hortofilia

  - hygger jeg mig med at lave endnu et indlæg. I fredags var jeg en tur med traileren i den gamle have. Selvom jeg havde bestemt, at jeg ikke ville tage billeder, kunne jeg ikke stå for cornus kousa Satomi i al sin magt og vælde. Jeg købte den efter at have set en lignende blomsterkornel i en åben have på Mors for mange år siden efterhånden. Det er tilbage til tiden, før internettet kunne hjælpe en med den slags lidt specielle ønsker. Når den er afblomstret, udvikler den sine specielle, jordbærlignende frugter. Nogle af de planter, jeg tog med hjem var tre forskellige helleborus. De ser ikke ud af meget endnu,  men med tiden kommer de til at dække jorden langs med flisstien ligesom blåbærbuskene, og jeg må tilstå, at jeg er blevet ret så obs på valg af planter, der forenkler havearbejdet.  Ungkarleblomsten bliver jeg nødt til at gøre noget ved. Ellers vil de to lange stængler snart knække. Når jeg tager stiklingerne, skal det ske oven for det sted, hvor stilken runder, f...

Selvom temperaturen er dalet mærkbart, kan solen stadigvæk være skarp, så det er begrænset, hvor meget jeg opholder mig ude. Her på den første dag i juli fik jeg lyst til at kigge nærmere på fire staudeklematis, som blomstrer i disse dage. Selvom de allesammen tilhører integrifolia gruppen og har mange lighedstræk, er de også tydeligt forskellige. De to blå er Roguuchi til venstre og Fascination til højre og de rosa er Anjonushka yderst og rosea i midten. Hvis man lader dem passe sig selv, vil de slynge sig ud og ind over naboplanterne, hvilket bestemt kan se rigtigt godt ud; men jeg har placeret dem ved nogle små stativer og hjulpet dem opad ved at binde dem løst til stativerne. På den måde forhindrer jeg dels, at deres bede bliver flade som pandekager, og dels gør jeg det mere muligt at nyde den enkelte blomst. I efteråret, da jeg blev virkelig frustreret over den store græsplæne, jeg kiggede ud på, foreslog min datter, at jeg skulle kontakte en fagperson, som jeg kunne sparre med. E...

Temperaturerne lige nu er alt for høje for min smag, og mine øjne lider under den stærke sol, så jeg har mest opholdt mig inden døre. Alligevel har jeg i den uge, der er gået, fået fjernet ukrudtet i yderkanten af haven. Selvom den nok er for stor til mig alene, er det alligevel tankevækkende, hvor hurtigt jeg kan rydde op i den sammenlignet med den gamle have. Der kunne jeg begynde forfra, når jeg efter flere dages arbejde var nået til vejs ende. Her tager det max en halv dag. Det, jeg har mindst lyst til, er at slå græs, så jeg begynder nok snart at google robotplæneklippere. Det er imponerende, så hurtigt planterne gror til omkring cirkelterrassen. Især geranium Rozanne viser, hvad den er god til. Samtidig giver mosebunken Palava noget bevægelse med sine blanke, yndefulde aks. Jeg håber, det står til troende, at Palava ikke sætter frø. I maj sidste år mistede vi min lillesøster, som var særdeles haveglad og plantekyndig. En af hendes yndlingsbeskæftigelser var at stiklingeformere ro...

Under hjultræet dukkede der i foråret nogle tidsellignende planter op, som jeg lod gro, selvom jeg gættede på, at det var ukrudt. Nu er de sprunget ud og har afsløret sig som iøjnefaldende røde valmuer, som jeg synes passer rigtig godt til det uklippede græs. Vi har helt sikkert medbragt dem fra den gamle have i frøform, da vi pottede træet op med henblik på flytningen. Andre steder dukker enkelte af denne type op, og det undrer mig mere, for haven var jo dækket af en ældgammel græsplæne, da vi flyttede ind, og jeg har ikke sået dem. Huset var oprindeligt torneroseagtigt gemt bag et stakit pakket ind i efeu, og fordi det havde skæmmet muren et sted, har jeg købt et viftestativ til en klematis, der med tiden skal dække skaden. Nu er de røde valmuer også dukket op i stentruget foran stativet, og jeg synes ligefrem, det ser ud, som om jeg har lavet en installation. Tak, kære valmuer! Man bliver ganske taknemlig, når de selvsåede sådan folder sig ud. Skovvalmuen blomstrer stadigvæk. Martag...

  Man kan vist godt kalde dette indlæg for en overspringshandling. I hvert fald var jeg pludselig i gang med at lave det i stedet for at få nogle kedelige gøremål fra hånden. Solen skinnede så fint på terrassebedet og understregede, hvor flot og skinnende løvet er på den opstammede cotoneaster thymifolius. Dens nabo er koreansk fjerbusk/aruncus  aethusifolius, en beskeden og nem staude, som jeg holder meget af. Planterne vokser tæt i den gamle have. Her er der fulgt en mørkerød småhjerte med, da jeg gravede en påskeklokke op. Acer sango-kaku fylder ikke meget endnu i det høje græs. Alligevel kan man tydeligt se dens røde grene og stamme. Jeg har købt noget plantebeskyttelse for at holde harerne væk fra de små træer, men nænner næsten ikke at pakke aceren ind. Det er sikkert dumt. Charles de Mills opgav jeg at grave op i den gamle have, men undvære den kan eller vil jeg ikke. Det kan være farligt at læse om planter på nettet. I vinterens løb stødte jeg på sedum atlantis på en h...