Et vanemenneske er man jo
- så jeg skal vænne mig til, at det er uklippet græs, jeg kigger ud på fra soveværelset om morgenen; men faktisk kan jeg rigtig godt lide udsigten. Kontrasten mellem det klippede og det uklippede kan noget, som man siger nutildags. I blomsterengen er cosmos begyndt at blomstre og hæver sig op over kornblomst og morgenfrue. Forbipasserende ryster garanteret på hovedet, når de ser, at jeg vander denne himstregims inde midt i blomsterengen; men det er altså en parykbusk, som med nød og næppe overlever tørken, og som agerer klatrestativ for en klatrende aconitum, som også lige akkurat overlever. Den syriske rose Pink Chiffon har det derimod fint. Og mælkeklokken Lodden Anne har leveret en nydelig genblomstring. Det mørke, der kan skimtes bag ved mælkeklokken, er en mørkbladet hyld med en opret vækstform, som jeg har valgt, fordi den ikke kommer til at fylde ret meget i bredden. sambucus nigra black tower Claus Dalby Indlæggets solhatte er ikke farvestrålende, men frøplanter, som har en fin...