torsdag den 20. juli 2017

lidt om farver

Jeg ved det udmærket - røde blomster er kontroversielle for nogle mennesker; men personligt er jeg helt  vild med denne røde farve, som balancerer på grænsen til det orange, fordi den har en del gult mikset op i farven. Samtidig er der tilsat et diskret skvæt sort, og baggrunden dannes naturligvis af den grønne komplementærfarve, noget der giver ekstra liv til den røde farve.
Planterne er fra venstre med uret: dahlia Ann Breckenfelder, tropaeolum speciosum, rosa Troika, crocosmia mas. Lucifer.

Derimod er de meget mørke farver, hvor det røde element fylder meget mindre, uhyre populære, har jeg indtryk af. Her indgår i højere grad den blå farve, ligesom sort er brugt  mere flittigt.
Planter: DahliaVerrones obsidian, lægekvæsurt/ sanguisorba officinalis foran kæmpeærenpris/veronicastrum, daglilje/ hemerocallis American Revolution, heuchera obsidian.

Mørke dahliablade som baggrund for  den rustrødeHelenium 'Moerheim Beauty' giver næsten en neongrøn effekt til stilke og blade.

Den let fyldte Frances Joiner kan jeg ikke forestille mig, der generer nogen. I mine øjne bliver den noget mere interessant, når den ses sammen med den blå nabo Roxanne.


Med codonopsis ovata?/ clematidea? er vi ovre i en sart blå farve, som ville drukne fuldstændig i et bed med de ovenfor viste blomster. Planten står utroligt godt i vores spaltebed.

Når man kender codonopsis, ved man, at den sarte blomst gemmer på en farverig hemmelighed.

Blomsterfarverne på staudehortensia/ deinanthe bifida Pink Kii og caerulea er lige så sarte. Det er tørstige stauder, som næsten altid får brune bladrande; men blomsterne er trods alt værd at vente på.

mandag den 17. juli 2017

trææææls

Muldvarpe underminerer haven, myrerne vrimler for vildt overalt, og dræbersneglene har gjort deres indtog. To store, flotte roser har fået rust, blæsten raser, og regnen lader vente på sig. Træls 😧

nepalense

lankon

regnlilje/zephyranthes


?


delphinium green twist, King Arthur og sungleam


megagammel astilbe




la rose des quatre vents



Børnebørnene er på sommerferie - det er overhovedet ikke træls 😍

tirsdag den 11. juli 2017

Så gik glansen af Sankt Gertrud

Det udtryk faldt mig ind i går, hvor jeg ubarmhjertigt skar geranier, astrantia og salvie ned til sokkeholderne, nej ikke helt til sokkeholderne for salviernes vedkommende, kun ned til de nye blomsterskud. Desuden fjernede jeg alle de roser, der bare var i nærheden af at tænke på at falde, og nogle steder røg der nogle ret lange grene med i faldet. Der går vist desværre hele seks uger, før der kommer en genblomstring.

Rosa Mundi, Ferdinand Pichard og Santana blev beskåret kraftigt i foråret og alle har kvitteret med en harmonisk busk.



Til sammenligning: Rosa Mundi til venstre og Ferdinand Pichard til højre

Men Raubritter er klart min favorit i år. Dens kuglerunde blomster er helt unikke. Sidste år stod den frit og var hverken en busk eller en klatrerose. I år trives den i sit korset.



Piluu er ikke ligefrem min yndlingsklematis, men den blomstrer længe og rigt, og jeg kan ikke lige komme i tanker om andre, der har både fyldte og enkelte blomster på planten på samme tid.

Så er durandii mere efter min smag, selvom den ikke rigtig kan bestemme sig for, om den skal krybe eller klatre.

Viorna og Roguchi vil vi kunne glæde os over de næste par måneder.


Aconitum pink sensation og aconitum album er to nemme og kønne stauder, som ikke skal bindes op. De breder sig stille og roligt med årene - lidt ligesom deres ejer😏
                             
Filipendula rubra

Stipa tenuissima pony tails

tirsdag den 4. juli 2017

fotografens genvordigheder

Det er slet ikke let at lege fotograf 😟 Hvis solen skinner, bliver de lyse motiver overbelyst, og i gråvejr bliver resultatet ofte trist og dødt, og så vil jeg helt undlade at kommentere på den idelige regn og blæst.
dianthus Elizabethan (pink)

Tre forskellige slags smalbladet klokke/ campanula persicifolia - jeg er vild med deres sarte blomster, men min favorit er nok den midterste med tilnavnet La Bello.



Gule blomster kan sandelig også volde problemer. Med rølliken handlede det om, at jeg måtte kante mig ind midt i en rosenbusk for at få den bedste vinkel uden for meget baggrundsstøj.
Achillea Credo

Riddersporen delphinium  sungleam er så sartgul i udspring, at den blegner og bliver hvid i solskin og næsten forsvinder i den grønne baggrund  i overskyet vejr - jeg må vende tilbage om et par dage, når den er fuldt udsprunget.

Echinacea paradoxa er der ingen problemer med overhovedet, heller ikke når det handler om overvintring.

Den forholdsvis lave kleopatras nål/ steppelilje/ eremurus stenophyllus er en af dem, som helst skal have et strejf af solskin for vågne til live.

Særkrone/ amorpha fruticosa er en fligetbladet busk, som ikke tåler blæst, og som har violette eller mørkebrune blomsteraks med fristende gule støvknapper på støvdragerne. Problemet her er, at man skal helt tæt på blomsten for virkelig at se, hvor raffineret den er.

På det næste billede var det de lige linjer, der var problemet mere end blomsterhovederne.
Cenolophium denudatum/ baltisk persille

Petit faucon er navnet på denne staudeklematis, som godt vil klatre lidt, hvis man tilbyder den noget at klatre opad som f.eks. en søjletaks. Farven er blevet mere blå, end den er i virkeligheden.


Med Leonardo da Vinci er vi tilbage ved problemet med, at sollyset udvasker de fuldt udsprungne blomster. Heldigvis var den skrå aftensol i går mindre hård. Jeg vil slutte med at tilføje (måske prale lidt med), at planten her er en stiklingeformet version, som nu har vokset 4-5 år på egen rod.

søndag den 2. juli 2017

rosenstativer m.m.

I efteråret lavede Søren de to stativer herunder til Ghislaine de Feligonde og Raubritter i rosenbedet.


Lidt derfra udnytter Abraham Darby sit enklere stativ helt godt for første gang.

I selve haven dannerr de følgende tre stativer rygraden i det gamle staudebed. De bebos af Eden Rose, St. Swithun og Red Eden i selskab med Mme Alfred Carrière.
                         


Munstead Woods stativ er usynligt om sommeren, men holder godt sammen på den store busk.

Hvis et æbletræ kan kaldes et stativ, så har jeg et påskud for at vise Lykkefund igen. Duften i den del af haven er helt vidunderlig.

Lilium formosanum var. pricei er en smuk, men også speciel lilje, idet blomsten er enormt stor i forhold til den korte stilk.

 Magnolia grandiflora Goliaths første blomst er sprunget ud. Den er en del af belønningen for vores besvær med at vinterbeskytte den store plante.


Til sidst to imponerende violfrøstjerner, nemlig den sartgule dasycarpum og klokkefrøstjerne/ rochebrunianum, begge i 2 meters højde.

                     


Når man zoomer ind, ser det næsten ud, som om dasycarpums blomster udelukkende består af støvdragere.