kanelbuske, codonopsis, sensommerbed

For tre år siden bestilte jeg kanelbusken  calycanthus Hartlege Wine hos Burncoose Nurseries i England, men fik i stedet for Venus, som de skriver er en krydsning mellem Hartlege Wine og selve kanelbusken. Det første år så den trist og nærmest syg ud; men i år har den produceret nogle få, ganske nydelige blomster.

Kinesisk voksblomst/sinocalycanthus sinensis blomstrer også nu, og i år har den færre af de små, sorte prikker, som ellers har en tendens til at skæmme blomsten, især på ydersiden. Bladene afslører tydeligt slægtskabet til kanelbusken, men de er noget større end kanelbuskens.

Hartlege Wine har enkelte blomster tilbage efter en måneds blomstring. Blomsten har et lilla skær i aftenskumringen.

Codonopsis roder jeg med hvert år og sår også hvert år med stor fornøjelse. Jeg har allerede tidligere vist clematidea, som er den mest almindelige, men ikke mindre eksotisk udseende af den grund. Den ses til venstre i collagen med to mørke ringe. Den til højre skulle have været ovata, hvilket den ikke ligner overhovedet. Det er nok snarere en variation af clematidea med en enkelt ring.

Her kommer subscaposa, som jeg både har overvintret og fået skabt en frøplante af. Blomsten er ikke ret stor og hænger nærmest i en sytråd.

Nu til noget helt andet, nemlig Händel. Moderplanten var med årene blevet mere og mere syg, så i foråret blev den gravet op og smidt på møddingen. Heldigvis trives en stiklingeplante, jeg har lavet, noget bedre, for blomsten er jo smuk.

De sidste tre billeder  viser vores sensommerbed fra lidt forskellige vinkler. Det sidste billede er på en måde taget, hvor jeg står uden for haven og kigger ind mod nordvest.

 

næsten for sent

Hver juni laver jeg marmelade, eller måske er kompot en mere rammende betegnelse, af grønne stikkelsbær og hyldeblomster, og hver juni kommer jeg næsten for sent ud af starthullerne. Blomsterne skal nemlig være friske og stikkelsbærrene grønne. Ellers mister marmeladen sin helt utroligt friske, let syrlige smag og får en kedelig gul farve i stedet for den ønskede, mere limegrønne farve. I år nåede jeg det lige - den blev helt perfekt.

Hyldeblomstdrik laver jeg også jævnligt, men ikke nødvendigvis hvert år. I år valgte jeg at bruge blomster af den mørke hyld for at opnå den fine, røde farve.

Marmeladeopskriften har jeg i sin tid fået af min mor, som tilhørte årgang 1908. Som ung kvinde, før hun blev gift og fik 8 børn, havde hun et ophold på Rødding Højskole, hvor produktionen af god mad og ikke mindst brugen af grøntsager var i højsædet på sommerkurset for kvinder, og jeg mener, at opskriften stammer derfra. Den kommer her i al sin enkelhed:

1/2 kg grønne stikkelsbær
1/2 kg sukker
4 hyldeblomster
2 dl vand

Stikkelsbærrene skylles og nippes og bringes langsomt i kog under låg sammen med sukker og vand.
Tag låget af og lad det lige koge igennem. Drys hyldeblomster i og lad det simre i nogle få minutter.
Fordi bærrene er grønne, er det unødvendigt at tilsætte geleringsmiddel.
Jeg bryder mig ikke om hele stikkelsbær i marmeladen. Derfor findeler jeg dem med stavblenderen, når de har kogt, ligesom jeg også klipper de fleste stængler af hyldeblomsterne, inden jeg drysser dem i gryden.
I dag undgår vi jo helst at bruge sukker i store mængder i madlavningen, og set i det perspektiv er opskriften nok ikke supermoderne. Det kan jeg nu ikke tage mig af -  smagen er bare himmelsk!

Opskriften inspirerede mig til at gå i gemmerne, hvor jeg fandt elevbilledet fra Rødding Højskole sommeren 1929. Forlægget er ca 1,5 x 1 cm, og i betragtning af det er jeg fint tilfreds med resulatet.

Spredt fægtning på en overskyet fredag

Der er så mange motiver derude, at jeg på det nærmeste føler mig handlingslammet. Det første motiv passerer jeg dog forbi mange gange hver dag, så det valg var let. Det er hot chocolate, der hviler hovedet på en dværg koreagran.

Meconopsis napaulensis viste sig at få hvide blomster; dvs. de er nok snarere cremefarvede, især når de sammenlignes med den hvide betonicifolia.

Her er Søren med helt fremme i feltet af hippe planter med sin flotte, gule skærmplante, som såmænd er en pastinak fra sidste år. Det er hans frøforråd til næste år, og han kunne også fortælle, at den bliver vurederet som invasiv.

Glæden var stor, da jeg i år fandt et udvalg af inkaliljer, idet jeg i en årrække havde sådan en  som krukkeplante. Den flotte knoldbegonie røg med i købet - sådan en type har jeg aldrig før set.

Hjørnet herunder er et forholdsvis nyt tiltag med den sjove tobakspibeplante/ aristolochia macrophylla som baggrundsplante.

 Det lille træ er magnolia "Maryland", en krydsning mellem de to stedsegrønne grandiflora og virginiana, som måske kan overvintre uden beskyttelse. Plantestedet er derfor  omhyggeligt udvalgt og er vestvendt med sol fra syd og med masser af læ.

Maryland har klaret sin første vinter med flyvende faner. I det tidlige forår så den lidt medtaget ud, men det skyldtes tilsyneladende, at den udskifter alle bladene. Herunder ses både nye og et enkelt gammelt blad.

Skrå overfor boltrer multiflora sig i læhegnet i kærlig omfavnelse med en syren. Oven på 22mm regn er den blevet virkelig tung.

Lykkefund kan det samme stunt og dufter lige så berusende, men er lidt bagefter i blomstringen.

Hovsa, jeg var lige ved at glemme kæmpeærenpris - fascination, gætter jeg på.

Pæoner og roser fører sig voldsomt og vidunderligt frem for tiden, men der er også mange andre smukke blomster og planter, og dem har jeg forsøgt ar holde fokus på i dag
Lilium martagon albiflorum , Claude Shride og  Mrs. R.O. Backhouse,

ukendt lilje

Abies koreana 'Kohouts Icebreaker' fyldt af nye skud.

Gladiolus byzantinus har overlevet ude i haven og trives endda rigtig godt

Kalmiablomster og kalmiaknopper tager man ikke fejl af, når man først én gang har set dem.

Denne gøgeurt (dacthyloriza x grandis) er en mere kraftigtvoksende plante end de to arter, der har  krydset sig.

Denne ældgamle (ca 70 år) og aldrig omplantede silkepæon med geranium patricia i baggrunden måtte alligevel med i dagens indlæg - den er måske afblomstret næste gang, 

en stille og overskyet junidag

Det er sådan en lise både for ører og øjne og planter, at blæsten er har lagt sig, men det holder sikkert ikke ret længe.
Jeg nøjes med navnene i dag - ellers ville det nok blive temmelig trivielt at læse fin, fantastisk, uundværlig, smuk, imponerende, og hvad har vi, i en uendelighed, for det er de altså allesammen.

podophyllum x spotty dotty

gillenia trifoliata/ sommerfugleblomst

campanula sarastro

amsonia blue ice

lilium pomponium

kæmpehavre/ stipa gigantea

constance spry

styrax japonica/ japansk sneklokke