hortofilia

  Langs med en sti, hvor jeg tit går tur, er jeg stødt på en ganske elegant plante, som jeg ikke mindes at have set før. Hvad gør man så, når opslagsbøgerne om den danske natur uheldigvis ikke kom med på flyttevognen? Jo, man går ind på appen https://plantnet.org/en/  , indsætter et billede og beder om, at der bliver fokuseret på blomsten, og så er svaret der med det samme: Hvid stenkløver/ melilotus albus marik. Så kan man jo google videre, hvis man vil blive klogere på planten. Det ville jeg og fandt ud af, at den kaldes "den biologiske jordgrubber", fordi dens dybe rødder løsner jorden dybt ned. Skulle jeg mon prøve at etablere den i det bed, hvor jorden virker meget kompakt og der står vand, når det har regnet? Det er dog sin sag at hente planter ind i haven fra  grøftekanten. Jeg kommer til at tænke på Søren Vester, der  nu kæmper en hård kamp med den flotte regnfan,  han havde ladet sig friste af. I forvejen har jeg i øvrigt sået olieræddike i bedet, også ...

Det billede, der afsluttede det forrige indlæg, fik mig til at tænke over, om det nu også var nødvendigt at have en handyman til at beskære de to hængebirk.  Derfor gik jeg ud bemandet med en ganske almindelig havesaks og fjernede de nederste grene, så der kom luft mellem træerne og planterne neden under. Det havde en god effekt, synes jeg selv, og nu er der et område under det øverste birketræ, hvor jeg indtil nu ingenting har gjort, men som jeg tror kan blive ganske spændende. Jeg er vild med det, når vilde områder ender med at blive yndlingsbede. Jeg har allerede mange gange vist billeder af min blomstereng, men jeg har også sået nogle valmuer i rundingen omkring cirkelterrassen - jeg kunne jo ikke vide, at Roxanne sådan ville gå til den. Et andet sted er det en sommerblomstblanding, der reddede mig, da jeg ikke kunne bestemme mig til,  hvad der skulle ske. Årets første dahlia i blomst er også den sidste, jeg pottede op. Den hedder Nuit d´ete. Da klematisstativet var etable...

Da jeg tog billedet herover af Hot Chocolate med Ghislaine de Feligonde i baggrunden, kom jeg til at tænke på, at det før i tiden ikke var almindeligt at placere roser rundt omkring i bede sammen med andre planter. Traditionen var sirlige rosenbede med omhyggeligt klippede roser og fint revet jord, eventuelt omkranset af lavendel eller buksbom. Den slags bede ser man sjældent i dag, vil jeg mene, og heldigvis, for roser er så meget mere end det. Om man så kan leve med deres torne og eventuelle svampeproblemer, er en helt anden sag. Nogle forskellige stauder: Echinacea white swan såede jeg i 2024 og priklede ud i en stor krukke om efteråret. De var klar til at blive plantet ud, da vi var flyttet. Patrinia/guldbaldrian epimedium pink champagne med en genblomstring Sanguisorba tenuifolia alba sammen med kæmpeærenpris/veronicastrum fascination Nogle af de sidste stauder, jeg har hentet hjem, er tre forskellige slags astrantia/ stjerneskærm. De blev klippet helt ned for at få en chance for ...

Nu er det ved at være en uge, siden det regnede, og næsten hver aften går jeg en runde med vandslangen for at holde liv i alt det, jeg har plantet. Når jeg så går en morgenrunde dagen efter, glæder jeg mig over at se, at jorden stadig er våd der, hvor jeg har vandet, men det glæder mig også at se, at græsplænen er våd af morgendug. Det forekommer mig, at duggen normalt først dannes i august, men måske tager jeg fejl. I hvert fald må der her i Vestjylland være så stor forskel på dag- og nattemperaturer her  i første halvdel af juli, at det sker allerede nu. For sjovs skyld tjekkede jeg, på DMIs vejrarkiv, hvordan luftfugtigheden er i dag i Skive, og den ligger på 96,6%. Så skal temperaturen sikkert ikke dale ret meget, før der dannes dug. Sommerfugleblandingen, jeg såede, er begyndt at blomstre, og domineres af kornblomst, honningurt og brudeslør. Det er ikke det vildeste, jeg nogensinde har set, men dog bedre end bar jord med ukrudt, der skal fjernes.  Det var margueritterne p...