tirsdag den 26. december 2017

Julen 2017




 - vil næppe blive husket for sit smukke vintervejr, men Karstens korte indlæg fik mig alligevel mirakuløst op af sofaen og en tur ud i ruskvejret. Meget lys var der  nu ikke at gøre godt med, og efter kort tid begyndte det oven i købet også at regne.

Narcissus romieuxii ex julia jane har været så venlig at lade en enkelt blomst springe ud her i juleferien. Den står i mit "plunge bed", hvor jeg opbevarer potter med diverse løg, som nok vil rådne, hvis de bliver plantet ud i haven. Julia Jane skal tages op efter blomstringen og opbevares tørt i tre måneder, noget, jeg desværre er tilbøjelig til at glemme. I år har jeg virkelig tænkt mig at huske det.

Det er også liiige før, at troldnød springer ud.

fredag den 22. december 2017

drivhus og julegave

Mit sidste indlæg før jul tager udgangspunkt i drivhuset. Rundt omkring på bloggene har jeg set mange fine eksempler på, at folk har pyntet deres drivhuse op til jul efter alle kunstens regler med de hyggeligste siddepladser, man kan forestille sig. Det er der overhovedet ikke plads til i vores, som benyttes til opbevaring af mere eller mindre vintersarte krukkeplanter som f.eks. clematis crispa, der lige har en enkelt blomst tilbage.

Freckles er plantet ud og bor fast i drivhuset, og den har en fest for tiden, selvom december indtil nu har været utroligt lysfattig. Det er en fornøjelse at kigge indenfor og følge blomstringen.

Den gule lewisia trænger snart til en pause, hvor den kan tanke ny energi og danne nye knopper.

Rosenslyngeren skulle sådan set bare overleve i drivhuset, men bliver stædigt ved med at blomstre.

Allerede i onsdags pakkede jeg den første julegave ud. 5. december viste jeg Søren en sjov og anderledes regnmåler på dette amerikanske blogindlæg, og hans reaktion var at foreslå, at jeg skulle bestille den som julegave. Som sagt så gjort, og nu har Amazon.com oven i købet fundet ud af at indregne den ellers så irriterende importafgift i betalingen, så alt er idel lykke.

Hermed en rigtig glædelig jul til alle jer, der kigger indenfor hos Hortofilia.

søndag den 17. december 2017

3. søndag i advent

Der er ikke noget bedre i det halvmørke, vi er indhyllet i den ganske dag (lige bortset fra i dag 😁), end at få øje på små forvarsler om forårets blomster som f.eks. disse bittesmå glimt af vinteradonissens gule blomster.

Måske tager jeg fejl; men det er mit indtryk, at amaryllis er endnu mere populær som juleblomst i Norge end i Danmark. Uanset hvordan det forholder sig, så har jeg også investeret i en. Pudsigt nok ser det ud til, at den første blomst når at blomstre af før jul, og den anden knop først springer ud efter jul.         
    


Roserne er 'still hanging in there'. Munstead Wood står med en del fede, mørkerøde knopper; men når man ved det, kan man godt se, at den yderste del af stilken er lys og mangler energi. Bare et lille fingerknips og knoppen dratter ned.

En enkelt hortensia ser stadigvæk blå ud; men det får sikkert ende, når denne omgang frost bliver afløst af tøvejr.

onsdag den 13. december 2017

der var engang

- hvor stynede piletræer var et helt almindeligt syn i landskabet, dog ikke så udpræget her i Vestjylland, men meget udbredt på Fyn og Lolland-Falster. H. C. Andersen kan næsten kun have fået sin inspiration til Fyrtøjet fra sådan et hult, gammelt træ.

Jeg har læst mig til, at det i 1700 tallet i forbindelse med landboreformerne og udflytningen af gårdene fra landsbyerne ligefrem blev påbudt ved lov, at man skulle dyrke pil dels som foder, men også med henblik på at bygge gærder omkring markerne.

Også i Van Goghs Holland må disse knortede træer have været udbredt. I hvert fald var han tydeligt fascineret af dem. Billedet herover gad jeg godt se i virkeligheden - forholdet mellem den forslidte, krumbøjede (land)mand  med hænderne dybt begravet  i bukselommerne og de forkrøblede træer i det vintergrå landskab taler virkelig til både fantasi og empati.

Herinde i havens læ har vi kombineret vores fascination af pileflet og landskabets forblæste, stynede træer til at plante tre flettede piletræer i vores fugtigste bed. Efter tre-fire år er der allerede tegningen til det rigtige, og med tiden vil fletværket vokse sammen til en stamme. Det er bare desværre lidt som at slukke lyset i bedet, når de farverige grene bliver klippet af midt om vinteren.

søndag den 10. december 2017

2. søndag i advent

I går formiddag oplyste solen kortvarigt det lave elefantgræs Miscanthus sinensis 'Adagio' på en baggrund af bøgehæk og rosenløv, og i dag var motivet dækket af sne, og solen glimrede ved sit fravær.

Ni roser bød sig til i går, nemlig Mozart, Hot Chocolate, Eden, Pat Austin, Claire Austin, Rhapsody in Blue, Penny Lane, Ghislaine de Feligonde og leonardo da Vinci. Mange af dem er lettere vejrbidt, en  charme ekstra efter min mening.

I dag er de sværere at få øje på.

Roserne sætter punktum for sæson 2017, mens juleroserne indvarsler 2018 - billederne er fra i går.


Småt har også ret, her i form af peberbuskblomster. Den hvide viser vanen tro de første blomster i december, mens den lilla normalt først springer ud i februar/marts.

Det er ikke godt at vide, hvor mange chancer for snebilleder man får i denne omgang, så her kommer et par stykker  for en sikkerheds skyld.

torsdag den 7. december 2017

stadigvæk plus ti


I dag tvang jeg mig selv ud med kameraet trods blæst og rusk og halvmørke for at tjekke, om det stadigvæk var muligt at finde ti planter i blomst ude i haven, og det var det så godt og vel. Desuden er der stadigvæk en del roser; men de var håbløse at fotografere i dagens kraftige blæsevejr.

De fleste blade er jo blæst af; men den gule azalea har mærkeligt nok  beholdt meget af sit løv endnu.

Clematis Freckles og en gul lewisia er blandt de blomstrende planter i drivhuset. Lewisiaen har blomstret året rundt med ganske korte pauser, mens Freckles har småblomstret henover foråret og sommeren, men har en tydelig hovedblomstring her i december i år.


Der befinder sig faktisk et rigtig flot juletræ i toppen af  fuglehustræet. Det er en koreagran fyldt med kogler.

søndag den 3. december 2017

første søndag i advent

Salvia black and blue blev midt i ugen gravet op og bragt i sikkerhed for frosten, og lidt skuffet blev jeg, da den viste sig  at have en trevlerod og ikke en knold, som jeg ellers har læst. Måske er det ligesom med chokoladekosmos, som ifølge denne artikel udvikler trevlerod, når den er stiklingeformeret. Hvordan det hænger sammen, forstår jeg simpelthen ikke. Stiklingeformerede dahlier udvikler da  i hvert fald knolde, som ganske vist ikke er store det første år. Nå, det handler sikkert om, at den unge, stiklingeformerede plante ikke kan afse energi nok til at danne knolde det første år.
  
Lørdag holdt vi Sørens fødselsdag og i den anledning havde vi hjulpet hinanden med at pynte havebænken, som stod lige uden for buffeten i køkkenet. For en gangs skyld var det ret sjovt at pynte op.


I år har jeg investeret i to såkaldte trædahliaer. Den kraftigste hedder imperialis og har nærmest bambus lignende stilke. Jeg håbede, at den ville nå at blomstre i drivhuset, men det kommer næppe til at ske. Den lille smule nattefrost, vi har haft, har nemlig allerede svedet bladene, selvom planten har været dækket af et stykke fleece. Bl.a. Monty Don anbefaler da også, at man nøjes med at nyde den som en eksotisk bladplante.
        

Nu hvor blomsterne er på retræte, kan man heldigvis glæde sig over fine knopper. Her er det rhododendron cilpinense og brogetbladet pieris.


Druelyng/ leucothoë curly red er åbenbart røget ud i en identitetskrise og ved ikke, om bladene skal være curly red eller spidst grønne.

Amsonia angustifolia blue ice er en elegant plante med sine smalle, pileagtige blade og de overhængende stilke, og til foråret kan man nyde de lavendelblå blomster.

Eden og Rhapsody in Blue

tirsdag den 28. november 2017

under fire uger til jul

Jeg har ikke tal på, hvor mange trillebørfulde af nedfaldsæbler der er blevet kørt væk; men nu får de sidste lov til at blive liggende som et tagselvbord til fuglene, og det forstår de at værdsætte.



Boikentræet har et reservelager, som formentlig vil blive hængende et stykke ind i det nye år.

I dag var der stadigvæk flotte roser. Først er der to billeder af Eden og et enkelt af  Penny Lane og Ghislaine de Feligonde.

Her kommer to af Leonardo da Vinci og et af Troika og Pat Austin.

 Mozart har det som en fisk i vandet her sidst i november, selvom der måske er knap så meget pink på blomsterne som i højsommeren

Hvornår er en hortensia i grunden afblomstret? Det må den da være her sidst i november, men det synes jeg alligevel ikke man kan sige om denne her.

Så er det noget mere tydeligt hos den næste.

Bøgehækken danner baggrund for bedene, som jeg ikke har travlt med at rydde op i, men trækker samtidig blikket til sig, sikkert fordi den er så stram i formen som kontrast til det rodede bed.

Glasbærbusken leverer stadigvæk noget farve i bedet, selvom den har smidt mange bær.

Dette kig ud af haven blev rettet til i søndags. Heldigvis besluttede vi at beholde de buede hasselgrene i forgrunden. Det er overraskende hyggeligt at kunne kigge ind i haven henne fra vejen, når vi er på vej hjem.