hortofilia

Rhododendron Temple Belle  I lørdags var jeg en tur i min gamle have efter planter og kunne ikke lade være med at tage nogle få billeder af nogle af de planter, der blomstrede. De er allesammen veletablerede, og det savner jeg nok lidt her, hvor det meste er nyanlagt.  Schlippenbachii  Viking silver   Det flotteste syn var denne camellia, som startede sin havekarriere for omkring 20 år siden i en krukke, der blev taget ind i drivhuset hver vinter. Da den blev for tung og uhåndterlig, plantede vi den omme i skovhaven, hvor den trives rigtigt fint. Jeg er imponeret over, hvor uskadt den er, i betragtning af den hårde vinter, vi har haft. Vi flyttede 5 camellier med, og de har alle overlevet, selvom de har stået ude hele vinteren. De har mistet en del blade, og den eneste, der blomstrer, er den lyserøde herunder. De andres knopper blev svedne sammen med bladene. Jeg er bare taknemmelig over, at de har overlevet og ser frem til en fin blomstring til næste år. Selv i en n...

Normalt brokker jeg mig ikke over solskin og varme; men lige nu gør jeg, idet der er bede, som jeg gerne vil plante til, og hvor de aktuelle planter venter i kulissen enten i deres potter eller med klump efter at være blevet gravet op i den gamle have, hvilket selvfølgelig er det allerværste. Søren ville korse sig, hvis han så, at jeg har gravet planter op i sådan et vejr; men jeg er jo utålmodig 😡 Igennem årene har jeg sørget for at holde de forskellige varianter af hundetand adskilt; men jeg kan se, at det er kikset med nogle af dem, jeg har flyttet med, og egentligt ser det da ganske nydeligt ud. Gruppen står ved Sørens betonrabarberblad, hvor jeg har forsøgt at tætne hullet i midten med polyfylla, så bladet kunne fungere som fuglebad; men det hakkede fuglene i stykker. Jeg har forsøgt det samme igen og så lagt nogle dekorative sten hen over polyfyllaen som beskyttelse. Alligevel siver vandet ret hurtigt væk, så gode råd udbedes.  Så er granitfuglebadet mere robust, og det bliv...

Min nye græsplæne så i starten ud, som om der overhovedet ingen ukrudt havde spiret i den; men det har unægteligt forandret sig. Nu er den fuld af bittesmå planter med hvide blomster. Jeg har forsøgt at finde ud af, hvad det er for nogle og har fundet frem til, at der er tre forskellige. Den ene, som jeg ikke har taget billeder af, kender jeg udmærket, nemlig almindelig hønsetarm. Hvad jeg ikke vidste, var, at den ifølge Google er flerårig. Det er den mindst udbredte af de tre. Roset springklap/cardamine hirsuta er jeg sikker på, nummer to hedder. På en hjemmeside beskrives den som en fin lille urt, som godt kan spises, og på en anden som et besværligt ukrudt. Jeg hælder mest til den sidste beskrivelse. Den dukker især op, når jorden er blevet forstyrret af gravemaskiner året før, kan man læse på nettet,og det passer perfekt på min have. Ps. Jeg smagte lige på en stilk, og den var godt nok stærk i smagen. I salaten skal man man snitte den fint og bruge den i små mængder. Den tredje og ...

- er det smukke danske navn for forsythia. På min vej ned til den lokale Jem & Fix, som jeg ofte (nødtvungent) besøger, kommer jeg forbi dette hegn omkring en erhvervsvirksomhed og tænker, at det da egentligt er et flot syn i al dets magt og vælde.Vårguld møder man jo ellers typisk i form af en ranglet busk, der her i april står og lyser op i et hjørne af haven, ofte i selskab med den røde ribes. Se bare min busk på billedet herunder.  Der skal dog ikke herske tvivl  om, at jeg langt foretrækker magnolia Elizabeth frem for forsythiaen. Den bliver en af de forårsoplevelser, jeg kommer til at se frem til hvert år. Fritillaria raddeanas gule nuancer minder meget om magnoliaens. Skive Kommune har de senere år gjort meget ud af at forskønne rabatterne i den nordlige del af byen. Lige nu er de fulde af løgblomster, som senere bliver efterfulgt at blomstrende stauder. Stauderne er holdt i gule, orange og blå nuancer, ligesom de aktuelle løgblomster repræsenterer hele det gule spe...

De sidste dage har jeg været flittig i haven, men i dag har jeg valgt at tage en slapper mere eller mindre. I stedet fik jeg lyst til at gå tæt på noget af det, der blomstrer i den nye have. Først to påskeklokker, som har klaret flytningen fint. Den første magnoliablomst er tæt på at springe ud. Den er lidt vejrbidt, når man zoomer ind. Den  botaniske tulipan ligner sprengeri, men den plejer at blomstre som en af de sidste tulipaner. I efteråret raserede solsortene stensandwichen hver gang, jeg prøvede at tilplante den. Derfor har jeg forsøgt at gardere mig ved at bruge et net. Primula marginata  Paeonia veitchii woodwardii er snart afblomstret, og så må man nøjes med at nyde det smukke løv.