hortofilia

Dagens indlæg starter med clematis Pixie, som indtil videre har stået i drivhuset. Det er egentlig en utrolig nøjsom klematis. Jeg gøder den lidt, nu hvor den blomstrer, og når den er afblomstret, fornyr jeg det øverste jordlag med noget kompost og stiller den i halvskygge og prøver at huske at vande den engang imellem. Til efteråret vender den så tilbage til drivhuset. Nu til dagens emne. I sidste uge beskrev  Lisbeth  levende sine genvordigheder med et fyrretræ, som pure nægter at vokse ret op i den klassiske pyramideform, som hun ønsker. Det fik mig til at kigge nærmere på, hvad vi har af mere eller mindre skæve eksistenser. Den skæveste er uden tvivl pinus strobus Shaggy Dog, der på samme tid har en både vandret og lodret vækstform, som ender med at få den til at ligne en langhåret hund.  Vores er indtil videre mere opret, end jeg egentlig havde forventet, og vi følger spændt dens videre udvikling. Tidligere i år beskrev  Carina  et lignende problem med pinus conto

Tja, indtil videre har det været et forår på godt og ondt. Det onde vil jeg ikke komme nærmere ind på - det fylder kun alt for meget, som det er - men det gode forår i haven kan jeg ikke få nok af. For mange haveejere er forårets højdepunkt tulipanernes blomstring: men fordi de ikke bryder sig om vores lerjord, og fordi rådyrene har snuppet alle de lækre knopper, der trods alt var at finde, er de ikke mine favoritløg. Lige her og nu er det narcisserne, jeg nyder mest. De helt almindelige, stærktgule  påskeliljer har jeg forsøgt at samle ved indkørslen, hvor de afløser vintergækkerne foran syrenhækken. Det syn holder jeg meget af. Inde i haven er det andre typer, jeg prøver at holde mig til. F.eks. kan jeg rigtig godt lide de forholdsvis små narcisser, som lægger kronbladene bagud som Jenny herunder. I sandbedet fandt jeg denne potte med en lignende, men lidt mindre narcis (også en cyclamineus)  sammen med ipheion uniflorum/ vårefeion. Den slags lave lerpotter er j

Vejret i den seneste tid har næsten været for godt til, at tiden skal bruges på at sidde ved computeren og lave blogindlæg. På den anden side er er foråret et af de bedste tidspunkter at være haveejer på med alle de buske, løg og stauder, der springer ud og begynder at blomstre og fortjener at blive foreviget. Dagens indlæg starter med akebia quinata/ femblad med blomsterne på det første billede og på det andet billede selve planten, der slynger sig som en fletning op ad en navr / acer campestre. Snepryd /chionodoxa  danner et blåt bunddække under akebiaen og har efterhånden forvildet sig rundt i hele haven, hvor den både kan dukke op enkeltvis og i grupper. Heloniopsis orientalis er efterhånden en del år gammel, men er ikke vokset ret meget. Måske står den for skygget. Denne påskeklokke kommer med i indlægget, fordi den i morges lå henad jorden. Lidt op på formiddagen rettede den sig op, så solen kunne oplyse prikkerne på den midterste blomst. Solen kunne

I går havde jeg besluttet, at camellia Hagoromo skulle klippes tilbage og havde båret den uden for drivhuset, så man rigtig kunne se, hvor langbenet den var. Så fik jeg øje på alle de friske, nye skud på grenene. Dem nænnede jeg ikke at klippe af og slæbte busken tilbage i drivhuset med uforrettet sag, og jeg havde endda renset saksen, noget, jeg ellers ikke er alt for omhyggelig med at få gjort. Efter at have sovet på det vedtog jeg, at de nye skud måtte ofres på skønhedens alter, og nu er den blevet klippet tilbage og har fået en håndfuld gødning og et lag kompost.  Jeg er sikker på, at resultatet nok skal ende med at blive godt. Nu jeg var i beskæringsmode fik camellia Yuletide lige samme omgang, og bagefter gravede jeg den ned i staudebedet i potten, så den er nem at grave op, når den skal til at blomstre forhåbentligt i december. De to andre kamelier i drivhuset har en mere busket vækstform og slap for saksen i denne omgang; men jeg snupper helt sikkert