hortofilia

De sidste dage har jeg været flittig i haven, men i dag har jeg valgt at tage en slapper mere eller mindre. I stedet fik jeg lyst til at gå tæt på noget af det, der blomstrer i den nye have. Først to påskeklokker, som har klaret flytningen fint. Den første magnoliablomst er tæt på at springe ud. Den er lidt vejrbidt, når man zoomer ind. Den  botaniske tulipan ligner sprengeri, men den plejer at blomstre som en af de sidste tulipaner. I efteråret raserede solsortene stensandwichen hver gang, jeg prøvede at tilplante den. Derfor har jeg forsøgt at gardere mig ved at bruge et net. Primula marginata  Paeonia veitchii woodwardii er snart afblomstret, og så må man nøjes med at nyde det smukke løv.

Påskedag i blæsevejret gik jeg en tur på naturstien neden for huset, og i modsætning til, hvordan det plejer at være, mødte jeg kun et enkelt menneske med den obligatoriske hund i snor. Om folk var bange for at få træer ned oven i hovedet eller slog mave oven på julefrokosten i stedet for at motionere, skal jeg lade være usagt. Bække og mindre åer har jeg altid haft en svaghed for. De er omgivet af en speciel intim stemning, synes jeg,  oven i købet ofte ledsaget af en beroligende rislen, og jeg er så heldig, at mit hus rent faktisk ligger ned til en ådal. På den modsatte side af stien ligger et område fyldt med snepryd. Nydeligt ser det ud, men jeg foretrækker altså skovanemoner i stedet for løg, der er forvildet fra haverne i området. Det bliver spændende at se, om der faktisk også er anemoner rundt omkring. I haven viste en af de buske, vi lod stå for at skærme lidt ned mod stien, sig at være en forsythia. Det er ikke en af mine yndlingsbuske, men den gule farve lyser fint op i ...

 - til jer, der følger med her på bloggen. Det bliver tilsyneladende ikke påsken 2026, jeg kommer til at sidde på terrassen og slikke solskin. Dertil blæser det for meget. Det kunne ellers være hyggelig afslapning oven på at have haft besøg af to dygtige mænd fra Egebjerg Planteskole mandag og tirsdag. De udskiftede først og fremmest hækken mod nord og beskar de to mod syd og vest, men lagde også cirkelterrassen omkring pileparasollen og  støbte jernbuen ved terrassen i beton, så der ingen risiko er for, at den skal blæse omkuld. På det næste billede kan man med en del god vilje lige ane den nye hæk op imod stien. Terrassen ser uhyggeligt bar ud nu; men planen er, at den skal omgives af en runding, der når ud til flisstien og  hovedsageligt kommer til at bestå af løvehale storkenæb, mosebunke og tre søjleenebær i forskellige størrelser. Jeg er dog slet ikke færdig med at planlægge rundingen. Der er flere planter under overvejelse. Det gælder om at  finde balancen mel...

Det bliver ikke til mange blogindlæg for tiden, men her kommer der alligevel et. Rhododendron sinogrande har overvintret i et uisoleret skur med et kasseret dynetæppe lagt som beskyttelse over krukken og omkring det nederste af stammen, og det ser den ud til at have overlevet fint. Der er 100 skridt hen til en lille gruppe grantræer, og der har jeg hentet kogler som bunddække til krukken. Det samme trick har jeg brugt over for krukken med den ægte dværgfyr pinus uncinata heideperle. Det er ikke til at se, men den er mindst 10 år gammel. Mens sinogrande har overlevet vinteren, er de dahliaknolde, jeg har opbevaret i det samme skur, rådnet alle som en. Der er nu bestilt nogle få nye. I den gamle have havde vi mange og meget forskellige klematis, og nogle af de små varianter gravede jeg op og tog med, da vi flyttede. De har overvintret i drivhuset under noget beskyttelse og ser ud til at skyde allesammen. Jeg fik ikke lavet navneskilte, men ved, at fusca dwarf og Aljonushka var iblandt de...

I vores gamle have havde jeg bestræbt mig på, at der var noget spændende at opleve året rundt, også om vinteren. Sådan er det af gode grunde ikke i den nye have. Derfor er det så meget desto mere opløftende at se, at foråret er på vej. Jeg starter mit indlæg  med den eneste lærkespore, jeg fik med, nemlig den hvide corydalis malkensis. Jeg overvejer, om jeg skal hente løg af de mange farvenuancer, der næsten invaderede den gamle have. ' En anden plante, jeg har medbragt, er denne påskeklokke med to vidt forskellige blomster. Jeg er ret sikker på, at den ene har sået sig selv midt i den anden, og sådan vil jeg lade det blive ved med at være. Hundetanden erythronium sibiricum voksede tæt foran en sten i den gamle have. Derfor har jeg plantet den lige foran en af Sørens stensvampe, og det lader til at bekomme den vel.  Traditionen tro består mit forårspynt af løg, som kan plantes ud I haven efter blomstringen   Denne pakke har stået i ly på terrassen i 14 dage og ventet...