tirsdag den 20. juni 2017

Pæoner og roser fører sig voldsomt og vidunderligt frem for tiden, men der er også mange andre smukke blomster og planter, og dem har jeg forsøgt ar holde fokus på i dag
Lilium martagon albiflorum , Claude Shride og  Mrs. R.O. Backhouse,




ukendt lilje

Abies koreana 'Kohouts Icebreaker' fyldt af nye skud.

Gladiolus byzantinus har overlevet ude i haven og trives endda rigtig godt

Kalmiablomster og kalmiaknopper tager man ikke fejl af, når man først én gang har set dem.

Denne gøgeurt (dacthyloriza x grandis) er en mere kraftigtvoksende plante end de to arter, der har  krydset sig.

Denne ældgamle (ca 70 år) og aldrig omplantede silkepæon med geranium patricia i baggrunden måtte alligevel med i dagens indlæg - den er måske afblomstret næste gang, 

torsdag den 15. juni 2017

en stille og overskyet junidag

Det er sådan en lise både for ører og øjne og planter, at blæsten er har lagt sig, men det holder sikkert ikke ret længe.
Jeg nøjes med navnene i dag - ellers ville det nok blive temmelig trivielt at læse fin, fantastisk, uundværlig, smuk, imponerende, og hvad har vi, i en uendelighed, for det er de altså allesammen.

podophyllum x spotty dotty

gillenia trifoliata/ sommerfugleblomst

campanula sarastro


amsonia blue ice

lilium pomponium

kæmpehavre/ stipa gigantea


constance spry


styrax japonica/ japansk sneklokke


tirsdag den 13. juni 2017

om bloglivets glæder og en del om stewartia

I lørdags havde vi inviteret til blogtræf og fik en forrygende eftermiddag i selskab med otte hyggelige, haveglade og havekyndige mennesker, Selv vejrguderne opførte sig eksemplarisk, så vi kunne ikke have drømt om en bedre eftermiddag.
 Lilium macliniaea og gøgeurt/ dactylorhiza

Plantenavne svirrede i luften og blev jævnligt efterlyst, og ved denne aconitum kom jeg uhjælpeligt til kort; men så er det jo fedt, at bloggen har et plantearkiv, hvor man kan slå den slags op. Helt ærligt, hvem kan gå rundt og huske sådan et navn😏

aconitum lycoctonum subsp moldavicum

En anden af gæsterne var interesseret i artsnavnet på vores stewartia; men igen kom jeg til kort. Træet har vi haft henimod 30 år, og enten fik vi ikke artsnavnet at vide, eller også glemte vi det omgående, for dengang skulle vi jo bare have en stewartia og anede ikke en pind om, at der var flere arter at vælge imellem. 

På et tidspunkt forsøgte jeg at identificere arten vha internettet og konkluderede dengang, at det måtte være serrata pga træets tidlige blomstring, blomsternes kop- eller klokkeform og dets ret upåfaldende bark. men nu har jeg erfaret, at stammen på serrata exfolierer/ skaller af, og det har vi (eller rettere jeg) ikke observeret på vores træ.

Derfor har jeg ledt lidt videre og er standset op ved rostrata, bl.a. fordi Bjarne Dinesens billeder ligner vores træ rigtig meget - og så dog alligevel ikke, hvis man f.eks.sammenligner blomsternes bagside. Rostratas blomster lader desuden til at åbne sig mere op end på vores træ.

Tilbage  hos serrata besluttede jeg at give stammen på vores træ en omgang vask og skylning for at kunne tage barken i nærmere øjesyn, og hvad åbenbarede sig? Jo, især på sydvestsiden, som får mest lys og derfor ikke bliver voldsomt dækket af alger, er der tydelige afskalninger, hvilket selvfølgelig ikke overraskede Søren.

Konklusion (indtil  andet er bevist): vores træ er et stewartia serrata.
Et link til en artikel om stewartia

'Vi tog en berberis med,' sagde to af gæsterne og forærede os en hjemmelavet diphylleia sinensis/ paraplyblad.  De kigger vist ind på Hortofilia engang imellem 😀  Rigtig god bloghumor!

dicksonia fibrosa
Et andet par forærede os denne flotte bregne, som med tiden udvikler en stamme og derfor kaldes træbregne. Den bliver det spændende at følge.
Dagens mærkeligste plante var dog denne Bowiea / knoldasparges, som jeg aldrig har set før. Umiddelbart troede jeg, at løget var en kunstig dekoration; men alle stænglerne vokser rent faktisk op af toppen af løget, som med tiden fornyr sig selv.  Den skal stå i bryggersvinduet og skabe godt humør, hver gang vi går forbi den.

søndag den 11. juni 2017

en våd junisøndag

Var de ikke allesammen våde sidste år?  Sådan husker jeg det i hvert fald. I går havde vi tørvejr og fint solskinsvejr, men det skal man åbenbart ikke forvente flere dage i træk. Det er, som om jeg er tilbøjelig til at ramme nogle meget overskyede perioder, når jeg går ud med kameraet, og det gjorde jeg så også i dag.

Stor fuglemælk/ ornithogalum magnum ser man undertiden som snitblomst hos blomsterhandleren. Den er nu også en fin haveplante.

Pseudolarix amabilis/ guldlærk, et lille og langsomtvoksende træ - det står nok for skyggefuldt.

 Klematis fusca dwarf

To kig fra det gamle staudebed


Peregrina, en udpræget skålformet pæon, som jeg såede for snart mange år siden.

Saruma henryi er stadigvæk i mine øjne en smuk bladplante, selvom løvet nu er grønt og de gule blomsterblade er faldet af næsten allesammen, så der kun er de limegrønne dækblade tilbage.

Azaleodendron govenianum blomstrer flot i år, selvom de øverste blade fik et svirp af frosten. Vi har haft planten i tre år, og jeg synes, den er vokset specielt meget det sidste års tid.


En sjælden gang imellem dukker der sådan en digitalis op. Jeg har læst mig til, at fænomenet hedder pelorie.

Rhododendron Silberwolke - nu1050 visne blomster lettere - sammen med det blå meconopsishjørne.

Lupinus arboreus versicolor, en krybende og bredtvoksende trælupin.


Mens det har regnet, har jeg moret mig med at manipulere billedet af vores stubbed. Jeg er gået efter noget spøgelses- og måneskinsagtigt.

torsdag den 8. juni 2017

En lille reminder

På lørdag er det 10. juni, den dato, hvor vi har inviteret til blogtræf/ havekomsammen/plantesnak - invitationen kan ses lige her til højre på bloggen.

Invitationen står stadigvæk ved magt, og indtil nu har otte personer meldt deres ankomst. Sjovt nok er ingen af de otte havebloggere,  men  have- og planteinteresserede mennesker, der følger med på Hortofilia.

Vi glæder os allerede. Græskanterne har aldrig været mere lige, og vejrmeldingen er fin, så hvis der er flere, der finder ud af, at I har tid og lyst og mulighed for at komme, er I stadigvæk hjerteligt velkomne.

Hvis det passer bedst for jer at medbringe en madpakke, er det heller ikke en hindring. Der er masser af siidepladser både ude og inde.

Uanset hvor mange der dukker op, ser vi frem til en hyggelig eftermiddag med masser af plantesnak.