fredag den 31. maj 2019

Hvor heldig kan man være?

Lars Løkke har jo fået den ualmindeligt dårlige idé at afholde folkeafstemning på Grundlovsdag, som også er Evas 11 års fødselsdag. Det betyder, at  hendes mor som tilforordnet skal tilbringe hele den udstrakte dag i valglokalet i Stoholm startende allerede kvart over seks, og derfor besluttede den lille familie at rykke fødselsdagen frem til i dag hjemme hos os bedsteforældre. Det må da kaldes held i uheld.
Alle lys på kagepigen blev blæst sikkert ud, og kagen smagte fortræffeligt. Og i aften står menuen på grillmad i det fine sommervejr.

Havebordet var pyntet med flag og pæoner.
 anomale, anemonifolia, officinalis

Lisbeth funderede i en kommentar efter et tidligere indlæg over forskellene på anomale og anemonifolia. Den sidstnævnte står i midten af billedet og ses tættere på herunder.

At den er en slags bonderose/ officinalis kan man godt se på bladene, og anomales blade er tydeligvis mere fligede.

Sæsonens sidste tulipan tulipa sprengeri er lækker både i knop og i udspring.
              

En opstammet rhododendron x Koichiro Wada er også sprunget ud. Jeg har ikke haft  de store forhåbninger til den, for blæsten har blæst den om kuld i krukken mange gange, og det gromedie, den var plantet i oprindeligt, så meget mystisk ud. Jeg håber, rødderne er begyndt at strække sig ud i den spagnumblanding, den nu er plantet i.

I går var der kølige regndråber på Aicha.

Og i dag sad en sommerfugl og varmede sig på en sten sig i solen - hvilken forandring!

søndag den 26. maj 2019

Grødevejr er billedvejr - en tur i Hullet

Men det er solskinsvejr absolut ikke. Derimod er der ikke noget bedre end kombinationen af grødevejr og solskinsvejr til en rundtur både i haven og ude i naturen her i maj måned.
I dag kan jeg ikke lade være med at starte indlægget med endnu et billede af opstammede Leonardo da Vinci. I år er den overhovedet ikke blevet beskåret og har alligevel nærmest den flotteste form nogensinde.

Også genvalg til to træpæoner. Rockii har udviklet sig til præcis sådan en busk, som jeg oprindeligt drømte om.


Og de flotte blomster i shima nishiki er begyndt at blive lidt bløde og konturløse på den  charmerende og primadonnaagtig måde, der er så  karakteristisk for fyldte træpæoner.

Meconopsis/ valmuesøster mistede jeg mange af sidste år på grund af tørken, og de mange forskellige frø, jeg havde sået, spirede aldrig. Heldigvis havde jeg nye frøplanter på vej i flamingokasser, så kontinuiteten er sikret.

Nu er alliumsæsonen godt i gang.  I år har jeg investeret i krydsningen Purple Rain, og den ser lovende ud.
Blå lærkesporer trives næsten lidt for godt her i haven. Heldigvis holder de sig fint oprejst.

Nyudsprungne bregner er et lækkert syn. Her er det kirkegårdsbregne/ polystichum setiferum 'Divisilobum' og mangeløv/ drypteris erythrosora.


Fodblad/ podophyllum falder nok ikke i alles smag. Personligt holder jeg meget af deres forskellige bladformer og -farver, og Spotty Dotty gengælder følelsen og sår sig selv lystigt. Den store frøplante er nogle få år gammel, og den lille er helt ny fra i år.


På valgdagen i dag drog vi på havevandring efter at have stemt. Turen gik til Hullet i Harre, som er en af de få åbne haver her i Salling. Haven er enestående smukt beliggende, og ejerne har virkelig forstået at skabe en harmonisk vekselvirkning mellem den omgivende natur og den kultiverede have. Vi kan bestemt anbefale et havebesøg.






tirsdag den 21. maj 2019

herude i udkantsdanmark

- er der mange forskellige dufte. De gule rapsmarker f.eks. har en gennemtrængende lugt.  Men det betyder mindre, når den danske produktion af raps er en af de mest klimavenlige i Europa. Flot er sådan en gul mark da også set op mod en blå himmel.


Hvidtjørnens duft er i sammenligning noget mere afdæmpet. Tak til træet i øvrigt for at så sig selv det helt perfekte sted.

Afdæmpet kan man til gengæld ikke bruge til at beskrive syrenernes velkendte duft.

Den lækreste duft leveres imidlertid af de mørke blomster i træpæonen delavayi, hvilket efter sigende hænger sammen med, at de producerer specielt meget nektar. Hvis planten ser våd og hængeøret ud, skyldes det, at vi fik hele 10 lækre mm regn i eftermiddags.


De højt forædlede træpæoner har er der derimod overhovedet ingen duft. Til gengæld er blomsterne enorme. Yashiyo tsubaki hedder denne træpæon.
 


Shima nishiki er en træpæon, som med alderen kan blive tofarvet i rødt og hvidt. For min skyld må den gerne holde sig til de diskrete striber, der kan skimtes på de yderste kronbladene.


Duetræet dufter heller ikke. Nu er blomsterne så småt begyndt at lægge sig i græsset under træet.


Hvis jeg havde haft pollen på næsen efter haverundturen, ville det ikke have været så underligt, for der gik sport i at opsnuse lækre dufte.  Mme le Coultre bruger alt sit krudt på blomstringen og dufter overhovedet ikke.

Alt i alt var det fobløffende og skuffende få, jeg fandt; men liljekonval og guldazalea går man aldrig fejl af.


Alstroemeria/ inkaliljens blomster er så smukke, men planten er helt ustyrlig plantet ud i haven. Derfor bruger jeg den som en dekorativ krukkeplante, der blomstrer utroligt længe, især når man hele tiden fjerner de afblomstrede frøstande. Denne variant hedder Indigo. Ingen duft.

Denne klippede acer tænker jeg nærmest på som havens signaturplante, og hvis du mener at have set en lookalike i det sidste nummer af Alt om Haven, så kan du være ganske rolig; for det var faktisk vores træ, der var et billede af.

fredag den 17. maj 2019

især pæoner

Store bededag er dejligt kølig med spredt regn, noget, som vi har ventet på meget længe. På blomsterfronten har staudepæonerne veitchii og mairei allerede afblomstret, og i dag kan jeg vise anomale, emodi, trådpæon/ tenuifolia og svovlpæon/mlokosevitchii.



Også træpæonerne er begyndt at springe ud. Her kan jeg vise en rockii, delavayii og en ukendt, som består af en enkelt beskadiget stilk med en enkelt blomst. Jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg bedst hjælper planten videre.



Clematis montana fylder sin bue helt ud. Barnebarnet Eva sagde sidste år, at der kunne tages et flot bryllupsbillede foran buen, så det er meget passende, at den hvide busk i baggrunden er perlebusken / exochorda med tilnavnet The Bride.

Vores største rhododendron er denne udgave af Silberwolke. Den springer altid ud i etaper, og til sidst bliver blomsterne nærmest hvide.  Jeg foretrækker nu dette stadie, hvor der er mere farve på busken. Det tager rigtig lang tid at fjerne visne blomster til den tid.

Flere rhododendron: forrest Graziella, den mørke er concinnum og bagerst kan man lige skimte Metternichii. Den mørke busk er mørkbladet hyld/ sambucus black lace.

Vi bliver i de samme farvenuancer med en mørk nøkketunge, ligularia britt marie crawford til venstre, en pink geranium i baggrunden og bjerghulsvøb/ chaerophyllum hirsutum var roseum i forgrunden. Den sidste har jeg sået fra frø, og den bliver stille og roligt større og større år for år. Nu ser det også ud til, at den er begyndt at så sig selv.

En anderledes farvekombination: selvsået miliegræs/ milium effusum aureum sammen med de nye chokoladefarvede skud af  bronceblad/ rodgersia pinnata superba.

Endnu en anderledes farvekombination: akelejefrøstjerne/ thalictrum aquilegifolium  i knop sammen med blomstrende lundgylden/ smyrnium perfoliatum. Den sidste sår sig selv og bliver ikke mange år gammel. Til gengæld skaber den noget liv og variation over sit voksested.