tirsdag den 19. juni 2018

ingen roser i dag

I dag vil jeg starte med et bed, som fryder mit øje mange gange dagligt, da det ligger lige op til terrassen, hvor regnvandstønden står. Nogle vil måske opleve det som rodet; men personligt holder jeg meget af  den måde, clematis durandii samler det hele på ved at lægge sine lange ranker og store blomster henover de andre planter. Den hvide er en smalbladet klokkeblomst med fyldte blomster/ campanula persicifolia alba flore pleno, som ikke kan holde sig oprejst i den blæst, der hærger for tiden. Heucheraen hedder marmelade, og de blålige buske i venstre og højre side er uldpil/ salix lanata og blå ene/ Juniperus Squamata ”Blue Star”.



Det gælder om at kunne identificere diverse frøplanter, så man ikke kommer til at luge ønskede planter væk. I forgrunden af bedet kan jeg få øje på spydverbenas oprette aks og i bunden de runde blade på kæmpemandstro/ eryngium giganteum, hvis sølvgrå blomst først dukker op til næste år.

For en måned siden tog jeg et billede af Madame le Coultre i surbundsbedet. I dag ligger hendes krop på græsplænen med strittende ben.


I fredags fik jeg nemlig et nyt stativ i fødselsdagsgave, som hun skal boltre sig i. Hun blev  kraftigt beskåret, så der kommer ingen genblomstring i år. Til gengæld vil naboplanterne sætte pris på at få noget mere lys.



Fra en anden vinkel kan man se, at der nu er to ens stativer i forskellig højde i bedet.

Ellers har jeg bl.a.  fokuseret på blade i dag. Persicaria painter's palette og pulmonaria Diane Clare er vidt forskellige. Pileurten taler for sig selv, men lungeurten skal have bonuspoints for sin ihærdighed. Den er stort set vintergrøn, blomstrer tidligt og står derefter og pynter som bladplante.






Tvillingeblad/ jeffersonia diphylla er også en udmærket bladplante med de tvedelte blade, og frøstanden er pudsig og fin. Så gør det ikke så meget, at blomstringen er så kortvarig og diskret, at man let kan komme til at overse den.


Apropos diskrete blomster så er der vel ingen, der er mere diskrete end astrantia. Oprindeligt hed disse fire shaggy, roma, maxima og moulin rouge; men efterhånden er der dukket så mange frøplanter op, at det nok vil være forkert at give dem navne.


lørdag den 16. juni 2018

mest rosenbuske

Der er ingen tvivl om, at roserne har elsket sommervarmen, som vi andre også har nydt. Mange af dem blomstrer overdådigt som Helenae Lykkefund, der er kravlet helt til tops i æbletræet. Selv på  nordsiden af træet er blomstringen enorm, og duften er ubeskrivelig.



Tre ens rosenstativer er beklædt med Eden/ Willestrup, St. Swithun og Red Eden/ Rød Willestrup.






Ghislaine de Feligonde er megastor - jeg spekulerer selvfølgelig på, om/ hvor meget den skal beskæres til næste sæson.

Hot Chocolate får rosende omtale mmange steder, og det kan jeg bestemt tilslutte mig.

Sweet Prettys frøstande er så nydelige, at jeg næsten ikke nænner at fjerne dem.

En enkelt rose på det strategisk rigtige sted kan godt konkurrere med store, blomsterrige buske - her er det Barcarole.

Asarina scandens/ klatrende løvemund omgiver den sidste gøgeurt/ dactylorhiza og den første agapanthus.

søndag den 10. juni 2018

bestøvning

Dagens billeder fik mig til at fundere lidt over, hvordan planterne bestøves. Codonopsis clematidea ser udvendigt ret anonym ud; men kigger man ind i blomsten, er det tydeligt, at alle farvemæssige sejl er sat til for at lokke insekter indenfor. Desuden har blomsten en lidt ubehagelig duft, som uden tvivl virker tillokkende på visse insekter.


Anderledes er det med clematis fusca dwarf form, som er en krybende klematis med små, hårede, blågrålilla blomster.


Farven er anonym og dens duft ligeså, så måske bestøves den af vinden; men det er i mine øjne en usikker metode, når planten er lav og krybende. Blomsten kan minde om en mælkebøtteblomst i opbygningen, når man roder lidt i den. Mælkebøtten er selvbestøvende, og hvis fusca også er selvbestøvende, gør det formentlig mindre, at vindbestøvningen er en usikker metode.


Kæmpehavren/ stipa gigantea er et godt eksempel på en plante, der vindbestøves, og næsten en diametral modsætning til fusca. Jeg lader spørgsmålet om fuscas bestøvning stå åbent og har ikke tænkt mig at sidde vagt ved planten for at spotte eventuelle insektbesøg.

En time senere: Alle spekulationer afblæst! Da jeg for lidt siden gik forbi fusca, havde den minsandten fået besøg af hele to fluer og en enkelt lille bi, så det ser altså ud til, at den trods alt insektbestøves som så mange andre blomster.

Hvis jeg var insekt, ville jeg nok hellere besøge Petit Faucon; men måske har fusca en skat gemt i sit indre, som jeg ikke har fundet.

Med martagonliljerne er der slet ingen tvivl. Her bliver bier og sommerfugle og andre interesserede inviteret indenfor og kronbladene lagt tilbage, så der er god plads - betegnelsen turbanlilje beskriver blomsten perfekt. Støvknapperne hænger og dingler uden for blomsten og gør det svært for insekterne at komme forbi dem uden at tage noget pollen med.
                        album                                                                            pomponium
                         
                                                                                                    


albiflorum

arten 

'Mrs R.O. Backhouse

Claude Shride

torsdag den 7. juni 2018

En bagende hed junidag

Mens Søren klipper avnbøghæk i 28 graders varme, holder jeg mig inde i skyggen, hvor der nu også er lunt, og koncentrerer mig om at lave et indlæg.
Jeg fremturer med mine meconopsis. De hvide er som altid de sidste til at springe ud og ligner i reglen blomsten til venstre; men i år er der dukket en op blandt de blå med flere kronblade, hvilket giver en blidere effekt. Den skal forsynes med en farvet snor, så jeg husker at tage frø af den.
                     

Kan du finde Holger i form af en hvid jakobsstige/ polemonium foran sommerfugleblomsten/ gillenia?

Redningsaktion omkring en solskadet rhododendron, hvor de nye skud pludselig hang nedad.

Roser med særpræg: Heidi Klum, Black Baccara,  Hot Chocolate, Sally Holmes og Augusta Luise.
 



De følgende 3 planter tilhører samme familie - på en måde- for  kinesisk voksbusk/sinocalycanthus sinensis er blevet krydset med almindelig kanelbusk/ calycanthus med calycanthus x hartlage wine som det udmærkede krydsningsreultat. Krydsets blade er nok ca. halvt så store som dem på voksbusken, men lige så skinnende.
Sinocalycanthus


Hartlage Wine
Dernæst har man krydset Hartlage Wine' and Sinocalycanthus og Athena, som har gule blomster, hvilket har resulteret i Venus med de hvide blomster med rød midte. Den er desværre tilbøjelig til at få små, mørke pletter på blomsterne, noget, den nok har arvet fra voksbusken. Jeg håber, det drejer sig om en børnesygdom.
Venus
En anbefaling: mindre buske synes jeg kan give noget stabilitet i bede med overvejende stauder, og en nydelig en af slagsen er den mørkbladede klokkebusk weigela minor black, som ikke bliver mere end 70 cm høj.  Jeg er ikke helt tilfreds med billedet; men inden jeg fik mig taget sammen til at tage et andet, nåede busken at afblomstre i sommervarmen, som den ellers ikke har noget imod.

Nu er det vist tid at dele en øl i skyggen:-)