Opslag

1 års jubilæum

Billede
I torsdags kl. 13,15 var det præcis et år siden, at jeg faldt på min gåtur og brækkede begge arme. Venstre snørebånd greb simpelthen fat i snørebåndskrogen på højre støvle, og det sendte mig pladask ned på venstre skulder. Ansigtet fik også et mindre skrub, og fordi jeg værgede for mig med højre hånd, brækkede jeg også det håndled. Foråret 2024 glemmer ingen af os. Jeg har aldrig før siddet så stille i den samme stol i flere uger i træk, og Søren hjalp mig med alt alle døgnets 24 timer. Da jeg så begyndte at kunne bevæge mig rundt, havde højre fod udviklet sig til en dropfod, og det gjorde mig selvfølgelig bange for at falde igen. Med tiden fortog den sig heldigvis, og i dag går jeg ture ligesom før uheldet og er ekstra omhyggelig med at få snørebåndene gemt væk i støvlerne inden afgang. Med uheldet i mente nyder vi de tydelige forårstegn ekstra meget i år. Vi blev lige mindet om, at et godt helbred og fuld førlighed på ingen måde er en selvfølge, noget, vi nok er tilbøjelige til at gl...

Første søndag i februar

Billede
Det lysner derude, og vintergækkerne vrimler frem. Min største prioritet lige nu er at fjerne påskeklokkernes grimme blade, så vi kan nyde synet af de smukke blomster. Når man tager billeder af dem, skal man huske at medbringe et pind eller noget andet, som kan tvinge blomsten til at kigge op mod kameraet. Det skulle jeg lige vænne mig til, kunne jeg mærke. Den første pæonknop kan anes. Vi har mange dorothealiljer, men denne gruppe blomstrer altid længe før de andre. Vores erantis har altid været forsinkede i forhold til andre haver. Efterhånden har de dog  selv  bevæget sig fremad  i retning af solen, og nu  blomstrer de samtidig med andres erantis.  De små gule pletter er en gave i denne graduerede tid. Sedum/stenbræk er vel i grunden en hårdfør staude. Alligevel synes jeg, de nye skud ser ud, som om en omgang frost vil smadre dem totalt.  Camelliaen herover skulle tilhøre en gruppe, som blomstrer tidligt. Det har den aldrig gjort, så den har sikkert være...

Typisk, dansk vintervejr

Billede
Heldigvis er to tredjedele af den typiske, grønne vinter snart overstået, og  selvom vejret er gråt i gråt, kan man alligevel godt fornemme,  at dagene er blevet længere. Egentlig har jeg lyst til at rydde op rundt omkring, så løgvæksterne får fri bane, men det er ingen fornøjelse i regnvejr. En bonus ved vores vintervejr er det dog, at fuglene har let ved at finde føde. Stjernemagnoliaen er et smukt syn om vinteren med sine sølvgrå knopper, især i frostvejr forstås. Der er ikke meget pynt ved noget som helst i vinterens regnvejr. Vi skal hen i starten af april, før træet springer ud. Søren kan altid finde på gøremål, selvom vejret driller. I år har han haft vores gamle havemøbler under behandling og endda udskiftet noget af træet på bænken, fordi det var begyndt at rådne. Nu jeg var i stalden, tog jeg lige et billede af agapanthus Jack's Blue, som har det med at blomstre året rundt. I et par år har jeg haft held med fruesko inden døre; men i år ser planterne sølle ud, så jeg ...

Halvvejs i januar

Billede
Starten af januar har jeg brugt på at strikke denne cardigan af nogle af mine garnrester. Det har været noget af en udfordring at få alle de forskellige garner til at fungere sammen, og min hjerne har været ret så udfordret af at kombinere min opskrift med, at jeg har strikket rundt i stedet for frem og tilbage. Fordelen har været, at de mange garnskift blev lettere og faktisk er blevet usynlige, og ulempen at strikketøjet skulle klippes op foran. Fem dage tog det at strikke trøjen, og så gik der et par dage med at finde ud af, hvordan den bedst kunne monteres. Min datter er en frossenpind, så det er hende, der får fornøjelsen. Jeg har stadigvæk mange garnrester 😔 Haven har jeg derfor ikke besøgt ret meget, også fordi vejret generelt ikke har været særligt indbydende. De sidste æbler blæste til jorden under det kraftige blæsevejr, og nu kan fuglene frit vælge mellem lagrede og friske æbler. Det er da luksus. Forfald kan rumme en vis skønhed, og jeg nyder hver dag synet af staudeklemat...

Nu med sne

Billede
Efter en hyggelig sneweekend, meldes der om regnvejr til aften, så jeg tog en runde her til formiddag for at tage billeder af haven i sit sneantræk. Billederne er vel ikke ligefrem sorthvide, men farveholdningen er særdeles afdæmpet. Inden sneen så sensommerbedet trist og miserabelt ud uden nogen som helst form for struktur. Sneen strammer det lidt op. Struktur er der mere af i selve haven i form af bøgehækkene. I baggrunden af billedet står der to stedsegrønne træer, til venstre parasoltræ og til højre magnolia grandiflora. Parasoltræet siges at kunne klare frostgrader ned til -30, mens magnoliaen stammer fra et subtropisk miljø og helst ikke skal ret langt under frysepunktet. Sidste år tog det dog overhovedet ikke skade, selvom vi i hvert fald en enkelt nat var nede på -13 grader. Stewartia udmærker sig med de dekorative, pyramideformede frøstande. På gårdspladsen faldt jeg over det næste motiv, hvor man rigtigt kan se den oprette vækstform af cryptomeria rasen som kontrast til de ru...

Mellemtiden

Billede
Et par gange i den forløbne uge har jeg set dagene mellem jul og nytår blive beskrevet som en mellemtid, og det har slået mig, hvor utroligt godt udtrykket passer på netop denne  periode,  hvor man er helt nede i tempo oven på juleræset og bare venter på, at nytårsaften skal eksplodere.  Da jeg gik min runde i dag, slog det mig, at haven i grunden godt kan siges at  befinde sig i sådan en mellemtid, hvor alt tilsyneladende er gået i stå.  Det er ikke selvfølgeligt helt rigtigt,  at alt er gået i stå. F.eks stikker forårsløgenes blade op over jorden flere steder; men det føles sådan, og der skal betydeligt mere lys til, før udviklingen holder op med at bevæge sig i slowmotion.  Da jeg kiggede efter blomsterknopper på cornus mas, forstyrrede jeg dette forhutlede insekt. Det hedder grøn bredtæge og skifter farve med årstiderne, har jeg læst mig til, er grønt, når bladene er grønne, og brunt efterår og vinter. Sort slangeskæg ser måske nok sart og eksotisk...