mandag den 24. april 2017

selvom man gerne ville

- er det nærmest umuligt ikke at kommentere på vejret. I går var den koldeste dag, vi har haft længe, og her til morgen stormede og øsregnede det, så det første billede er af en buket med koreaazaleagrene med en regnvåd køkkenrude som baggrund.


                     
Efterhånden klarede det dog op, og solen kom frem, men blæsten er lige hård her til aften, og den idelige susen er virkelig enerverende.

Trods kulden er det blevet  tid for bispehuer. Epimedium rubrum herover er en af det ret almindelige, men jeg synes samtidig, blomsten er en af de kønneste. Herunder er det ep. stellulatum wudang star.


Pinseliljerne springer efterhånden ud, og her har et par stykker stukket hovedet frem mellem nogle bare hortensiagrene.

Glaucidium har fået rigtig gang i blomstringen.

Akebia quinata er langt fremme.


Spændeende blade - hvis man bare én gang har haft kæmpelilje / cardiocrinum i haven, tager man ikke fejl af de karakteristiske blade.

Primulaer i svenske farver - den blå hedder blue ice.


Ligh and dreamy er navnet på denne Darwin hybrid.  I år har jeg forsøgt mig med nogle af de tulipaner, som hævdes at vende tilbage år efter år.  Vi får se.

fredag den 21. april 2017

forkælede??

Sådan kan vi haveejere velsagtens godt virke, når vi jamrer over, at gunneraen og andre sarte planter har fået et svirp af frosten, især når man sammenligner med de konsekvenser, nattefrosten kan have for landmænd og frugtavlere. På den anden side er det vel helt ok, at vi hæger om de planter, vi elsker at omgive os med.
Hvorom alting er, så lægger aprilvejret ikke op til stor haveaktivitet, og alle, der har et drivhus eller et orangeri eller lignende, søger gerne ind i varmen og bruger tid på at nærstudere, hvad der sker i diverse potter og krukker.

Jeg nyder synet af cypripedium x Pueblo, især fordi jeg ikke har den store succes med fruesko ude i haven. Så er gøgeurt/ dactylhoriza  mere omgængelig.

Lewisia har blomstret i drivhuset hele vinteren.

Narcissus bulbocodium Golden Bells lyser op selv på en gråvejrsdag.

Onsdag havde vi for en gangs skyld en smule aftensol, og der fangede jeg koreaazalea/ rhododendron schlippenbachia,


lunaria rediviva/ staudeagtig pengeurt


fyldt blodurt/ sanguinaria canadensis flore pleno

hundetand White Beauty alene og sammen med perlehyacinter.



Saruma er et specielt syn her om foråret med de dunede, mørke blade og de skarptgule blomster, som nærmest er pakket ind i et blad. Senere bliver bladene grønne og mere og  anonyme.
              

anemone nem. green finger

anemonella/ rudeanemone i trængsel

søndag den 16. april 2017

"staldfiduser"

Hvad finder man på på sådan en regnfuld​ påskelørdag, når man har god tid? Tja jeg gik en tur ud i "æ nøs" (dvs kostalden) for at kigge nærmere på krukkerne med agapanthus. Af de 10 var der 3, som trængte hårdt til at blive pottet om. Sidste år var de nærmest umulige at vande, og selvom agapanthus siges at blomstre bedst i trængsel, må der da være en grænse.

Til at dele klumperne er den lille staudespade et nyttigt redskab.

Den firkantede blev delt i fire dele, som blev plantet sammen i frisk krukkejord i en større potte, og de to andre i tre.


Et drys kød/benmel og noget vand, så er de klar til at komme ud, når vejret bliver lunere.

Sidste år spirede frøene af olieplanten overhovedet ikke, i år spirede alle seks derimod i løbet af kort tid, og planterne voksede sig lynhurtigt store. I dag flyttede jeg dem så ud i staldens kølighed (9 grader), for at de ikke skal nå at blive alt for ranglede, inden de kan plantes ud.

I snart halvanden måned har frøplanter af forskellige stauder stået ude i stalden under et led vækstlys. Frøene blev sået inde i løbet af januar ud fra princippet om 4 uger ved 20 grader, så 4 uger udenfor og derefter tilbage i varmen for at spire. Der var bare rigtig mange af frøene, der spirede i første ombæring - en grim streg i regningen 😕

Påskehaven domineres klart af stjernemagnoliaen, som jeg håber ikke bliver ramt af nattefrost, for så bliver blomsterne til en lysebrun sky.


Nedenunder står den tidlige paeonia veitchii woodwardii.


Længere omme under magnoliaen er det det fyldt blodurt, der danner bunddække og er begyndt at falde.

Op mod huset har vi disse småbede, hvor planterne myldrer op.

 Her står også engkarse/ cardamine quinquefolia, som er en nydelig og nem forårsstaude med skinnende, delte blade - den har selskab af narcissen Jenny, som vi holder meget af.


fredag den 14. april 2017

to uger ind i april

- og nu blomstrer mange af mine forårsyndlinge. Blandt dem, jeg viser i dag, er det rent faktisk kun hundetanden og glaucidium, som er tidligere på færde end sidste år, hvilket overrasker mig lidt, Selvom jeg har sorteret i motiverne med hård hånd, er jeg alligevel gået temmelig billedamok - bloggen er jo også en form  for dagbog, kan jeg vel undskylde mig med.
Rhododendron pachysanthum

Set sydfra er den delvis skjult bag schlippenbachii.

Trillium rivale

Trillium pusillum

Trillium albidum

Trillium erectum


Jeffersonia dubia/ tvillingeblad

Jeffersonia diphylla / tvillingeblad


Primula marginata

Hundetand/ erythronium hendersonii


Killingehale/ synthyris missourica

Ranzania japonica

Fodblad / podophyllum Spotty Dotty


Den rosa blodurt/ sanguinaria canadensis Amy er mest rosa i knopstadiet, og så har bladene en helt speciel og særdeles  raffineret farve.
       

                 
Dicentra cucullaria

Glaucidium palmatum er tæt på udspring, hvilket et et par uger tidligere, end den plejer.

Anemone obtusiloba Pradesh

For et par dage siden spankulerede denne fasankok rundt på græsplænen og nåede endda et par skridt ind på terrassen, før den forlod os. Søren var ikke vildt begejstret, for den var tydeligvis ude efter de græsfrø, han har sået i plænen efter muldvarpernes hærgen.