onsdag den 18. april 2018

en smuk aprildag

Her kommer nogle billeder fra en utroligt dejlig dag i haven. Jeg starter med nogle bittesmå blomster.
Isopyrum nipponicum lurepassede i 2017, så meget desto større er gensynsglæden. Blomsten er kun 1/2 cm² stor.
  

En enkelt blomst kan det blive til i år i shortia, som trives bedst i en tørveklyne.
Trillium rivale

Dens canis hundetænderne er ved at have afblomstret - her ses arten og "snowflake".

 Trillium chloropetalum

Sanguinaria/ blodurt -  star, den fyldte og den enkelte.




Persicaria tenuicaulis er en krybende pileurt, der viser den ruskindslignende bagside af bladene i modlys.

Daphne laureola Philippii er en gulblomstrende, stedsegrøn slægtning af peberbusken og har en lavere og mindre stiv vækstform.


Clematis pixie er der ikke plads til i drivhuset længere.

Man skal huske at kigge op engang imellem.

søndag den 15. april 2018

en weekend midt i april

Mens jeg var hjemmefra i går for at hente den lækre acanthus hollard´s gold i Lønbæk, eksploderede blodurt, rhod. cilpinense og en fyldt vinteradonis, for ikke at glemme fritillaria raddeana og en hvid hundetand/ erythronium dens-canis snowflake, som ikke har blomstret før. I dag, hvor solen ikke skinner, ser blodurt og adonis ikke ud af nær så meget.









Paeonia veitchii woodwardii kommer til sin ret som bladplante i disse dage.         
                                                             
Nu er det blevet tid for lærkesporer/ corydalis.  De kunne fylde hele haven, hvis de fik lov. Alligevel holder jeg meget af det udtryk, det giver, når forskellige frøplanter blander sig som på det midterste billede.



"Pulsatilla vulgaris ‘Papageno’ må dette være set i lyset af, at blomsten er stor og halvdobbelt, og den er blandt dem, jeg såede for to og tre år år siden.
                                    

Nogle nydelige påskeklokker lukker søndagsindlægget.


torsdag den 12. april 2018

på skattejagt i blæsevejret

Vintergækker, erantis og krokus er ved at synge på sidste vers, dog ikke tricolor, som står ret skyggefuldt.

Hundetand og påskeklokke står derimod i fuldt flor. De to øverste påskeklokker i collagen er fra den samme plante, hvis blomster plejer at ligne den til højre. Jeg har ingen forklaring på, hvad der er sket med den anden.


De små blå holder jeg meget af, selvom de sår sig selv lige rigeligt.


Scilla forbesii pink giant ser ikke ud til at formere sig med frø, men ved at danne sideløg.

Når jeg skriver skattejagt, tænker jeg f.eks. på podophyllum versipelle, hvis udspring det er utroligt fascinerende at følge. Lige nu kan man se en blomsterknop oven på noget skinnende grønt, som med tiden udvikler sig til et kæmpeblad, og det sjove er, at blomsten ender med at hænge nedenunder bladet.

En anden skat er jeffersonia diphylla/ tvillingeblad.

Og blodurt/ sanguinaria flore pleno.

Og heloniopsis orientalis/englilje

Og corydalis malkensis/ hvid lærkespore

Og pachyphragma macrophyllum.

søndag den 8. april 2018

årets hidtil varmeste dag

Sådan har d. 8. april vist været i store dele af Skandinavien. Den officielle måling viser 21,9 grader tæt på os, og jeg er ikke i tvivl om, at vi nåede op omkring og måske endda over 20 grader. Erythronium dens canis gik direkte fra knopstadiet til at lægge ørerne tilbage, hvilket vidner om høje temperaturer.

Børnebørnene var på besøg og lagde gulv i bjælkehytten og lavede en krans til rejsegildet.


Drivhuset blev tømt for nogle store krukker sådan at vi kunne drikke eftermiddagskaffe derinde i går, og så kunne vi meget bedre se den lille gruppe skovanemone, som blomstrer i et hjørne derinde år efter år, og ferskenblomsterne, som havde masser af besøg af humlebierne i dag.



Noget andet, vi kunne nyde derinde, var gruppen af fritillaria uva-vulpis, som lige er sprunget ud.

Jeg hyggede mig med at samle billeder af forskellige påskeklokker i dag, idet jeg især havde fokus på, hvordan prikkerne indgår på forskellig vis. Den første i collagen er jeg nok allermest betaget af, fordi den umiddelbart ser ensfarvet ud; men når man kigger nøjere efter, finder man ud af, at dens fregner ligger ganske tæt sammen.

Himmelblå lungeurt/ pulmonaria angustifolia azurea er altid en af de tidligste stauder. I år startede dens blomstring nok 3 uger senere, end den plejer.