onsdag den 30. maj 2018

forskellige motiver sidst i maj

Min bedre halvdel synes, jeg overdriver, når jeg hævder, det er for varmt til udendørs aktiviteter i dag; men det synes jeg nu, det er, og kameraet bliver kun luftet først eller sidst på dagen.
Roserne er allerede godt i gang, og efter min mening er der ikke noget flottere eller mere iøjnefaldende end sådan en rød rose som her Ingrid Bergman.

Iris chrysographes black form er derimod så diskret både i form og farve, at jeg var lige ved at overse den.

Honningløg/ Nectaroscordum siculum er heller ikke en plante, der  råber "se mig". Til gengæld formerer løgene sig ret pænt. Den kommer klart bedst til sin ret mod en mørk baggrund.


Det næste billede får mig til at tænke i borddækning, nemlig dobbeltriflet eller dobbeltblonde - det er uden tvivl kanten på fodbladet, som går igen i bregnebladene, der giver mig de associationer, og i virkeligheden er det vist halvblonde, de ligner. Jeg har lige slået bregnens lange navn op:  Halvmånefjerbregne Athyrium filix-femina 'Frizelliae.

Storkenæb har vi mange af i haven. Dels lyser de op og giver farve under blomstringen, dels er de velegnede som bunddække efter afblomstringen. Efterhånden køber jeg ikke nye planter mere, men sidste år faldt alligevel jeg for Southcomb Star, som var til salg i en åben have, og for Klepper, som så ud til at være mere mørkeblå end de fleste og overvejende lilla bølgekronede storkenæb. Det var den også i aftensolen i går.


Den hvide geranium phaeum var længe på min ønskeseddel, hvis vi går 20 år tilbage i tiden.  Den har heller ikke skuffet, for den lyser herligt op i skovhavens halvskygge.


Sidste år startede Abraham Darby med friske blade og en fornem blomstring, som desværre blev afløst af gentagne rustangreb, hvor jeg stort set fjernede alle blade. I år er den også startet godt; men forleden opdagede jeg, at de inderste blade ser lyse og saftløse ud. Det ligner et angreb af rosencikader; men det mærkelige er, at jeg ikke har set en eneste flue, selv når jeg giver planten et dask.

I forrige indlæg viste jeg et billede af cistus. Siden da har jeg plantet den om i en større krukke, og det er tydeligt, at det bekommer den vel. Det, jeg tog for sydlandsk afslappethed, var simpelthen et udslag af vandmangel.

Fy og Bi kan man godt kalde disse to storkonvaller. Zanlanscianense er 160 cm og humile kun 20 cm.



Med hookeri er vi helt nede i det diminutive. Den hører hjemme i et spaltebed eller en anden form for alpint bed.

mandag den 28. maj 2018

krukkeplanter

For tiden er der en stærk trend inden for haveindretning, hvor man indretter sig med krukkeplanter i stor stil ikke bare på terrassen, men også rundt omkring i bedene eller endda i stedet for bede. Det er jeg ikke god til, jeg har overhovedet ikke det æstetiske overblik, der gør, at krukkerne kan samles til en helhed, og jeg kan slet ikke overskue vandingen og vedligeholdelsen af så mange krukker, for ikke at nævne opbevaringen. Når jeg alligevel har en del, så er det, fordi jeg bruger dem til planter, som jeg har erfaring for ikke kan plantes ud i haven, men som jeg alligevel ikke synes, jeg kan leve uden.
Det gælder f.eks. løgplanten nomocharis, som er noget af det mest feminine, man kan tænke sig.

Det er clematis crispa også, og når den gror i potte, kan man rigtig beundre blomsten helt tæt på.

Gummibærende soløjetræ/ cistus ladanifer hører hjemme i middelhavsområdet og er stedsegrøn. Egentlig burde jeg nok studse nogle af grenene, så planten busker sig mere; men jeg kan ikke nænne at klippe blomsterknopper væk. Det må blive til næste forår, når nyvæksten starter, eller efter blomstringen. I varmt sommervejr kan planten være dækket af et gennemsigtigt og fedtet, duftende lag harpiks - heraf navnet.


Inkaliljen med den orkideagtige blomst vil gå helt amok, hvis den slippes løs i et bed - det har jeg prøvet. I en krukke kan jeg styre den.

Gyldenlak/ erysium Bowles Mauve  og en opstammet oliven er ved at være store planter ligesom rispapirplanten/ tetrapanax papyrifer og rosen Leonardo da Vinci.
             


                                    


10 krukker med agapanthus står og suger varme langs med en sydøstvendt mur. Der er ikke meget pynt ved dem lige nu, men det bliver der.

 
Pelargonium x ardens har stået i vindueskarmen indtil nu, men det er planen, at den skal på sommerferie udenfor. Den ranglede vækst og de små, intense blomster er det, jeg så godt kan lide ved planten.
          

søndag den 27. maj 2018

omslag i vejret

I dag glimrer solen ved sit fravær, og vi har fået nogle smådryp, dog så små, at de ikke kan registreres. På sådan en overskyet dag er det noget sjovere at tage kameraet med på rundturen, end når solen bager fra en skyfri himmel.
I fredags havde vi, som Lisbeth skrev i går, besøg af 2 x Lisbeth og Bent, og som altid, når havenørder/-bloggere mødes, havde vi en super dag. I fredags stod stewartiaen med store knopper, som er sprunget ud i dag, men sådan er det vel altid, når man viser sin have frem. 

Også paeonia peregrina er siden sprunget ud. Hvis jeg skulle døbe den, ville jeg kalde den lakpæon, selvom den faktisk kaldes balkanpæon på dansk.

Ellers er det ved at være slut med pæonartene. Anomale og emodi pynter dog stadigvæk; men om fem minutter er det silkepæonerne, der tager over.


Tulipa sprengeri er som sædvanligt rosinen i tulipanenden. Tænk, Lisbeth kunne godt acceptere den, selvom den unægteligt er rød:-)

 For ikke ret længe siden skrev Ulla varmt om stauden farvebælg/ baptisia, og det vil jeg gerne følge op med de næste to billeder. Efter flere års tålmodighed kan vi nu nyde synet af disse to store planter,  som hedder henholdsvis purple smoke og Carolina moonlight.


Det blå meconopsisbed er også sprunget mere ud siden i fredags. Når man som jeg sår dem, skal man regne med en vis variation i farven, men alligevel det er første gang jeg ser en med hvide rande. Det ser ikke ud, som om det skyldes tørken.


 I det gamle staudebed tager podophyllum versipelle meget af opmærksomheden med sine store, skinnende blade og de mystiske, mørkerøde blomster.


Personligt holder jeg nu også meget af bedet på den modsatte side af pikstensstien. Det er især på grund af variationen i bladformer og kontrasten mellem nye, brune rodgersiaskud og blå hostablade (krossa regal).


Aicha dominerer totalt rosenbedet i disse dage i alle mulige nuancer af gult. Dog konkurrerer den om opmærksomheden med en blå akeleje og kanelbusken Hartlage Wine.




Bedst som vi sad og spiste frokost på terrassen i fredags, forsvandt den gamle haveklapstol med et under Søren, og han endte på fliserne med et brag, heldigvis uden at komme alvorligt til skade; men i går, da jeg var på strøgtur i storbyen Skive, blev mit blik fanget af disse metalhavestole, som stod uden for Søstrene Grene. De bliver garanteret stående der, hvor de bliver placeret, og vi kan begge to godt lide designet. Nu skal jeg bare have købt nogle puder i Jysk.; men skal det være de diskrete grå eller de mere larmende orange?
Hynde stolesæde KELDMOSE ass.

mandag den 21. maj 2018

to træpæoner

Før de blomstrer af, vil jeg vise vores to største træpæoner i deres pinseantræk. Den første hedder xue lian , hvilket betyder snedækket, lotusduftende pæon. På en ferietur til England for måske 15 år siden forelskede jeg mig i en flot rockii plante, vi stødte på i en park i Brighton, og helmede ikke, før jeg fandt en på nettet. Jeg bestilte den her lidt senere på sommeren, og da det var en af mine første handler på nettet, kan jeg tydeligt huske, at jeg gik og frygtede, at jeg var blevet snydt, fordi der gik flere måneder, før planten dukkede op, men som vi alle ved, skal pæoner helst plantes og flyttes om efteråret, så der var mening i galskaben.




Den anden hedder shima nishiki, hvilket betyder ildflamme. Det specielle ved den er, at den med årene danner stribede blomster, mens de i starten er ensfarvede røde. Vi har indtil nu kun set røde blomster på den; men forleden opdagede jeg et par diskrete, hvide streger på et par af knopperne. Måske vil den producere flere tofarvede blomster til næste år; men nu ved jeg faktisk ikke, om jeg ikke vil foretrække de ensfarvede, røde blomster, når alt kommer til alt. i mine øjne kan den ikke blive flottere.