søndag den 19. februar 2017

Skiftevis frost og tø


- er hård tobak for mange planter, og det er forunderligt at se hver eneste vinter, hvordan f.eks. helleborus og senere tulipaner er i stand til at rette sig op efter at have været stivfrosne.

- for slet ikke at nævne de små erantis.

Cyclamen coum gør dem kunststykket efter, men ser mere forhutlet ud.

Vinteradonis/ adonis amurensis har  i løbet af januar sendt sit fligede løv i vejret.

Solen i fredags lokkede flere knopper til at springe ud - i dag i gråvejret er de lukkede igen.


På denne årstid dominerer den det lille bed, vi kalder spaltebedet.

Vores spaltebed kan overhovedet ikke sammenlignes med de professionelle, men er noget kønnere efter min egen ydmyge mening, fordi det virker mindre konstrueret og stenene mere naturlige. Til gengæld er pladsen ikke udnyttet nær så effektivt.

Bedet er to meter langt og godt en meter bredt - der var  simpelthen ikke plads til mere. Vi har brugt egnede flade natursten fundet på matriklen og ved stranden, og det rakte til tre små, egentlige spalteafsnit. Resten er indrettet som et traditionelt alpint bed med mere afrundede sten.


Da vi lavede bedet, havde jeg lige læst  peterkornstradgard.se/boken, hvor Peter Korn advokerer for at plante i rent sand. Derfor består den sydlige halvdel af 100% sand, og den nordlige halvdel  af  halv sand og halv surbundsjord. Planterne trives godt i deres forskellige mikroklimaer, den stedsegrønne daphne cneorum/stenrose faktisk alt for godt, så den nu dækker for flere dyrebare plantelommer.
 Hvis man er interesseret i at se videoer fra Peter Korns spændende have og få mere at vide om hans planteprincipper, er det en god ide at søge på ham på YouTube.

Lady Beatrix Stanley

Fra nu af er der dømt camelliaflor i drivhuset.

tirsdag den 14. februar 2017

har ikke tid, jeg strikker

Nu hvor frosten har sat et midlertidigt stop for planternes liv oven over jorden, passer det udmærket, at jeg langt om længe har fået gang i strikkepindene igen. I fredags startede jeg på en sweater til mig selv (Str. L) og mangler nu kun et halvt ærme, så rundpinden har været rødglødende.

Det samme kan man just ikke sige om kameraet, men vintergækker kan man da altid forevige.

Diggory herover har jeg store forventninger til med de brede blade og blomsten, som  får mig til at tænke på en ballonnederdel i krøllet silketaft.


Når vintersolen skinner, går der skønhed i selv visne, gråbrune frøstande.


Fuji kirsebærtræet har masser af knopper på sine zigzaggrene.

De flettede pil giver farve i vintersolen. Espalieret trænger vist til en gang forårsvask.


En ny, midlertidig beboer i drivhuset hedder cyclamen alpinum. Jeg vil egentlig gerne lave et  indlæg mere om cyclamen, men pc'en med alle mine billeder lader vente på sig.  -  Det var det indlæg - strikkepindene kalder.

onsdag den 8. februar 2017

Et blandet lot

OK,  kulde og sne har vi da fået; men i stedet for solskin er vi blevet belemret med en blæst, som går gennem marv og ben, og rhodoerne skutter sig i kulden.
Rex

Dauricum
Eller bliver godt blæst igennem.
Insigne


De udsprungne helleborus ligger hen ad jorden.

Denne fligetbladede gør dog ikke, sikkert fordi den står lidt beskyttet bag en sten og ind under en busk.

Den plantes oftest for bladenes skyld. På engelsk har jeg set den blive kaldt bregnebladet helleborus, men det latinske tilnavn er multifidus hercegovinus. Personligt synes jeg rigtig godt om den lille og meget grønne blomst.


Alliumplanterne bliver tilsyneladende heller ikke påvirket af frosten.

I erkendelse af , at jeg ikke får passet dem, har jeg med årene skåret kraftigt ned på stueplanter og erstattet dem med forskellige glasting. Forrige weekend faldt jeg for to nye ting - det sker nu ikke så tit længere - og den ene var det balusterformede hyacintglas, som står til venstre i billedet herunder.

Den anden var et lille blækhus, som er et veritabelt lille hus med skorsten, tag, dør og  to vinduer.

Den har fået sin plads i køkkenvinduet sammen med andre små glasting.

søndag den 5. februar 2017

Er jeg ikke bare dygtig🔅

Da det trækker mere og mere ud med at få pc'en tilbage, satte jeg mig for at undersøge, om det mon er muligt at overføre billeder trådløst fra kamera til tablet.

Det er det minsandten - ved hjælp af  appen  WMU, som er udviklet af Nikon netop til at forbinde et Nikon kamera med en smart - enhed. Ved hjælp af den kan  man oven i købet også tage billeder trådløst med kameraet. Det skal også afprøves en dag.
Pinus unciniata heideperle

Umiddelbart ser det ud, som om man er nødt til at sætte flueben enkeltvis ved de  billeder, man ønsker at overføre, og det virker lidt omstændeligt, dog ikke værre end at man kan vænne sig til det.
Corydalis ellipticarpa

De to apparater danner tilsyneladende et fælles netværk, og derfor slår app'en det lokale internet fra, mens de arbejder sammen. Det gav mig sved på panden og mavepine, indtil jeg fandt ud af, at det var derfor tabletten insisterede på at være offline.


Oxalis versicolor

Det, der mangler nu, er sådan set kun noget mere lys, og det kommer vel om et par dage.


mandag den 30. januar 2017

Stadigvæk pc-løs

Men nu har vi investeret i en tablet, så i går kunne vi ubesværet Skype med sønnen i New York og i det hele taget surfe på nettet. Søren er en ren analfabet, hvad internettet angår,  men fandt da ud af at deltage i en afstemning på JPs hjemmeside, og det tvivler jeg på, at han nogensinde ville gøre på pc'en.
 

Jeg skulle lige prøve at tage billeder med tabletten. Det gik da nogenlunde, men jeg glæder mig til at kunne bruge mit kamera igen. Billederne er rigeligt gyldne i farveholdningen, men alligevel ikke ret langt fra de virkelige solnedgangsfarver i går.




Den hvide peberbusk har fået en lille baby, som også blomstrer i år. Moderplanten var ikke meget større,da vi anskaffede den i 2012.



I en grøn vinter er de stedsegrønne planter uundværlige. Herunder ses parasoltræet/sciadopitys verticillata og forskellige rhododendron.



mandag den 23. januar 2017

oh ve oh klage

Hvor er det besværligt at lave indlæg og læse blogs på mobiltelefon; men når man selv har gjort det onde ved den bærbare, nytter det vel ikke at klage sin nød.














I hvert får jeg ingen sympatitilkendegivelser fra min bedre halvdel, tværtimod.

Desværre går der over en uge, før alt igen er ved det gamle.

Øv øv øv





















mandag den 16. januar 2017

meconopsis og vintersåning

Meconopsis/ valmuesøster har jeg været fascineret af, næsten lige så længe som jeg har haft have. I juleferien meldte jeg mig omsider ind i meconopsis.org/, og selvom  deres frøbestilling forlængst var overstået, fik jeg alligevel tilsendt en håndfuld frøposer. For et par dage siden kom også de frø, jeg har fået tildelt fra AGS , og igen var der en håndfuld meconopsisfrø.


Nogle få af dem kender jeg overhovedet ikke; men så går jeg bare ind på denne blog og klikker på navnet i oversigten. Så får jeg både billeder og en grundig beskrivelse af planten.

For ikke så længe siden viste Esther, hvordan hun har tænkt sig at bruge bedrollers som beholdere til sin vintersåning. Det fik mig til at huske, at Hanne i Haven i sin tid lavede et indlæg om det samme emne, som folk var særdeles begejstrede for. Jeg gik selv med på ideen det år, men bestemt med begrænset succes, Dels kom der op til flere storme, som blæste rundt med disse bedrollers og væltede de små potter, som endte mere eller mindre hulter til bulter med indholdet dryssende ud over det hele, dels fik jeg det aldrig til at fungere med lågene, som jeg ellers netop i udgangspunktet syntes var sådan en fiks løsning. Jeg konkluderede dengang, at mit temperament mærkeligt nok ikke er til bedrollers, og valgte at køre videre med min oprindelige husmandsløsning, nemlig flamingokasser, diverse potter og beholdere og hvide plastikposer.

I dag har jeg sået meconopsisfrø i bakkerne herover, som stammer fra en gammel udtjent plantereol,(sikkert fra Jem & Fix) og dækket frøene med et lag vermiculite. Såmediet er købt såmuld ( det, der nu er tilgængeligt lokalt) blandet op med lecaperler og kattegrus og vermiculite, sådan at det føles gruset mellem fingrene. Den blanding bruger jeg til alle former for frø.

Derefter fik de et lag sne og blev placeret i en ny reol fra J & F.

Reolen har jeg derefter anbragt i en fleecepose, sådan at der kan komme vand, men ikke blæst og ikke alt for meget udtørrende sol ind til frøene og slet ingen sultne fugle.  Reolen er  blevet placeret beskyttet sammen med mine andre frøtiltag på østsiden af et udhus.


Afhængig af udviklingen vil nogle af  planterne blive priklet ud i flamingokasser og/eller plastikpotter til sommer, og andre vil få lov til at gro videre i beholderne, og allertidligst efter endnu en vinter vil de blive plantet ud i haven.

Det er ikke sådan, at vi ingen meconopsis har i haven, tværtimod har vi en del forskellige; men dels er nogle af dem monokarpe og dør efter blomstringen, dels er en del af de staudeagtige kortlivede og skal fornys hele tiden, og endeligt er der spændende og uprøvede arter, som jeg vil elske at få til at spire og gro.

"Sikken tålmodighed," kan jeg forestille mig, at I tænker. Dertil vil jeg sige, at det hjælper meget at have frø i gang henover årene, for på den måde vil der hvert eneste år være glædelige overraskelser, og de planter, man selv har sået, er nu engang de lækreste😋