? Blomsterfarven udvikler sig fra næsten sort til meget mørkeblå. I Sydafrika vokser den på græsstepper og i skovrande - det må være et fantastisk syn.


Pinky Winky er også iøjnefaldende, men på en helt anden måde og især nu, efter at blomsterne er begyndt at rødme. Tørken har holdt væksten tilbage, og en del af busken er ikke sprunget ud endnu.

Blomster er ikke nødvendigvis en forudsætning for, at en plante har udstråling. Bregnen dryopteris sieboldii har det også, i hvert fald i mine øjne. Jeg har set den beskrevet som Jurassic agtig. Det er vores nu ikke; måske skyldes det, at vi er nødt til at lade den gro i en potte.

Så er der mere Jurassic over Empress Wu og rispapirsplanten / tetrapanax papyrifer Rex. Den sidstnævnte har helt klart nydt, at vandkanden har været i gang i en uendelighed henover sommeren.


Denne søde, lille bregne har navnet athyrium Godzilla og burde retteligt have vokset sig mindst fem gange så stor i løbet af sæsonen; men som med så mange andre planter i år gik der mange måneder, før det var forsvarligt at plante den ud, og det har bestemt hæmmet væksten.

To slyngroser, som remonterer; Red Eden og Saint Swithun.

mandag den 27. august 2018

I år har vi ikke set særligt mange sommerfugle; men i går dukkede der en lille fyr op, som jeg ikke kan huske, at jeg har set før. I første omgang troede jeg, at det var en blomst fra blå hør, som sår sig selv lidt vildt i køkkenhaven; men blomsten fløj pludselig sin vej, da min skygge lagde sig henover den. Det må være hannen af almindelig blåfugl, har jeg læst mig til.



I midterrabatten på vores privatvej er disse flade, gråligthvide svampe dukket op. De er så flade, at min første indskydelse var, at det var papirslommetørklæder, som enten postbudet eller avisbudet havde smidt ud af bilvinduet.


Nøgne jomfruer trives godt her på matriklen, selvom jeg ikke følger reglerne for, hvor længe bladene skal have lov at blive liggende.

Nu er den høje, hvide kvæsurt/ sanguisorba tenuifolia alba blevet anskaffet. Det smukke sensommerløv er en ekstra bonus.

Den spinkle, dobbelte violfrøstjerne blomstrer omsider.
Jeg var nervøs for, om den ville klare tørken, fordi den blev flyttet i efteråret. Heldigvis er det gået godt.


Om de fyldte blomster er smukkere end de enkle, er et spørgsmål om smag og behag.
th. rochebrunianum

Den tørre sommer har bekommet denne dværgfyr rigtig vel. Der er ikke et eneste tegn på svampeangreb i form af visne nåle eller kviste. 
pinus strobus sea urchin


Heuchera Rio er et nyindkøb, som jeg foreløbig bruger som krukkeplante; for jeg ved helt ærligt ikke, hvor den skal placeres.