mandag den 19. november 2018

3 baner kokain? Næppe!

Men rillerne med visne blade gav mig alligevel denne lidt uheldige association. Her er det heldigvis plæneklipperen og ikke en næse, der suger stoffet op.  De tre riller blev til en enkelt trillebørfuld, som omgående blev fordelt i et par bede.
 


 Alt i alt fik jeg samlet 4 trillebørfulde, og for en gangs skyld var det Søren, der havde loppetjansen, idet han kørte plæneklipperen, mens jeg rev bladene sammen både før og efter findelingen og også fordelte dem i bedene.
 

Det blev til mange skridt, langt over de anbefalede 10000, hvilket mit nye legetøj, en skridttæller, kan bevidne.

I går eftermiddag brugte barnebarnet Eva de forhåndenværende søm til at kreere et lille natursceneri i et glasfad, mens jeg pyntede den sædvanlige hjerteform med to enebærgrene og nogle mariebær.


Jeg plejer ikke at tage billeder af morgen- eller aftenhimlen; men søndag ved femtiden blev jeg lokket udenfor af nogle mystiske streger på himlen. Ved første øjekast så det ud, som om der var flyttet en heks ind i naboens lille hus, og at hun havde gang i brygningen af et eller andet mærkeligt, men ved nærmere eftersyn og set fra en anden synsvinkel viste det sig, at fænomenet var opstået meget længere væk. Vindmøllerne nederst til venstre i det sidste billede ligger nok 10 km væk.


lørdag den 17. november 2018

dette og hint på en grå novemberdag

Solen kommer tilsyneladende ikke til at trænge igennem disen i dag, så vi må indstille os på endnu en dag med stille gråvejr. 
Salvien Wendy's Wish har blomstret uafbrudt, siden den blev plantet sidst i juni. Ærgerligt nok kan den ikke tåle frost.

En enkelt stedmoderplante blomstrer midt i alt det visne.

Dværgkejserbusk (viburnum december dwarf  eller fioretta) har en del blomster allerede.


Euphorbia ascot rainbow købte jeg sidst på sæsonen sidste år og var bekymret for, om den ville overleve. Det gjorde den heldigvis, og faktisk har den været køn hele året. Da de afblomstrede stilke begyndte at visne, blev de klippet af, og planten stod tilbage med friske nye skud, og nu er der nye blomsterknopper på vej.

I juni-juli, mens den blomstrede, var der noget mere løssluppent over den, lidt ligesom om den havde løsnet sit opsatte hår. 

Mens vortemælken forlængst er afblomstret, står rølliken achillea Credo med både knopper og blomster i forskellige stadier af udspring. Jeg vil prøve at lære også at elske de lyseste stadier i blomstens udvikling.


Som mange andre har vi et lille cedertræ i en krukke som novemberpynt. Den står sammen med nerien, som startede sin blomstring for en måned siden. Man skal gå helt tæt på nerien for at se, at den ikke er hvid, men sart lyserød.


Sædvanen tro har jeg investeret i en helleborus af typen med små klokker. På navneskiltet kaldes den Winter Bells, og jeg har googlet mig til, at det er en længeblomstrende hybrid..

Cardiocrinum cordatum, som er en lav form af kæmpeliljen, blomstrede i år, men fik desværre blomsterne ødelagt af insekter. Det var dobbelt ærgerligt, eftersom liljen dør efter blomstringen.  Frøstandene er dekorative og fulde af frø, men fordi der går syv år fra såning til blomstring, har jeg valgt at lade naturen gå sin gang.

Jødekirsebær har sået sig selv i gruset i indkørslen.

Miscanthus sinensis adagio er et lavt og kompakt elefantgræs, som ser ud til at skulle deles til næste år.

onsdag den 14. november 2018

mest løv og træer og buske

Selvom vi er inde i en stille periode, hvor udviklingen ligesom er gået i stå, så kan der alligevel godt være ting, som haster. F.eks. skal man ikke vente til sidst på eftermiddagen med at tage billeder; for så er lyset forsvundet, og ligeledes skal man ikke udsætte at tage billeder af efterårsløv, for så kan man sagtens komme ud for, at det ligger på jorden, når man vender tilbage. Cornus kousa Satomi tog jeg heldigvis et billede af i søndags, for i dag er der ikke mange blade tilbage.

Vi har to ambratræer/ liquidambar styraciflua. Den lille med det gule løv anskaffede vi for to år siden, fordi den opstammede med det grønne løv (med tilnavnet Gumball) ikke viser tegn på at ville udvikle de eftertragtede høstfarver. I foråret fulgte vi et råd, jeg havde set på nettet, og gav begge planter en håndfuld svovlsur ammoniak i jorden. Om det har virket på den lille, tør jeg ikke sige; men tyggegummitræet har vist bestemt sig til at forblive grønt, basta!


For at undgå, at indlægget bliver alt for langt, har jeg samlet nogle buske og træer med efterårsfarver i en collage. I den øverste række er det troldel/ fothergilla, fyldt egebladet hortensia/ hydrangea quercifolia snowflake samt to løvfældende azaleaer med bøgehæk til højre og voksen vedbend i baggrunden. I nederste række er det duetræ/ davidia involucrata, hjerteglød/disanthus og kongebregne/osmunda regalis.

I formiddag fik vi afviklet et mindre projekt, nemlig udskiftning af en fuglerede på toppen af et klematisstativ. Reden er gjort fast på et jernhjul fra en såmaskine fra Sørens barndomshjem.

Lidt blomster: Rosa viridiflora blomstrer ihærdigt, og rundt omkring i haven er der skovvalmuer/ meconopsis cambrica. Om sommeren oplever jeg den nærmest som et ukrudt , men her om efteråret bliver jeg glad, hver gang jeg ser dens gule blomster, som jeg oplever som mere mættede i det bløde efterårslys.


Nå, ja! Der blev også ryddet tagrender i dag.

fredag den 9. november 2018

tågeslør og sneglevarsel

Tågeslør har i helt bogstavelig forstand indhyllet os i de seneste dag. Normalt bliver farverne vel mere eller mindre udvisket i tåge og diset vejr; men jeg oplever i dag, at de mættede farver tværtimod træder mere frem. Fra skrivebordet kan jeg f.eks. kigge ud på surbundsbedet, hvor rhododendron schlippenbachii stadigvæk danner kontrast til de stedsegrønne buske, men nu med en gylden bøgehæk som baggrund.

I nabobedet, som også kan ses indefra, blomstrer en sartgul marguerit/ leucanthemum banana cream i forgrunden. Det er nu kun knopper og friske blomster, som er gule, med alderen blegner de og bliver hvide. Det er sædvanligvis svært at fange den gule nuance; men i dag i den bløde belysning lykkedes det dog.


 Hele sensommeren har clematis viticella alba luxurians blomstret i den hvide peberbusk, præcis ligesom det var meningen, dog ikke i store mængder. Dertil fik den nok for lidt vand. Nu har den så fået selskab af den første "rigtige" blomst i peberbusken. Det er tidligere, end den plejer, og varsler vinter; men alligevel er jeg glad for at se den, for busken mistede mange blade under tørken og kom til at se lidt trist og nøgen ud på nogle af grenene.



Det varierer temmelig meget, hvordan de sentblomstrende stauder har reageret på sommerens tørke; men aster tataricus Jindai har tydeligvis haft gavn af de mange solskinstimer. Normalt kan den have svært ved at nå at springe helt ud; men det  gør den i år. Jeg må dog tilstå, at jeg personligt foretrækker de tidligste stadier af blomsten.


Aster ericoides snow flurry er en god mulighed, hvis man skal have fat i en plante til at dække en kant  (Lisbeth:-)). Den skal klippes tilbage om foråret, så der er en kort periode, hvor den ser ret så bar ud; men hele sommeren er den et neutralt, grønt bunddække, og så pludseligt kommer de små snefnuglignende blomster, som jeg er helt vild med. Der er kun en enkelt plante på billedet, og den fylder nok en kvadratmeter, vil jeg gætte på.


Sally Holmes kører sit eget separate forløb og udmærker sig ved lige at have startet på en stor genblomstring og stå med flot, friskt løv, hvor de fleste andre har smidt bladene. Den dildlignende busk i baggrunden er en tamarisk.


Som alle andre har vi stort set ingen dræbersnegle haft i år. Da regnen kom, var der et par dage, hvor der kunne ses en del ved deres "yndlingsvandhuller", men ellers har det virkelig været sporadisk. Den sidste uges tid har jeg imidlertid fundet temmelig mange små snegle under nogle gummimåtter, som vi har lagt strategiske steder netop for at lokke snegle til. Alt i alt har jeg smadret omkring 40 af de små bæster, som jeg ikke kan forestille mig, at man overhovedet er i stand til at spotte på fri felt.


Kedeligt billede og kedeligt emne! Så er det hyggeligere at se på en lille klynge mariehøns i en vortemælk.

mandag den 5. november 2018

jeg hopper med på trenden

- med indlæg bestående af et enkelt billede og næsten ingen tekst. Motivet er sensommerbedet fotograferet kl. fem i dag.

søndag den 4. november 2018

syv på en søndag

Dagens indlæg har ikke et egentligt tema udover at være dagsaktuelt, så jeg har kopieret en overskrift, som man ind imellem støder på i forskellige varianter på engelske haveblogs. Det var i øvrigt ret koldt for fingrene at tage billeder i dag, men samtidig stille vejr og solskin. Med andre ord en rigtig fin novembersøndag.
Første motiv er tempeltræet/ginkgo biloba iført guldlamé.

Berkheya purpurea/ afrikatidsel udsender nogle lange, stikkende blomsterstilke med en smuk blomst for enden.

Den hortensia, der får de mørkeste blomster, får også det mørkeste efterårsløv og de mørkeste frøstande.

Berberis x admiration sammen med abies koreana ice breaker.

Friske dahlieblomster samlet i en collage, så jeg kan holde mig inden for de syv billeder.  Mest for min egen skyld nævner jeg lige navnene:
Ann Breckenfelder, happy single wink, star wars, karma choc, classic swan lake, verrone's obsidan.

Aster lateriflorus "lady in black" har myriader af små hvide blomster med rosa midte. Den bliver vist også kaldt sommerens farvel.

Høststenbræk på rad og række. Jeg har, igen for min egen skyld, været i gemmerne for få de rigtige navne:  saxifraga cortusifolia fortunei cherry pie og moe og saxifraga cortusifolia 'Rubrifolia'