søndag den 4. december 2016

et blandet indlæg

Dagens indlæg handler om haven, dog med et enkelt juleindslag. Blomster i haven er næsten 100% lig med roser her i starten af december, og også roserne synger på absolut sidste vers. Rhapsody in blue er den flotteste. I collagen viser jeg nederst knopper af Munstead Wood ved siden af de sidste "knopper" i Sally Holmes - sådan kan det gå.


Cyclamen cilicium står i vores sandbed i en lille potte og har klaret det omskiftelige vejr rigtig flot.
Lady in Black viser stadigvæk masser af farve.
        

Den hvide peberbusk er efterhånden blevet stor og lægger an til en stor og langvarig blomstring





På frugtfronten er boiken æblerne næsten helt uberørte af fuglene, der indtil videre foretrækker nedfaldsæblerne.

Der er også en del figner på figentræet, men dem får vi ikke gjort noget ved og fuglene ej heller.

Forårstegn i form af skud i paeonia mlokosevitchii og trillium chloropetalum- på samme tidspunkt som de plejer at dukke op.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om denne gulbrogede benved, som står i udkanten af terrassen ud for køkkenvinduet? Er den for broget - på nordsiden er der f.eks. rent gule afsnit - eller er den forfriskende? Om sommeren blomstrer Multi Blue i kronen, og det ser helt godt ud.


Eva syntes, jeg skulle vise de små fugle, der lå til hende i julekalenderen. Racen er lidt svær at afgøre.

onsdag den 30. november 2016

det er næsten ikke til at fatte

- at dagene kan blive kortere; men det kan de, og brunt og grønt er de farver, der dominerer i haven for tiden, og vil være det længe endnu. En sjælden gang imellem forskønner solen dog den matte brune farve, så den nærmest ligner kobber.


Clematis viorna er for længst holdt op med at blomstre. Nu er det dens frøstande, der fanger øjet, vel at mærke når solen skinner. Ellers er det noget værre pjusk.


Viburnum farreri December Dwarf er lige begyndt at blomstre, men fanger ikke umiddelbart øjet, med mindre man går lige forbi den. Når man zoomer ind på knopper og blomster, kan man ikke være i tvivl om, at den er i familie med kejserbusken.




 I bryggerset er denne amaryllis sprunget ud. De røde nuancer er virkelig lækre i mine øjne.Heldigvis er der en knop mere, som måske venter med at springe ud til jul.

søndag den 27. november 2016

Det flotte solskinsvejr lokkede mig ud med kameraet, selvom det egentlig ikke var planen. Der bliver færre og færre blomster at tage billeder af, men clematis durandii kan endnu, og en enkelt blomst i en gåseurt kunne jeg også finde.


Louise Odier får med sikkerhed stråleplet efter den første blomstring, men det forhindrer den overhovedet ikke i at blomstre videre, oven i købet i en højde, så den i dag kunne nydes med den blå himmel som baggrund.

Willestrups knopper lå i skygge, mens solen skinnede på bøgehækken i baggrunden.

Gul fasanbusk /leycesteria Formosa gold leaf gav også et farveindspark.

Gyldenlakken erysium Bowles Mauve var egentlig smidt på komposten, men blomstrede bare videre og så lidt buskagtig ud, så nu er den flyttet ind i drivhuset, og vi får se, om den overlever vinteren. Det er nok en god idé at tage stiklinger i det tidlige forår.

Et enkelt blad fra en rød kløver, men nok ikke en rødkløver😏

Rhododendron proteoides er en langsomtvoksende dværgplante med et utroligt dekorativt rustbrunt indument.

 

Børnebørnene var på besøg i weekenden og gjorde deres til, at vi fremover har noget kønt at se på.

Eva fortsatte hjertetrenden, mens Thomas holdt sig til en strengt personlig stil med korte, grå stænger og brune plastikpotter draperet med toiletpapir - måske starten på n ny trend.

Hvis man trods den stærke sol ikke kan se, at dette er et rensdyr, så er der noget galt med øjnene😍

fredag den 25. november 2016

nu har jeg set det med

- altså at jeg er røget med på en trend, i dette tilfælde hjerte-trenden. Typisk nok er det sket ved, at noget, jeg har gjort i årtier, med tiden er gået hen og blevet in. Opskriften fandt jeg oprindeligt  i et adventsnummer af Alt For Damerne midt i 80erne, Søren lavede en skabelon af et dobbelt lag hegnstråd, og så har jeg hvert år bundet forskellig slags grønt på, alt efter hvad der har budt sig til i haven.

I år er hjertet blevet mere luftigt og skødesløst, end det plejer, fordi jeg har brugt temmelig store kviste af ærtecypres/ chamaecyparis-pisifera-squarrosa , måske bedre kendt som blød enebær. Efter mange forsøg er der nemlig omsider en plante, som oprindeligt var købt til en dekoration, som har taget fat efter udplantningen og har udviklet sig til en ganske nydelig busk.

Selvom de fleste blade nu er visnet bort, kan det stadigvæk godt lade sig gøre at finde hjerteformede blade derude.

Nu det handler om form, vil jeg gerne vise en forholdsvis ny plante, nemlig dværgfyrretræet herunder. Det hedder pinus strobus "shaggy dog", og tilnavnet skyldes dels, at det breder sig mere som bunddække end i højden, dels at nålene føles glatte og bløde som pelsen på en langhåret hund.


Det skulle ikke undre mig, hvis ophavsmændene har tænkt på en afghansk mynde a la denne skønhed.

Jeg ved ikke, hvordan den småbladede buksbom selv havde tænkt sig, at den skulle se ud, men en eller anden, som kan noget med en saks, fik altså fingre i den og kunne se denne form.

Nogle få høstkrokus danner en lille blå farveklat, og så kom jeg lige forbi en af Sørens siddepladser med kameraet. Den er lavet af  den hule stamme af et gammelt ananas æbletræ.
                                  

tirsdag den 22. november 2016

hvad har vi tilbage derude?

Jo, der er stadigvæk roser i forskellige stadier.

Hot chocolate og Mozart fortjener at blive set særskilt.


Så er der asters - den blå  er mindre stiv i væksten, end man forventer af en asters. Det ærgrer mig, at jeg ikke ved, hvad den hedder - måske maackii. Den er rigtig god til at flette sig ud og ind af sine naboplanter.



Klematis er der også, nemlig durandii og romantika. Romantika er mindre mørk nu, end den er i sæsonen.



Der er også pilebladet solsikke og lunaria Corfu Blue, som blomstrer sporadisk hele året. Dens frøstande er grønne, som man måske lige kan skelne.

Og så skal man til at holde øje med juleroserne - det foretrækker jeg nu engang at kalde dem i stedet for påskeklokker, og helleborus kan virke lidt tungt i nogle sammenhænge.

lørdag den 19. november 2016

stumpery og land art - nogle overvejelser

Henover efteråret har vi arbejdet videre på vores stumpery/stubberi /stubbed.  Vi rokerer jævnligt rundt og frem og tilbage med stubbene i forsøget på at finde frem til den i vores øjne bedste placering. Samtidig skal vi huske at tage hensyn til de næsten usynlige, nyplantede vækster, mest bregner og storkonval, som forhåbentligt vil sætte deres præg på bedet, når det bliver forår.
 
Min haveglade svigerinde var meget diplomatisk forleden, da hun blev præsenteret for bedet. Hun tænkte tydeligvis, at det da var noget underligt noget (og det er jo ikke løgn), men sagde bare noget i retning af, at der kunne børnebørnene sikkert godt finde ud af at lege. På en måde satte hun fingeren på noget væsentligt; for en have er jo i bund og grund en legeplads - ikke mindst for de voksne.

Jeg er blevet bidt af at lave liankugler i forskellige størrelser, som bliver placeret rundt omkring blandt og på stubbene. En af dem drattede ned fra den grenkløft, den var blevet lagt i, og havnede lige på "pandepiggen" på en øglelignende lille stamme

Nu ser det ud, som om øglen er gået i delfinskole og er ved at lære at jonglere med sin bold nøje overvåget af en voksen øgle.


En slange er også dukket op og et andet mystisk væsen. Måske er det en afdeling af Jurassic Park, der er ved at udvikle sig.

Undervejs i forløbet er jeg stødt på kunstformen land art, som jeg synes, det giver god mening at reflektere over i denne sammenhæng. Ikke sådan at forstå, at jeg opfatter vores projekt som kunst, slet ikke, men hvis man definerer land art som landskabsinstallation ligesom i denne artikel, kan jeg alligevel finde mange lighedspunkter, som giver stof til eftertanke:

- Udgangspunktet er erkendelsen af, at al menneskelig aktivitet i naturen handler om at forsøge at ordne, kontrollere, udnytte og organisere.

-Land art kommer ofte til udtryk som sporsætning, omorganisering og strukturering - alt sammen tegn på menneskelig aktivitet.

-Naturen vinder altid til sidst. Overladt til sig selv vokser værket til, nedbrydes, omformes af vejr og vind og indgår i naturens cyklus. På den måde kan man sige, at Land Art forholder sig meget bogstaveligt til temaet forgængelighed.

- Netop på grund af installationens forgængelighed bliver dokumentation i form af fotografier et vigtigt element.

Disse punkter og de følgende overvejelser tænker jeg godt kan udfoldes til at være relevante for mere eller mindre al haveaktivitet. Jeg bruger med vilje ikke ordet havekunst, dels fordi jeg har utrolig svært ved at definere det som begreb, dels fordi det i mine ører sender nogle ganske irrelevante signaler.
 

Grethe Ørskov opererer i bogen  Om skulptur og skulpturoplevelse” (s. 9-20) med begreberne objet trouvé, skulptur og skulptur-kunstværk. Træstammen herover er en objet trouvé (en funden genstand), der samtidig opfattes som en skulptur, fordi vi har udvalgt den til at være det. Derimod er den ikke et kunstværk, idet den ikke er menneskeskabt i modsætning til skulpturen herunder.
Billedresultat for erik thommesen kvinde

Erik Thommesen: Kvinde, hentet på Pinterest
En funden genstand kan imidlertid godt "indgå som bearbejdningsmateriale for et skulptur-kunstværk" (s.16), og så er vi tilbage ved f.eks. land art - og så måske alligevel også vores stubbed, selvom min mavefornemmelse siger nej. Et interessant eksempel på en kunstner, som arbejder med land art/ environmental installations er den danske, i Skotland bosatte keramiker Lotte Glob

Hvorom alting er, hvad enten stubbedet defineres som en legeplands, en skulptur eller et kunstværk, så er det helt klart en kreativ proces med en æstetisk dimension, vi har gang i (igen kan man vel beskrive meget haveaktivitet på samme måde), og når jeg læser Grethe Ørskovs gennemgang af skulpturens  forskellige egenskaber og organiseringmuligheder, får jeg sat ord på rigtig mange af de overvejelser, vi gør os, når vi går og rykker rundt på / leger med vores materiale.