hortofilia

I fredags hentede vi vores parasol af pileflet, som efterhånden var blevet så skrøbelig, at der måtte noget nyt fletværk til. Oprindeligt er den købt på Sjælland; men på det årlige forårsplantemark ved Gimsinghoved har vi et par gange snakket med Jytte Kaltoft Brodersen, som hvert år har en bod med pileflet, og i år påtog hun sig så opgaven med at forny parasollen, og det synes vi, hun er sluppet utroligt godt fra. Lørdag gik med tiltrængt oprydning og tilbageskæring af afblomstrede planter. Søren ville dog gerne have min assistance for en kort bemærkning, da han lige ville fjerne et par grimme grene på det tibetanske kirsebærtræ. Så kort blev bemærkningen nu ikke, for inden vi så os om, lå der nærmest grene svarende til et halvstort træ på græsplænen. Beklager billedkvaliteten - grenene var næsten på vej væk, så jeg måtte tage billedet, selvom der var stærk sol. Det tog nu ikke særlig lang tid at rydde op efter operationen, og da plænen til sidst også var blevet slå...

Hvornår er det? Tja, det kommer helt an på, hvordan man dyrker sin have.  For nogen kommer den aldrig. Det er dem, der simpelthen ikke tænder på at så; men for de fleste starter såtiden sikkert på et tidspunkt i april/ maj, når jorden er varm og risikoen for nattefrost minimal. cyclamen coum album Min egen såtid starter typisk her omkring midten af januar med kuldekimerne, dvs de  planter, såsom stauder, buske og træer, som kræver kulde/ frost for at spire. Rent faktisk startede dette års frøsåning tilbage i midten af november, hvor jeg såede en flok cyclamen. De står nu lidt beskyttet i en flamingokasse og dækket af et lag grus. Dem har jeg stor tiltro til, da jeg normalt er rimelig heldig med at så cyclamen. 2018 var ellers et elendigt år, hvad frøsåningen angår. Jeg var slet ikke god nok til at holde potterne fugtige, så mange af dem, heriblandt næsten alle meconopsis, spirede ikke. Jeg har valgt at lade dem stå  og give dem en chance mere, men min maveforne...

- er ikke et sted, hvor der sker en forfærdelig masse, men der dukker da nogle små skønheder op hist og her, som har taget fejl af årstiden. Det gælder f.eks. den stedsegrønne potentil med tilnavnet Nuuk og en gul primula. Disse to blå stauder og den hvide lærkespore kan også lidt endnu. Den mosklædte sten har fået et par gule gevækster, som viser sig at være bittesmå svampe ved nærmere eftersyn. I køkkenhaven er ambrahækken blevet gul, men dufter stadigvæk af cola ved berøring. Den danner en tydelig kontrast til den friskgrønne persille, som vi storspiser af i år. Blomstrer det grønne tag? Nej, det er vist tværtimod en sedum i efterårsfarver. Alunrod er utrolig langtidsholdbar, i hvert fald en del af dem. Rio er ved at se trist ud på overfladen af bladene; men den flotte bagside får planten til at lyse op selv i gråvejr. Ved vejen ned til Jenle, Jeppe Åkjærs hjem, som ligger ikke ret langt herfra, har denne velpolstrede mand med læde...

Her i midtseptember har jeg ikke været forfærdeligt aktiv på blogfronten eller i haven. Hvorfor ved jeg i grunden ikke; for der er jo i virkeligheden masser af motiver og emner at fokusere på. Derude er temperaturen stadigvæk mild, og solen kigger også jævnligt indenfor afvekslende med regnbyger, så betingelserne for at rumstere rundt med planterne er absolut til stede. I dag starter jeg med efterårsløg. Det er stadigvæk nøgen jomfru, der dominerer, selvom de blå høstkrokus også  giver farve i bunden af bedene rundt omkring. Lilla fylder meget i haven i forskellige nuancer. Her har jeg samlet vernonia, glasbær/ callicarpa, thalictrum Hewitt's Double og lobelia x gerardii. I år blomstrer staudeklematis heracleifolia helt vildt.  Konklusionen må være, at den holder af sol og varme. Et gult firkløver: to gange rudbeckia henry eilers, achillea credo, helianthus lemon queen og dagøje /heliopsis helianthoides ‘Summer Nights. Kan du gætte, hvad dette er for...