hortofilia

I 12 år har vi ventet  på, at det opsatmmede ambratræ/ liquidambar styraciflua gumball  skulle eksplodere i fantastiske efterårsfarver, og lige så længe er dets løv forblevet grønt, og hvad der er endnu mere iriterende, så er de visne blade hvert år blevet hængende helt ind i marts, hvorefter jeg nødtvungent er gået i gang med at fjerne dem blad for blad. Nu er det slut  med det; for i går gik Søren i gang med talje og reb  og drænspade og fjernede træet  med hele roden. Processen viste sig til alt held at gå langt mere gnidningsfrit, end han havde forudset. Afløseren stod kun nogle få meter væk. Det er det ret specielle hjultræ/ trochodendron aralioides, som stod i et andet lille bed sammen med en del forskellige halvhøje planter, hvor dets særpræg ikke kom til sin ret. Omkring ambratræet lå der en ring af hundetand/ erythronium dens canis, og da de blev gravet op, åbenbarede der sig en skat af løg i forskellige størrelser. De fleste løg blev fordelt rundt om h...

Man ville være et utaknemligt skarn, hvis man ikke nød det lune novembervejr. Alligevel har jeg det lidt, som om jeg går og venter på, at frosten skal gøre sit indtog, og vejret vende tilbage til det normale.   Et vigtigt element i novemberhaven er de visne græsser, og i dag, hvor solen skinner så smukt, bliver de ekstra synlige. Det gælder næsten især fladaks/ chasmantium latifolium, som man nærmest ikke bemærker i gråvejr. Denne hortensia (Mirai hedder den) starter sin blomstring først på sommeren og er ikke sluttet endnu. Samtidig kan jeg godt lide den limegrønne farve på de visne blomster. Blandt roserne er Claire Austin den suverænt mest blomsterrige her i november. Farven har som sædvanligt om efteråret bevæget sig fra creme til lyserød. Stauderne kan også være med endnu, når det gælder blomstring; men for nogle af dem bliver det kun til enkelte blomster hist og pist. Anemone Honorine Jobert Rudbeckia Henry Eilers Ambratræet/ liquidambar styraciflua planter man pga det flotte...