hortofilia

Skive har royalt besøg i dag, og fred være med det, selvom det ikke siger mig en pind. Mine indkøb må dog vente til i morgen; for det meste af byen er spærret af, så det blev til et indlæg i stedet for. Her i oktober er der ligesom to hovedtemaer, nemlig efterårsfarverne og de efterårsblomstrende planter. Pirouette har været så sød at producere en fin blomsterklase og Kkematissen Astra Nova er også stadigvæk i gang. Da jeg ville lave en krans, kunne jeg ikke finde mine halmkranse. I stedet for brugte jeg noget kraftigt havetråd, som jeg snoede sammen, og kransen endte med at blive oval, da den blev hængt op. Storkenæb er en sej og udholdende staude. Her er det Rozanne og Patricia. Sedum er blevet lidt af en trend i år i haver med tørke. Min have har ikke været hårdt ramt, så sedum er stadigvæk ikke en af mine favoritter. Dog har jeg de seneste år haft sedum sieboldii som krukkeplante og overvintret den i drivhuset. Dens flotte farver matcher betonkrukken rigtig fint, synes jeg. Labyrin...

- må man vel hellere lave et indlæg, selvom der ikke ligefrem er et tema, der presser sig på. I fredags var jeg en tur i vores gamle have igen med traileren. Den blev dog ikke fyldt vanvittigt op. Nogle af tingene fyldte nemlig ikke meget. F.eks. gravede jeg to slags høsttidløs op op puttede i en lille pose. Det var den ternede colchicum agrippina og den fyldte colchicum autumnale alboplenum. Det overstiger mine evner både at grave planter op og tage billeder; men himlens syv sønner i fuld blomstring kunne jeg alligevel ikke stå for. Herhjemme igen faldt jeg over disse to vidt forskellige næsten naboer. Det er egebladet hortensia og mahognia junglewhisper. Claus Dalby lugter godt, ja han dufter ligefrem. Adagio er et forholdsvis spinkelt og lavt elefantgræs og derfor lettere at håndtere end kæmperne og alligevel lige så grovillig som de andre. I dag to jeg en rundtur på 6 km og vendte turen, sådan at den mest bakkede del lå til sidst. De sidste 800 meter er nemlig utroligt bakkede og n...

Det kommer an på en prøve. I mandags kom entreprenøren med den flis, jeg havde bestilt i starten af juni. Stien inde i haven skulle udvides med en afstikker om til yderkanten af haven, hvor jeg opbevarer ting og sager. Men først og fremmest skulle flisen fungere som bunddække under den nye surbærhæk. Der ligger et tykt lag, så ukrudtet får trange tider. Hvis man er vant til blomsterkornel, afslører busken her straks sin identitet som kornel. Det er Eddie's White Wonder. I den gamle have blomstrede den flot. Det har jeg endnu til gode her. cornus eddies white wonder Med mellemrum sender denne bregne et nyt blad op, som starter mahognirødt. kædebregne/woodwardia unigemmata En lav høstanemone anemone pretty lady Julia, Oktoberstormhat med naboer. Oktoberstormhat bør efter min opfattelse findes i alle haver med stauder.

Det var ikke længe, man havde grund til at være optimist, hvad Blogger angår. For mig har den sidste uge været en af de dårligste, og det siger ikke så lidt. Indlægget her kan meget vel forblive en hemmelighed. Vi får se. Jeg starter med to blåbær, som er meget forskellige, selvom de begge to har fået deres efterårsfarver. Ifølge mine etiketter  hedder de Duke og Dixi. Pirouette plantede jeg i en potte under tørken, og der tror jeg, den får lov at blive, for jeg har sjældent sådan et friskt og skinnende grønt løv. Mine aeonium schwarzkopf er plantet om allesammen og har ekstremt store hoveder i år. Cedrus libani hedgehog er en speciel ceder, som snarere udvikler sig til en bred busk end til et træ. Hedgehog, som betyder pindsvin, er et fint navn til den. Miscanthus sinensis morning light har jeg plantet 6 af i blomsterengen. I mine øjne er det et specielt elegant elefantgræs, hvor stråene ligesom danner et v, hvilket jeg ikke erindrer at have set hos andre elefantgræsser.

- nu, hvor det kunne se ud til, at blogkrisen er  ved at være afblæst. Man skal selvfølgelig ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt; men alligevel så ser det lovende ud. Mit første motiv er fra det sydøstlige bed, og i centrum står strandoliven/ sølvblad/ eleagnus X ebbingei compacta. De cremehvide blomster skulle være kraftigt duftende. Sådan vil jeg nu ikke beskrive dem; men der er en tydelig, sød duft, som minder mig om honning. Rudbeckia Henry Eilers var en af de stauder, som ikke havde det alt for godt under tørken.Heldigvis opdagede jeg det i tide og gav den en sjat vand ind imellem. Denne skthansurt  fulgte med haven. I min gamle haves lermuld ville den have ligget langs med jorden; men jorden her er ikke ret næringsrig, og det passer den fint. Der er dukket en enkelt crocus speciosus/safrankrokus op midt i en gruppe af  bunddækkende storkenæb. Troldel/ fothergilla har ikke udviklet sine flotte efterårsfarver endnu. Alligevel synes jeg, det er en dekorativ busk, ...