løst og fast

I disse dage er der hele fem blomster eller blomsterknopper i den stedsegrønne magnolia grandiflora Goliath, og så er det, jeg godt kan leve med, at den skal pakkes ind om vinteren. Desværre er Søren mere træt af  det lidt uinspirerende vintersyn.

En anden nydelig plante er brogetbladet agapanthus silver moon med lavendelfarvede blomster.

Grønne planter kan også være interessante i august, selvom det er en måned med masser af glødende farver. Betula ermanii mount zao purple er et kønt lille birketræ, og når man zoomer ind, kan man nyde synet af den flotte stamme og de struttende rakler.

Naboen er den forårsblomstrende styrax japonica, som stadigvæk har sit mørke, skinnende løv. I foråret var der lidt skriveri om, hvorvidt den kunne være en Evening Light, og det bliver jeg mere og mere tilbøjelig til at tro, at den er.

Dryopteris sieboldii med de specielle, læderagtige blade har lidt svært ved at trives under danske forhold, selvom den vist er ganske hårdfør. Derfor dyrker jeg den som en krukkeplante.

En krukkeplante, der er kommet til i år, er den ikke hårdføre busk cistus/ soløjetræ. Den har jeg savlet over billeder af  i engelske bøger og blade i årevis, så da jeg faldt over et forsømt eksemplar i en planteskole først på sommeren, slog jeg til med det samme. Det skulle være nemt at tage stiklinger om foråret, så det må jeg huske at forsøge mig med.

Endnu to krukkeplanter: codonopsis vinciflora og grey-wilsonii

det varme bed

Hvert år bakser jeg med det bed, vi kalder det varme bed, hvor planterne ikke altid opfører sig, sådan som jeg kunne ønske; f.eks. kan de finde på at blomstre på det "forkerte" tidspunkt. Jeg tilstræber at mikse varierende toner af gule og røde farver med mørklilla nuancer; men i virkeligheden er grønt selvfølgelig den altdominerende farve. Når man vinkler motivet lidt, synes jeg dog godt, man kan se, hvad intentionen har været.

De vigtigste mørklilla blomster er en monarda, lobelia hadspen purple, rosen Heidi Klum, purpursolhat og salvia Caradona. Salvien busker sig desværre ikke så meget, som jeg kunne ønske.

De vigtigste gule er patrinia , som står med limegule frøstande , solidaster, skønhedsøje/ coreopsis, lille tusindstråle/ buphthalmum salicifolium, en gul margurit/ leucanthemum Broadway lights og frøstande af løvehave/ phlomis.

Til sammenligning kommer her et billede fra starten af maj, hvor bedet domineres af takskuglerne og orange tulipaner sammen med ildvortemælk/ euphorbia griffithii, Patrinia er den nydelige bladplante forrest til venstre i bedet.

Sidst i juni var der noget svensk over bedet.

Et par roser: Penny Lane er en virkelig køn rose, som bare ind imellem kan være vanskelig at skelne fra New Dawn i farven; men i dag har den den helt rigtige ferskenfarve.

Hvis I synes, nostalgi ser våd ud, må I bestemt tage fejl; for her regner det næsten aldrig;->

Pelargonium schottii er sprunget ud og skuffer på ingen måde.

insekter

Efter formiddagens obligatoriske regnvejr, steg temperaturen og solen kom frem, hvilket også lokkede insekterne på banen. En guldsmed sad stille så længe, at jeg kunne nå at tage billeder.

 Dahliaen 'HS Wink' er utrolig populær især hos admiral og dagpåfugleøje, mens nældens takvinge tydeligvis foretrækker den gule solhat.

Dahliaens naboer i form af clematis roguchi og spydverbena var ikke nær så interessante for insekterne. Faktisk så jeg dem ikke få besøg overhovedet.

Sensommerbedet er det helt rigtige sted at søge hen, hvis man ønsker at høre og se insekter.

på denne regnvejrsdag

- har jeg hygget mig med at lave et indlæg ligesom en sammenkogt ret med det forhåndenværende udvalg af billeder, der lå på computeren fra i går.
Phlox sherbet blend og purpursolhat har helt identisk farvesammensætning, har det vist sig.

Anemonopsis white swan

Forskellige codonopsis sammen med den klatrende aconitum Red Wine, som jeg var begyndt at anse for tabt.

Sweet Pretty gør det godt i år.

Carlina acaulis/ bjergtidsel får mig til at mindes sidste gang, jeg såede den, hvilket er over 30 år siden. Peter, vores søn, havde lige lært, at tidslen er et grimme ukrudt, som skal bekæmpes, så da han fik øje på blomsten i staudebedet, slog han den ad Pommern til med et elegant golfsving.

Panterllje/ lilium pardalinum og kanadisk kvæsurt/ sanguisorba canadensis

                                    

Sidste år i en åben have (Furierne) faldt jeg for denne spinkle, småblomstrede pelargonie, som har stået og blomstret i bryggersvinduet i snart fire måneder. Når jeg ser den hver dag, husker jeg at vande den og fjerne afblomstrede kviste. Stueplanter lever ellers livet farligt i vores vindueskarme.

                                                         

Jeg har fundet frem til, at den hedder pelargonium sidoides.

Siden har jeg investeret i to andre -  artshybrider bliver de vist kaldt - schottii og ardens. De er købt her. Det er Schottiis blomsterknop, jeg viser herunder. Ja, det er de særeste ting, man kan falde for og ikke nødvendigvis det mest farvestrålende, i hvert fald lige nu. Blomsterne forventer jeg mig dog rigtig meget af.

                                                          

En skøn augustdag

- har vi haft i dag med tørvejr og solskin og lunt vejr og masser af kriblekrablevæsener i luften. Da jorden samtidig er fuld af fugt, lokkede jeg Søren til at assistere i flytning og deling af nogle stauder. Han svinger spaden, mens jeg klipper planterne tilbage og placerer dem på ny.

Indianermynte er en vigtig plante i vores sensommerbed. Oprindeligt købte jeg frø, men nu sår de sig selv, også den gule Golden Jubilee. Jeg troede, jeg tog et billede af den rosa pileurt; men der er vist indianermynten, der stjæler billedet.

De små humlebier er helt vilde med en hvid ærenpris. Ihærdige er de også - gad vidst om snabelen kan nå helt ind til viornas nektar.

Nu er Princess Kate sprunget helt ud og er nydelig, selvom farven stadigvæk er ret afdæmpet.

Lilium henryi bliver mange steder beskrevet som en elegant plante; men det er den bestemt ikke her i haven, tværtimod, selv med en del år på bagen er dens stængler svage og lægger sig henover eller snarere ned i naboplanterne. Måske er det en fejl at lade den vokse i et blandet bed, hvor der ikke kommer meget lys til bunden af planten, når først sæsonen er startet.

Lady Alice har samme svage vækst, men sætter også mange knopper ligesom arten.

Overfladen giver associationer til søstjerner, noget, der i et vist omfang er gået i arv til Lady Alice og Black Beauty.          

               
Blå genblomstring hos den lille stenbedsiris lacustris og anemone obtusiloba Pradesh.