Indlæg

Gisp!

Billede
Der er gået hele 10 dage siden det sidste indlæg, og vi er i maj måned. Nu gælder det om at holde tungen lige i munden og vælge motiver med omhu, for det hele vælter frem oven på den liflige omgang regn, vi har fået. Jeg starter indlægget med hundetanden erythronium Craigton Cover Girl, som står utroligt flot efter at jeg delte løgene i det tidlige efterår sidste år. I surbundsbedet kommer vi ikke uden om Temple belle, som er dækket af blomster, selvom den overhovedet ikke blev vinterbeskyttet. Det gamle surbundsbed får genvalg i dag. Vi har nemlig haft stjernemagnoliaen til frisøren (uden coronapas)  og fjernet noget, der svarer til et lille træ, så der kunne komme mere lys og luft til planterne i den nederste etage. Det nød rhodendron augustinii Elektra godt af. Dens blomster er utroligt smukke, men selve planten bliver lidt ranglet, især når den ikke får tilstrækkeligt med lys. Allernederst er den fyldte trillium sprunget ud. I mine øjne er det en af de flotteste blomster i forårsha

Dovenskaben længe leve!

Billede
I dag har jeg ikke lavet noget som helst ud over at dalre lidt rundt med kameraet. Hvis det havde regnet, havde jeg kunnet omplante nogle planter og kultivere et par bede; men jorden er tør og stenhård, så det må vente endnu nogle dage. De første to motiver er begge bladplanter, nemlig glaucidium og paraplyblad/ diphylleia cymosa.  Den sidste kaldes også skeletblomst, fordi blomsterne bliver gennemsigtige i regnvejr, men de fem dråber, vi har fået, gør hverken fra eller til. Sumpkalla anses for invasiv; men vores plante, som vi købte i 2012, er kun oppe på en enkelt blomst, så den løber vist ingen steder. Pagoda er en kraftig hundetandhybrid, som her har etableret sig midt i et bed med hasselurt, som jeg har arbejdet på at udvikle de sidste par år. Vi har et enkelt espalieret æbletræ, og det langt foran alle de andre, hvad blomstring angår. En collage med en enkelt anemone og fem forskellige slags anemonella. Den eneste tulipan, som trofast vender tilbage år efter år og altid i form af

skovhave og surbundsbed

Billede
I skovhaven er bunden så småt ved at være dækket af forskellige bunddækkeplanter, og det gælder om at nyde dem nu, hvor hække og træer endnu ikke er sprunget ud. Den øverste runding domineres af en mørkerød camellia, hvis knopper virker uskadt af nattefrosten. En del af bladene er derimod blevet brune, men sådan må det bare være i år.                              Anemonerne er gode til at dække jorden i mellemrummene mellem de større planter, og lige nu er den mørkerøde småhjerte et smukt tæppe. Påskeklokkerne lyser stadigvæk op, især i modlys. Den allerførste lunaria rediviva/ staudeagtig pengenurt er sprunget ud, fordi den står lunt i læ foran et bøgetræ. Surbundsbedet domineres stadigvæk af stjernemagnoliaen, selvom farven efterhånden er ved at være mere brun end hvid. Rhododendron schlippenbachii dominerer, når vi går en etage ned. Rhododendron roxieanum var oreonastes er i mine øjne en utrolig flot plante. Blomsterne er sådan set også nydelige, især ved og lige efter udspring. Med

en smuk, men kold aprilsøndag

Billede
Solen skinnede så smukt i dag, at jeg fik lyst til at tage billeder til et indlæg. Teksten består mest af korte ledsagekommentarer til de planter, jeg har valgt at vise. Jeg starter med den lille pseudotrillium rivale, som altså ikke længere må hedde trillium.  Mange af vores trillium er på nippet til at springe ud, men trillium luteum er også fin før blomstringen med de brogede blade, som jeg synes står godt til den fyldte blodurt. Den rosa blodurt er begyndt at blomstre og er hvid indvendig med rosa kinder på ydersiden, mens bladene stadigvæk overvejende er lilla. Også den tidlige pæon er nu sprunget ud. Det kølige vejr bevirker, at den holder lidt længere på blomsterne, end den plejer. To andre staudepæoner er ved at gøre klar til blomstring Trådpæonen/ paeonia tenuifolia tillod jeg mig at flytte for fire år siden, og det gør man ikke ustraffet. Der skulle gå fire år, før den havde samlet kræfter nok til at blomstre igen. Jeffersonia rummede oprindeligt to arter, dubia, som er lav o