hortofilia

- altså til at fejre de skønne efterårsfarver, som vist gløder usædvanligt flot i år. Mit lidt uklare billeder viser blåbærbuske og  i baggrunden aroniahækken, som allerede har smidt de fleste blade. I det sydvestlige hjørne af haven er der et område med masser af rødder i jorden, som ligesom inviterede til, at jeg skulle plante et busket af en eller anden art; men efterhånden synes jeg, der er rigeligt med buske i haven, og kampen med trærødderne så jeg ikke frem til med glæde. Så fik jeg en brilliant ide, synes jeg selv, og plantede en flerstammet  papegøjebusk, som nemlig med tiden bliver meget bred og, tænker jeg, kan gøre det ud for seks småbuske. Desuden er der garanti for efterårsfarver, når man planter den. Chief Joseph er godt i gang med sit farveskifte fra grønt til gult.      pinus contorta chief Joseph Det samme kan man vel godt sige om troldel. fothergilla  Det kunne se ud til, at jeg har en svaghed for træer med røde grene . Det gælder i hvert...

Ved døren står to ens krukker med sedum sieboldii, som jeg finder utroligt dekorative, ikke mindst i dag hvor regnen får farverne til at gløde. Lygten bag ved dem minder mig om, at batterihelvedet lurer lige om hjørnet. Forleden fik jeg en glædelig overraskelse, da jeg vandede en krukke inde under carporten. Sidste år og i vinter stod der nemlig en oliven i en bund af geranium, og den har jeg haft dømt til at være afgået ved døden, altså indtil den dag, hvor jeg opdagede, at den havde skudt de friskeste skud. Til vinter skal den næsten belønnes med en form for beskyttelse. Sidste vinter var der et rådyr, der fejede på magnolia Elizabeth. Derfor har jeg været i gang med at sikre nogle af de små træer imod den slags angreb, men er i tvivl om, hvad der skal til for at beskytte dem effektivt. Magnolia Genie har fået et hegn af kyllingetråd, og jeg er bange for, at jeg er nødt til at tage mig sammen og gøre det samme ved Elizabeth. Pynte gør det bestemt ikke. Hvis alle mine småtræer skal ha...

Når jeg går rundt i haven i oktober, kører hjernen ad to spor. Det ene spor handler om de indtryk, jeg får her og nu, mens det andet spor handler om, hvad der skal ske senere på året og i næste års havesæson. Måske er det i virkeligheden altid sådan, men bliver specielt tydeligt nu, fordi haven og haveejeren er begyndt at drosle ned. Oktoberstormhatten har kun halv højde i år. Jeg må vente til næste år med at få afklaret, om det skyldes selve omplantningen eller de ændrede jordbundsforhold. Forleden i solskinnet var der besøg af en humlebi. De må vist ellers synge på sidste vers. Det er sjovt at følge med i, hvordan de forskellige planter tackler efteråret. I bedet herover er der en rød  kvæsurt, der stadigvæk blomstrer, en anden, hvid kvæsurt, der både blomstrer og er visnet, en afblomstret kæmpeærenpris med skulpturelle stilke og et græs, hvor man kun ser de lyse akse. Den japanske løn herunder er betydeligt kønnere nu, end den har været længe. Bladene har hidtil haft en kedelig ...

Skive har royalt besøg i dag, og fred være med det, selvom det ikke siger mig en pind. Mine indkøb må dog vente til i morgen; for det meste af byen er spærret af, så det blev til et indlæg i stedet for. Her i oktober er der ligesom to hovedtemaer, nemlig efterårsfarverne og de efterårsblomstrende planter. Pirouette har været så sød at producere en fin blomsterklase og Kkematissen Astra Nova er også stadigvæk i gang. Da jeg ville lave en krans, kunne jeg ikke finde mine halmkranse. I stedet for brugte jeg noget kraftigt havetråd, som jeg snoede sammen, og kransen endte med at blive oval, da den blev hængt op. Storkenæb er en sej og udholdende staude. Her er det Rozanne og Patricia. Sedum er blevet lidt af en trend i år i haver med tørke. Min have har ikke været hårdt ramt, så sedum er stadigvæk ikke en af mine favoritter. Dog har jeg de seneste år haft sedum sieboldii som krukkeplante og overvintret den i drivhuset. Dens flotte farver matcher betonkrukken rigtig fint, synes jeg. Labyrin...

- må man vel hellere lave et indlæg, selvom der ikke ligefrem er et tema, der presser sig på. I fredags var jeg en tur i vores gamle have igen med traileren. Den blev dog ikke fyldt vanvittigt op. Nogle af tingene fyldte nemlig ikke meget. F.eks. gravede jeg to slags høsttidløs op op puttede i en lille pose. Det var den ternede colchicum agrippina og den fyldte colchicum autumnale alboplenum. Det overstiger mine evner både at grave planter op og tage billeder; men himlens syv sønner i fuld blomstring kunne jeg alligevel ikke stå for. Herhjemme igen faldt jeg over disse to vidt forskellige næsten naboer. Det er egebladet hortensia og mahognia junglewhisper. Claus Dalby lugter godt, ja han dufter ligefrem. Adagio er et forholdsvis spinkelt og lavt elefantgræs og derfor lettere at håndtere end kæmperne og alligevel lige så grovillig som de andre. I dag to jeg en rundtur på 6 km og vendte turen, sådan at den mest bakkede del lå til sidst. De sidste 800 meter er nemlig utroligt bakkede og n...