oktober

Når man smager på ordet oktober, får de fleste nok associationer til blæst og kulde og regn; men i dag er vejret forbløffende mildt og stille, og sommerfuglene har travlt. Nældens takvinge er temmelig forpjusket, og de mange admiraler sidder lige så gerne på grønne blade som på pollenrige blomster. Gad vidst hvorfor.

Agapanthus starter blomstringen forholdsvis sent og er langt fra afblomstret endnu.

Rosa viridiflora - en blomst, som ikke gør meget reklame for sig selv.

Clematis crispa startede sin blomstring i 2. halvdel af maj og har holdt gang i blomstringen lige siden. Den er jeg meget begejstret for.

I går gav vi vores svigersøn en buket af Tamburo blomster i anledning af hans fødselsdag, og Eva på 8 spurgte forundret, hvor vi havde fået fat i blomster med den farve. Det er da også en utrolig flot blomst.

Den er nabo til olieplanten/ ricinus carmencita, som desværre er købt som plante - frøsåningen mislykkedes nemlig i år.

Nu vi er ved mørkt løv, så kommer jeg ikke uden om at vise Twynings After Eight.

Brøndsel/ BIDENS aurea ‘Hannay’s Lemon Drop’ købte jeg hos Staudemarken sidste  år og havde affundet mig med, at den ikke dukkede op i år, indtil den pludselig blomstrede rundt omkring inde i nabostauderne. Den er rodet på en charmerende måde - ligesom pilebladet solsikke/ helianthus salicifolius .

overraskelsernes dag

Den største overraskelse var nok, at regnmåleren viste 10mm. Det var mere, end vi havde forventet. Ude i haven var der en overraskende blomst i magnolia grandiflora.

Masser af bælge i død mands finger/ decaisnea fargesii burde nok ikke være en overraskelse, men var det alligevel.

Overraskende stor blomstring i Penny Lane - det er der vist andre, der også har oplevet.

En mindre god overraskelse kom jeg ud for her på bloggen, idet min blogliste er pistforsvundet engang i løbet af  det sidste døgn. Det er jeg temmelig ked af, for jeg er ikke sikker på, at jeg selv kan rekonstruere alle de udenlandske blogadresser, som jeg plejer at abonnere på.

For ca 6 uger siden skar jeg Nelly Moser ned til sokkeholderne, fordi den var blevet for rodet. Den er imponerende nok allerede over en meter høj og kan mønstre et par blomster.

En anden klematis, der overrasker, er tangutica, som jeg købte billigt i højsommeren, og som så ud, som om den var døden nær under tørken. Se nu bare dens fine, gule klokker.

Den gule fasanbusk/ leycesteria formosa lyser kraftigt op i det overskyede vejr.

En noget speciel sammensætning i gult: rølliken credo og solhatten rudbeckia x Henry Eilers

Anisisop black adder har sået sig selv  og må gerne gøre det igen til næste år.

Eftermiddagsstemning på en efterårsdag med blæstens susen uden for lætræerne

Jenle

Her på egnen har der været gjort meget ud af Jeppe Åkjærs 150 års fødselsdag i år. Hans digterhjem Jenle ligger 4km herfra i naturskønne omgivelser, hvor vi tit har gået tur i krattet og langs med fjorden.

I sommerferien tog vi en tur derned, og børnebørnene var især vilde med den trolderute, der var lagt ud til glæde for børn og barnlige sjæle.

Som teenager havde jeg flere år i træk et sommerferiejob som rundviser på Jenle og kender huset ud og ind. Dengang var det ejet af Jeppe Åkjærs datter, Nanna, så hvis man ikke lige kunne svare på  et spidsfindigt spørgsmål, var der en velinformeret kilde at gå til. I dag ejes stedet af et fond, som markedsfører stedet med stor ihærdighed.

Det egentlige formål med vores tur var dog at besøge Kaj på Jenlevej og hilse på  hans køer. Dem har han nemlig mange af, og de vinder masser af præmier både på landsskue og dyrskue (nå nej, det hedder jo Farmshow).

Der var også en helt nyfødt lille kalv.

I går eftermiddag tog Søren og jeg en hurtig tur til Jenle på en af de formentlig sidste fine sommerdage i år og nød synet af den blikstille Limfjord.

I går fik vi også gang i fibernettet, så nu kan jeg uploade et billede på max 4 sekunder mod tidligere min 4 minutter. Det er ufatteligt fedt.

septemberstemning

Der er en vis afslappethed og skødesløshed over septemberhaven, som jeg godt kan lide. Der er ingenting, der haster længere. Her er det ponyhalegræs/ nassella tenuissima ponytails sammen med høstkrokus.

Visne blade bidrager også til stemningen.  Deres raslen er så hyggelig. Før eller siden bliver det jo nok alligevel nødvendigt ar feje dem sammen og fjerne dem.

Colchicum album er nabo til sort slangeskæg og en alpeviol med sølvgrå blade og præsenterer lige 3 blomster på rad og række.Det er en køn og kontrastrig sammensætning og lidt af en udfordring for kameraet.

Den enkle, hvide colchicum er mere ren i farven end den fyldte, som nærmest er isabellafarvet,

Skæbnetræ/ clerodendrum bungei er affødt af et åben-have besøg og er overraskende lige begyndt at blomstre.

For en overfladisk betragtning ligner tidselsommerfugl og nældens takvinge hinanden meget og ynder også at opholde sig på den samme gule dahlia.

Dagpåfugleøje kan lige så godt lide asters.

Willestrup nyder godt af vores septembervejr og leverer perfekte blomster - til en afveksling.

Nerine er et efterårsblomstrende løg, som jeg år efter år fremturer med at give en stedmoderlig behandling. Petit faucon bliver ved med at blomstre og leverer samtidig de flotteste, skinnende frøstande.                                                                         

store legodag

I dag skal vi til 5 års fødselsdag, og jeg har stærkt på fornemmelsen, at lego kommer til at dominere gavebordet. Fødselaren må have været sød, for i dag har vi perfekt septembervejr, vindstille, behagelig temperatur og mild sol.
September er også dahliatid, og mørkerøde dahlier bliver jeg aldrig træt af.

Nogle af hortensierne lider under tørken; men de fleste står nu alligevel med flotte, mere eller mindre falmede blomsterstande.

De gule blade begynder at dominere i hjertetræet

Nedfaldsbladene kan være ganske dekorative som her, hvor de har lagt sig oven på  Abies Koreana ´Kohouts Icebreaker´

Frøstande og bær hører også september til. Hanesporetjørnens små æbler smager i grunden godt.

actea pachypoda

I år har vi virkelig glæde af cobaea pringlei, som ikke bare har produceret enorme bladmasser, men også blomstrer konstant.

Vi har ikke kunnet følge med væksten, så en del ranker ligger henad jorden og får planten til at ligne en balkjole med slæb.

Strawberry candy har bestemt ikke overdrevet blomstringen i sommerens løb, så en efternøler er helt velkommen.

Sølvaks og efterårsstormhat