Indlæg

mere oktoberstemning

Billede
Hjertetræet har førertrøjen på her i haven, når det handler om efterårsløv. Mens de fleste andre træer og buske først lige er begyndt at få efterårsfarver, er hjertetræet nu godt i gang med at smide bladene. Når den er færdig med det, skal vi selvfølgelig have ryddet op, men indtil videre nyder vi egentlig  synet af det gyldne tæppe på fliser og gange og de spredte blade, der har lagt sig på naboplanterne. Måske er det lidt svært at se, men det næste billede viser faktisk en nydelig efterårsblomstrende staude.  Det er en japansk staude, som jeg for et par år siden købte hos Thyboesminde. Etiketten siger chenolopsis Japan Beauty, et navn, som dog ikke figurerer ret mange steder på internettet. Dens lange, mørke ranker er ganske stive og hænger graciøst ud over kanten af græsplænen. Jeg må finde en placering til den med en mørk baggrund, så staudens blomster og vækstform vil komme mere til deres ret. En anden efterårsblomstrende staude her i haven er impatiens omeiana ice storm.  Den stå

0ktoberstemning

Billede
Oktober startede regnfuldt og uindbydende, men vendte på en tallerken og forkælede os i den forløbne uge med det smukkest tænkelige efterårsvejr - tørt, mildt, forholdsvis solrigt og frem for alt nærmest vindstille. I sådan et vejr kommer hanesporetjørnen/ crataegus crus-gallii) rigtig til sin ret med sine utallige bær. Den blev til overs, da vi fornyede læbæltet for snart mange år siden, og har vist sig at være  et fint solitærtræ. Hvad er mon dette, tænker du nok. Jo, det er frugter fra slyngplanten akebia quinata. Den var smækfuld af blomster i maj og har en enkelt gang tidligere haft en frugt. Akebia beskrives ofte som et monster, fordi en etableret plante har en enorm grokraft. Det kan vi godt skrive under på. Heldigvis har vi plads nok,  så vi kan tillade os at lade den udfolde sig. Den har totalt invaderet et navrtræ, hvis eneste opgave da også er at give akebiaen et sted at boltre sig og udvikle sine flettede lianer. I torsdags fik jeg øje på en lille mørk tue i gruset og tænkt

Oktobervejr og småt, større, stort

Billede
  Sjældent har man vel oplevet sådan et vejrskifte ved starten på en ny måned som det, vi haft ved starten på oktober - fra lunt og mildt solskinsvejr til dyngvådt regnvejr uden ret mange solstrejf. I dagens indlæg er jeg startet i det bittesmå med acis autumnalis, en miniatureløgplante, som lige sår sig selv nok til at overleve i spaltebedet. Blomsten er en enkelt cm lang - well, 1,2 for at være helt nøjagtig.   Høstkrokus har jeg lagt rundt omkring, gerne inde under træer eller buske for at beskytte dem mod mine haveaktiviteter, og de er så småt ved at stikke hovedet op.  De små staudeklematis blomstrer stadigvæk. Her er det Roguchi. Viorna blomstrer også, selvom det nu er de gyldne frøstande, der dominerer. Staudesalvie i mørklilla farver, f.eks. caradonna, vil desværre ikke trives her i haven, og jeg synes, de hurtigt bliver forvoksede at se på i krukker. I de senere år har jeg til gengæld fået øjnene op for den gruppe, der på dansk under et kaldes solbærsalvie. Hvis de skal overle

Septemberblomster

Billede
September slutter af med manér. Først en forrygende smuk weekend, så en mild og overskyet mandag formiddag, hvor jeg fik rokeret rundt med en del forskellige planter. Og nu er det så begyndt at småregne, hvilket er helt fint for de planter, jeg har haft gravet op. Høsttidløs hører til havebilledet her i slutningen af september. I år er de desværre ikke så fine og frodige, som de plejer at være. Dels er der sneglebid i nogle af dem, især i den fyldte colchicum waterlily, dels er en del stilke slappe og lægger sig hen over jorden, hvilket også skæmmer blomstringen. Colchicum agrippinum Høstanemoner er også en fast ingrediens i septemberhaven. Denne her hedder Pretty Lady Julia og er efter fire år ved at have en vis volumen. Klatrende stormhatte er en plantegruppe, som har haft min bevågenhed i en del år efterhånden.  I år fik vi tørke i en periode, hvor de ellers skulle have rigtig gang i væksten, og det har sat sit præg på dem i form af visne blade og sparsom blomstring. Aconitum hemsle