Indlæg

Blogliv

Billede
Der er vist generel enighed om, at der er blevet færre og færre havebloggere i tidens løb, og her i den stille tid har jeg scrollet lidt rundt i Google Analytics for min egen blog for at se, om der også her kan konstateres en nedgang i besøg, og for i det hele taget at blive lidt klogere på, hvordan trafikken på bloggen forløber.  Det første, jeg kan konstatere, er, at trafikmængden generelt er stort set uændret, og det samme gælder det antal kommentarer, der bliver lagt. Bloggen blev startet i november 2011, og efter en indkøringsperiode på godt et år har trafikken været stabil. svamp på et gammelt æbletræ Det næste, jeg kan konstatere, er, at trafikken generelt er størst i vintermånederne, ikke voldsomt meget større end resten af året, men dog tydeligt større.  I vinteren 2014-15 gik trafikken dog helt amok, og jeg gætter på, at forklaringen er, at det må være robotter, der har været på spil. Magnolia grandiflora Maryland  med fodpose af buksbom Noget der har undret mig længe er at d

sol og sne - en dokumentation

Billede
  Både sol og sne er efterhånden en sjælden foreteelse, så da de dukkede op samtidig i dag, måtte jeg en tur ud i blæsten og tage billeder. Det første billede viser vores sensommerbed, hvor det umiddelbart er de store elefantgræsser, der dominerer; men hvis man giver sig tid til at kigge nøjere efter, er der også andre græsser, hvor sneen og solen har forskønnet frøstandene. Det første billede herunder  er kæmpehavre/ stipa gigantea, hvis lange stængler med frøstande ellers oftest knækker, når de får en vis alder. Det andet billede viser fladaks/ chasmanthium latifolium, som er et relativt lavt græs, som står i ly af de høje planter i bedet. Det var morsomt at se, hvor forskelligt sneen har lagt sig på de forskellige træer. Hanesporetjørnen har totalt afvist sneen, mens den har lagt sig, hvor der var læ, på den flettede og stynede pil,   Magnolia grandiflora og parasoltræ/ sciadopitys verticillata ser ud til at have blade og nåle, hvor sneen nærmest limer sig fast, altså på nordsiden.

en julegave, sandbedet og clematis rehderiana

Billede
 For folk, som følger med på Hortofilia, er det ingen hemmelighed, at jeg sår  en hel del  især staudefrø hver vinter, og at cyclamen er en planteart, som figurerer på frølisten år efter år. Når cyclamenplanterne har opnået en vis størrelse, ender de i lerpotter i mit sandbed/ sandplunge. Ideen med sandbedet er at, det sørger for dræn og lys og vand til arter, som godt tåler at vokse ude, men som ikke kan klare sig i vores fugtige lerjord.Ligeledes er det her, de frostsarte arter opholder sig, når der ikke er frost i sigte. Imidlertid har jeg oplevet, at regnen i perioder kan blive så overvældende, at knoldene rådner, selvom de står i sandbedet, og et enkelt år var sommeren omvendt så tør oven på en gennemvåd vinter, at de derefter skrumpede ind til ingenting. Det samme skete for nogle forskellige vintergækker, som også holder til i sandbedet. Det er så trist at finde flere tomme potter i juli/august, når jeg tjekker deres indhold og eventuelt omplanter dem og fornyr jorden i dem  Derf

Dan Hinkley

Billede
Dan Hinkley er en amerikansk plantemand med mange forskellige kasketter. Han er forfatter, plantesamler, planteskolemand, foredragsholder og ikke mindst opdagelsesrejsende og har hjembragt frø fra tusindvis af planter fra forskellige egne af verden efter ekspeditioner i selskab med andre planteentusiaster. I USA blev han især kendt for planteskolen Heronswood, som han var leder af  fra 1987 til 2012; men lige nu er det den nys udgivne, selvbiografiske bog  Windcliff: A Story of People, Plants, and Gardens, der har givet ham omtale i medierne. https://images-na.ssl-images-amazon.com/images/I/81dNaI6gcDL.jpg Desværre er Dan Hinkleys bøger ikke oversat til dansk, og de figurerer heller ikke på bibliotek.dk, hvor man ellers godt kan være heldig at finde diverse udenlandske havebøger. Min favoritbog igennem årene har været  Explorer's Garden: Rare and Unusual Perennials  fra 1999, hvor han grundigt og med stort engagement beskriver mange af de spændende stauder, han har hjembragt fra si

Årets første havedag

Billede
I formiddags og et par timer i eftermiddag trængte solen igennem skyerne, og det var nok til at lokke mig udenfor og trække frisk luft og samtidig rydde lidt op i den forreste runding i skovhaven. Der står vores troldnød/ hamamelis int. Jelena. Selvom blomstrerfarven er stærk, kan man sagtens risikere at gå lige forbi den uden at ænse blomstringen, især hvis solen glimrer med sit fravær. På vej om i skovhaven passerer man forbi en taksbusk, som er vært for en klematis. Klematissen lignede efterhånden en opretstående risbunke, som truede med at falde ud i hovedet på os, når vi gik forbi. Derfor klippede jeg den tilbage i dag. Det viste sig, at den allerede var begyndt at skyde, og jeg kunne ikke nænne at lade de friske skud gå til spilde. Derfor fyldte jeg en potte med stiklinger, selvom lige præcis klematisstiklinger ikke er noget, jeg plejer at have succes med. Så fin var klematissen i juli. Clematis viticella 'Venosa Violacea' Rundt omkring står juleroserne/ helleborus på spr

Fjerde juledag

Billede
I går tog de sidste julegæster hjem, hvorved gennemsnitsalderen brat steg fra 51 til 76. Samtidig dukkede der gulve op igen, som havde været dækket af julegaver, og vores ører kunne igen slappe af oven på flippermaskinens *inciterende* lyde. Lidt kedeligt, helt bestemt, ikke mindst på en mørk og fugtig dag som i dag, men om få dage er det nytårsaften, og fyrværkeriet er allerede indkøbt 💣🎆 lundvortemælk/ euphorbia amygdaloides var. robbiae Da jeg var barn, var fjerde juledag den dag, hvor der blev holdt juletræsfest i forsamlingshuset for hele sognet. Der blev danset om juletræet, børnene fik en appelsin og en slikpose, og så havde de store skolebørn hos degnen øvet formationsdans, som de nu skulle fyre af foran deres forældre og yngre søskende. euphorbia wulfenii (middelhavsvortemælk) Da jeg før jul lagde kranse på mine forældres gravsted, gik jeg omkring det område, hvor stenene fra de nedlagte gravsteder bliver opbevaret. Det var grangiveligt som at gense forældrene fra sådan en j

Glædelig jul

Billede
  Ja, en rigtig glædelig jul til alle, som kigger indenfor på bloggen. Som for alle andre er mit største ønske, at vi får skovlen under den lede virus og vender tilbage til et mere normalt liv i 2021. Mine overspringshandlinger hævner sig i disse dage og forhindrer mig i at lægge kommentarer rundt omkring, som jeg ellers plejer. At følge med på havebloggene er ellers stadigvæk en stor fornøjelse. Det bliver bedre, når vi kommer ind i det nye år. Vi ses!