torsdag den 31. august 2017

Hvad er mon dette? Er det mon en trold, eller er det en fortvivlet landmand fra Salling, der anråber vejrguderne om tørvejr, eller er det et udgået kirsebærtræ iført humle?

I dagens anledning viser jeg en Princess Diana blomst, selvom jeg i grunden synes, medierne går lidt amok i sentimentalitet. Søren har lovet at lavere et højere stativ til princessen til vinter, så hun ikke behøver at slænge sig henover naboplanterne

Det er også cyclamentid - og nøgen jomfru tid.




Billedet her skal vise den indre bøgehæk, som Søren har studset igen, bag ved det gamle staudebed. Det pynter med den stramme baggrund, især de to buer var blevet lådne.

Bedet er efterhånden ikke et staudebed, men et "mixed border", hvor der også indgår træer og buske. Her er det hortensiaen Love You Kiss, der danner en buket sammen med en asters (frikartii 'mönch').

Hvis man ved det, kan man ganske svagt skimte slyngrosen St. Swithun i baggrunden. Den udmærker sig ved at være dejligt lyserød og ikke spor pink i mine øjne.

Parasoltræet/  Sciadopitys verticillata står i samme del af haven omgivet af forholdsvis lave stauder og pyntet af tropaeolum speciosum.

Staudebedet, jeg lige har vist, er sammensat af planter, jeg holder af, og som topper på forskellige tidspunkter, men er formentlig ganske umoderne, idet mit indtryk er, at det er cottagehaver og præriebede, der anslår tidens populære stil. Noget lidt prærieagtigt, i hvert fald i den danske fortolkning af en prærie, er der vel over vores sensommerbed, men vores lerjord bevirker, at planterne bliver noget kraftigere, end jeg tror, de er  på den rigtige prærie.
 

Naturen er da uberegnelig: Selvom vi ikke har haft mange solskinstimer, har Skovfogedtræet givet de flotteste, store, røde æbler i mange år.

Black Beauty blomstrer utroligt længe og flot. Det er ikke så mærkeligt, at den bliver flittigt benyttet i liljeforædlingen.

tirsdag den 29. august 2017

en håndfuld nærbilleder

To blå: I flere år har jeg forgæves prøvet at indføre cikorie/ Cichorium intybus i haven både ved at så den og ved at plante den. I år har jeg endelig haft succes med at grave en plante op ude i en grøftekant og omplante den i vores have. Efter at have googlet den har jeg fundet ud af, at det ikke er den, der blev brugt til kaffeerstatning under krigen, men en anden form for cikorie.

I vinter faldt jeg over og for den næste plante, som nogle steder kaldes blå kløver eller blå oxalis (parochetus communis), og var også heldig at finde en frøforhandler. Jeg tror, der kom seks planter ud af såningen, og dem har jeg plantet sammen i en stor, flad lerkrukke. Hvis de overlever vinteren, tror jeg, de skal plantes om i en dybere krukke. Ampler er ikke noget, jeg gør i, men der ville deres hængende ranker sikkert ellers gøre sig godt.
                

To klatrende aconitum: Jeg har før vist Red Wine, men der findes også en White Wine. Foreløbig ser det ud, som om den hvide har en meget kraftigere vækst end den røde.
                        

  

Sommerblomster dominerer bestemt ikke havebilledet. Søren sår altid en række eller to i køkkenhaven, og morgenfruerne sår sig selv år efter år. I år spirede zinniafrøene overhovedet ikke, og Søren fik ikke gemt lathyrusfrø, så vi har nøjedes med en gul cosmos, enkeblomst/ scabioa atropurpurea og timeviser/ hibiscus trionum, hvis yderside under udspring er helt forrygende.

De gamle bjælker omkring mit sandbed til opbevaring af frøpotter var ved at rådne op og fulde af svamp og trængte til fornyelse. Vi valgte at erstatte dem med et metalsneglehegn, og så har Søren lavet et nyt netdække, så fuglene ikke kan snuppe de små frøplanter.

Når man som os har en stor have, kan der godt findes en plads til en kraftigtvoksende staude som djævelsbid/ succisa, hvis små, kuglerunde blomster jeg synes er utroligt dekorative. 

søndag den 27. august 2017

To bede plus lidt andet

Ved stuehusets østgavl på en lille skråning ligger dette bed lige neden for terrassen. Min plan har gået ud på at kombinere mørkt og gråt løv med orange blomster og blade.

Først og fremmest er det sedum washfield ruby og heuchera obsidian, der udgør det mørke element sammen med en lille berberis og de store olieplanter. De grå er to forskellige bunddækkende artemisia/ bynke.

Det orange leveres af en heuchera, en dahlia, som lige tager en lille pause i blomstringen, hot chocolate og olieplanterne.,



















Jeg bilder mig ind, at de grå og mørke omgivelser får den lille koreagrans farve til at stå frem, hvor grønt ellers normalt er baggrundsfarven.
abies koreana cis

I baggrunden og i et andet bed står en mørk hyld.

Aeonium schwarzkopf ville også passe godt ind i bedet, men fordi den skal ind om vinteren, har jeg valgt at have den som potteplante lige overfor på terrassen.

Den kan godt bære at blive zoomet ind på.

Et rødgult mellemspil i form af  leopardlilje/ lilium pardalinum og dahlia Ann Breckenfelder. Dahliaens bagside er næsten et helt lille kunstværk.


Det bed, vi kalder halvmånebedet pga formen, set fra forskellige vinkler. Her er det især mørklilla og mørkt pink,  der hersker, og så står der er lav, hvid sommerfuglebusk i baggrunden. Vi har fået overskyet vejr igen igen, så billederne virker måske lidt dystre.




Den gule montbretia/ crocosmia Paul's best yellow blev glemt  i jorden i efteråret og har klaret at overvintre ude. Den sarte blomst tilhører hosta plantaginea. Jeg havde forventet en rent hvid blomst, men klager bestemt ikke.
                     

fredag den 25. august 2017

lidt om georginer/dahlier

Ordet georgine falder nu engang bedst i min mund, selvom det nok sjældent bliver brugt i dag, og dahlia vist i virkeligheden er den ældste betegnelse.

Vi har cirka 20 forskellige og overvintrer stort set dem allesammen, så der er altid en dag om foråret og en om efteråret, hvor knoldene skal plantes ud eller samles ind. I mellemtiden passer de vel stort set sig selv bortset fra arbejdet med at plukke buketter og fjerne frøstande.

I år, hvor vi har fået masser af vand og meget lidt sol, har især de småblomstrende georginer udviklet sig til nogle ret uinteressante, megastore, grønne planter i stedet for et iøjnefaldende farveindslag. Se bare billedet herover. Selve blomsten er ellers virkelig farverig.

Modsat er det med mørktløvede georginer som Twyning's After Eight.  Den har noget personlighed og tilfører sit bed noget særligt, i hvert fald i mine øjne.

Blomsten er så lys, at dens nuancer let bliver udvisket på billeder; men den er i virkeligheden ganske raffineret, ikke mindst på baggrund af det mørke løv.

'HS Wink' kan noget af det samme og står et meget iøjnefaldende sted på et hjørne ved den ene terrasse. Jeg tvivler på, at en grønbladet dahlia ville kunne udfylde pladsen lige så godt. 

tirsdag den 22. august 2017

løst og fast

I disse dage er der hele fem blomster eller blomsterknopper i den stedsegrønne magnolia grandiflora Goliath, og så er det, jeg godt kan leve med, at den skal pakkes ind om vinteren. Desværre er Søren mere træt af  det lidt uinspirerende vintersyn.


En anden nydelig plante er brogetbladet agapanthus silver moon med lavendelfarvede blomster.


Grønne planter kan også være interessante i august, selvom det er en måned med masser af glødende farver. Betula ermanii mount zao purple er et kønt lille birketræ, og når man zoomer ind, kan man nyde synet af den flotte stamme og de struttende rakler.


Naboen er den forårsblomstrende styrax japonica, som stadigvæk har sit mørke, skinnende løv. I foråret var der lidt skriveri om, hvorvidt den kunne være en Evening Light, og det bliver jeg mere og mere tilbøjelig til at tro, at den er.

Dryopteris sieboldii med de specielle, læderagtige blade har lidt svært ved at trives under danske forhold, selvom den vist er ganske hårdfør. Derfor dyrker jeg den som en krukkeplante.

En krukkeplante, der er kommet til i år, er den ikke hårdføre busk cistus/ soløjetræ. Den har jeg savlet over billeder af  i engelske bøger og blade i årevis, så da jeg faldt over et forsømt eksemplar i en planteskole først på sommeren, slog jeg til med det samme. Det skulle være nemt at tage stiklinger om foråret, så det må jeg huske at forsøge mig med.


Endnu to krukkeplanter: codonopsis vinciflora og grey-wilsonii