Opslag

Viser opslag med etiketten syneilesis

et temmelig afdæmpet indlæg

Billede
Sådan er vejret også i dag på denne første påskedag, gråt og køligt. Det er klart, at vi haveejere er mest optaget af de første forårsblomster og deres glade farvepragt. Samtidig er det nu også morsomt at følge de karakteristiske blade på diverse planter, der er  på vej. Her er det foldblad/ veratrum, blå valmue/ meconopsis, kobjælde/ pulsatilla og "paraplyblad"/ syneilesis palmata. Fritillaria er en helt speciel løgfamilie og virkelig fascinerende, selvom den ikke leverer forårets største farvepragt. Her det knopperne på raddeana, den sartgule kejserkroneslægtning, som trives udmærket uden døre, og sewersovii,som skal have en tør sommer og derfor er plantet i en krukke.                                                Tete a tete er både køn, robust og tidlig. Ærgerligt nok forbinder jeg den allermest med supermarkeder. Det kan planten jo ikke gøre for. ...

på tålt ophold

Billede
Søren og jeg er ikke enige om, hvor velsete klokkescilla eller havehyacinter, som de kaldes heromkring, er. Han synes, de er så smukke, mens jeg mere fokuserer på, hvor uhæmmet de breder sig. Og det gælder både de blå og de hvide.   Det samme gælder i øvrigt også de kønne, fyldte anemoner. Vejret er bestemt ikke noget at råbe hurra for for tiden; men trillium vaseyi og grandiflorum trives i det våde og kølige vejr. Denne iris har Søren reddet fra kompostdøden og plantet ud i køkkenhaven  - i dag kan jeg ikke huske, hvad jeg syntes, der var galt med den. Paeonia mlokosevitchii og steveniana er tydeligvis i familie.   Ranunkelblomster er så nuttede. Det er skovfogedtræet også. Weigela middendorfiana  Til sidst en lidt speciel nyanskaffelse: syneilesis aconitifolia med skæg på toppen.

tør torsdag

Billede
Min bloglyst er ikke voldsomt stor her i sommerheden og det stærke sollys; men i dag var det grangiveligt, som om dagliljerne spurgte, hvorfor de ikke også måtte blive fotograferet. Ellers var dagens oplevelse at se to ellers ikke særligt farvestrålende syneilesis palmata i blomst - den til højre hedder kiko, og måske kan man lige ane resterne af  bladenes oprindelige, flotte, gule årer. Det er udpræget skovbundsplanter, som dog sagtens kan klare noget tørke, når først de er etableret. For 2 år siden købte jeg sommerfuglebusken Buzz Ivory hos Odenia. Den beskrives som en dværgplante, men er 2 meter høj i år, hvor jeg undlod at skære den tilbage i foråret. Den er mere fin i gren-bygningen end de traditionelle sommerfuglebuske. Lidt forskelligt Planter, der venter på regnvejr   Impulskøb White henryi strækker blomsterbladene på en finurlig måde. Den anden lilje skulle være en guldbåndslilje, men det tvivler jeg lidt på....