lørdag den 15. juni 2019

forelsket?

Kan man være forelsket i en plante? Ja, det vil jeg faktisk mene, at mange haveejere kender til. I dag er det en klematis, jeg har forelsket mig i med navnet Pacific Cup. Den kom på markedet i 2015  og er skabt i New Zealand af en mand med det nordiskklingende navn Peer Sorensen.


Navnet er virkelig velvalgt, idet blomsten nærmest er formet som en kop eller pokal. De skinnende, hjerteformede blade er også afrundede og desuden lidt stive og læderagtige i strukturen, så de holder formen godt.


Her er en blomsterknop godt på vej til at folde sig ud.

Når blomsten synger på sidste vers, begynder kronbladene at sænke sig ned, og til sidst, sikkert i starten af august,  er der kun frøstanden tilbage. Den er til gengæld også speciel og ligner vel nærmest et løst  garnnøgle.


Det stativ,  planten havde fået tildelt,  blev efterhånden for lille, så Søren har skaffet den en ekstra meter i højden, men det er den nu også vokset forbi; men man klipper vel ikke toppen af en klematis?? Tænk hvis der kommer blomster helt oppe i toppen, når den forhåbentligt genblomstrer!!


onsdag den 12. juni 2019

en broget buket

Mørkt om dagen og lyst om natten, sådan  er det i den periode, vi er inde i lige nu. Dagens indlæg har ikke et egentligt tema, men er nærmest bygget op over de billeder, der ikke blev skrottet pga lysmangel 🌧
Først nogle kølige motiver.
 Paeonia Cora Louise

Clematis Josephine

Clematis the President

 blomstereng

Eremurus robustus/ Kleopatras nål
Så nogle varme
Paeonia peregrina

 Hemerocallis fulva

 Kanelbusk/ calycanthus hartlage wine

Rh. tsariense
Nogle gule
 Iris butter and sugar

 Farvebælg/ baptisia Carolina Moonlight

 Gul hyld/ sambucus lemon curl

Gul fasanbusk/ leycesteria formosa

Nogle grønne planter - de fleste med hvide eller sølvgrå blade
Rh. sinogrande

 Etagekornel/ cornus controversa variegata/ the wedding tree

Kongebregne/ osmunda regalis

 Silberwolke og Viking Silver

lørdag den 8. juni 2019

Travlhed

Som andre haveejere oplever vi i disse dage, at planterne vokser og vokser og står utroligt frodigt, også ukrudtet. Derfor har jeg tilbragt de seneste dage iført havehandsker og med næsen tæt på jorden og rumpen i vejret. Det kan give anledning til mange spændende observationer og overraskelser, men gør det samtidig besværligt at tage billeder, selvom juni allerede nu bugner af smukke blomster og spændende og friskt løv.
Det første billede viser plettet gøgeurt/ dactylorhiza maculata, som jeg flyttede til en mere lys  placering sidste år.

Ellers vil jeg i dagens indlæg holde fokus på fire mindre træer eller buske, og den første er stewartia, som er en hovedingrediens i vores ældste surbundsbed.

Sidste år fik den ikke lov til at komme på bloggen, så i dag viser jeg et par ekstra billeder.


Den næste er blomsterkornellen cornus kousa satomi, som i hvert fald hos os er en pladskrævende busk, hvor jeg gennem årene har fjernet de længste skud. Vi er enige om, at den skal på slankekur og trimmes ret kraftigt. 

 

Bag ved eller ved siden af satomi står China Girl, hvis vækst er mere opret. Blomsterne er grønligthvide især i starten af blomstringen. Det serud, som om de nyeste skud bruger energien på at danne blade i stedet for blomster.


Den sidste, cornus teutonia, vil jeg kalde et lille træ. Dens blomster er hvide lige fra udspringet. De minder en del om blomsterne på Eddie's White Wonder, som for længst er afblomstret.


En enkelt rose skal der nu alligevel med i et juniindlæg. Rosa arvensis splendens  er på ganske få år blevet en stor plante, som huserer på østgavlen af laden. Blomsternes og knoppernes farvespil  er virkelig noget særligt.



Det sidste billede viser udsigten fra vores indkørsel i formiddags, da et regnvejr trak ind over guldregnene.

søndag den 2. juni 2019

Det første sommerindlæg handler om sensommerbedet.

Sensommerbedet/ seniorbedet/ gyllebedet startede vi på i 2014, da vi fik fjernet to store gylletanke, som ikke længere havde nogen funktion. På grund af beliggenheden mellem selve haven og erhvervsafdelingen skulle beplantningen være robust og ikke alt for forædlet, og vi landede på planter som græsser, kæmpeærenpris, asters og kvæsurt med flere.

På vej om til bedet kommer man forbi nogle store stauder.Den hvide pæon emodi ses ikke tit i planteskolerne og er dyr, når man tjekker i netbutikkerne. Det kan godt undre mig lidt, for den trives utroligt godt i vores lerjord.  Måske er den enkle, hvide blomst mindre populær hos haveejere end de store lyserøde pæonblomster, der springer ud i juni, og derfor er den måske ikke smart for havecentrene at have i deres sortiment.


Bag ved emodi står parasolblad /  astilboides tabularis, hvis glansperiode er maj-juni, hvor den har friske, grønne blade. Dens blomstring består af en latterlig lille hvid dusk, som i mine øjne overhovedet ikke matcher de flotte blade. Sidste år var planten naturligt  nok en  skygge af sig selv.

Bedet herunder har forandret sig meget, siden der blev sået en blomstereng i 2013, altså året før vi anlagde sensommerbedet. De sidste to år har der ikke været meget tilbage af engen; men i år er der dukket nogle flotte grupper af margueritter op, og de lyser op blandt græsser og kæmpeærenpris og hvad der ellers blomstrer ud på sommeren. I forgrunden af billedet rager Kleopatras nål/ eremurus robustus op. Bag ved den står et nydeligt lille træ, en fliget- eller bregnebladet elm/ ulmus glabra crispa. Et nærbillede af bladene kommer lidt længere nede.


I baggrunden foran raftehegnet ses den grønne seniorbænk, som er bedets centrum , og som bliver flittigt brugt. Der deler vi af og til en kold øl efter endt havearbejde.

Er den ikke flot? Det virker måske umiddelbart overraskende, at stauden herunder er en hvid kæmpeærenpris/ veronicastrum virginicum album. Blomstringen, jeg viser, er fra  ottende august.


Amsonia Blue Ice har jeg helt bevidst plantet for at have noget, der blomstrer først på sæsonen. Den er en langsom starter, men en fantastisk staude, når den først har etableret sig.  Blomsternes blå nuancer er så fascinerende, og om efteråret gulnes løvet på smukkeste vis.


Et andet blåt indslag er grupper af camassia/ prærieliljer. Jeg regnede med, at de skulle blomstre i første halvdel af juni, men flere af dem er allerede tæt på at være afblomstret.

En enkelt rose er der også i bedet, nemlig den meget enkle vildrose  rosa pendulina var. pyrenaicum.

Kæmpehavre/ stipa gigantea er det første store græs der er sprunget ud. Det bliver bare smukkere og smukkere de næste måneder.

Den lyserøde busk tamarisk/ tamarix dominerer bedet lige nu; men set fra en anden vinkel er der konkurrence fra en mørk hyld/ sambucus, som jeg har haft held med at lave fra en træagtig stikling. Jeg har det bedst med noget højdevariation i bedene og kan derfor ikke lade med at plante træer eller buske på strategiske steder rundt omkring.