Opslag

Viser opslag med etiketten petasites

Mens vi venter på stormen Otto

Billede
- har jeg samlet sammen til et indlæg og starter med den vinterblomstrende cyclamen coum. Mange siger, de har cyclamen på grund af det flotte løv; men jeg er nu også umanerligt glad for de raffinerede, små blomster, som det desværre er ret så besværligt at tage billeder af. Vi har begge to holdt øje med denne dorothealilje/ leucojum vernum og bildte os ind, at den var alt, alt for tidligt på færde. Men da jeg gik en rundtur i dag, blev jeg meget klogere, for den stod på spring  overalt, f.eks. var gruppen herunder allerede godt i gang med blomstringen, selvom den står særdeles skyggefuldt. Påskeklokkerne ser umiddelbart hvide eller cremefarvede ud, men gemmer på en overraskelse. I spaltebedet har adonis blomstret længe, og nu har den også udviklet sit fligede løv, og det pynter mellem de hårde sten, synes jeg.  Også i spaltebedet er iris Lady Beatrix Stanley lige sprunget ud. I græsrabatten ved vejen er hestehov/ petasites pludseligt langt fremme. En supertidlig forårsbebuder,...

Februarglæder

Billede
I sagens natur kan et haveår sagtens anskues som en perlerække af gentagelser, sådan som flere bloggere er inde på for tiden, og det samme gælder derfor helt naturligt vores haveblogs, som for de fleste bloggere især har til opgave at genspejle årets gang.  Hvis ikke jeg havde kigget på mine februarindlæg fra sidste år, tror jeg næppe, at jeg ville have bemærket, at hestehov allerede er et godt stykke fremme i sin udvikling. Vintergækkerne er det derimod umuligt at overse, og det samme gælder de tidligste påskeklokker. Cornus mas er blevet til en flere meter høj busk, så de gule knopper byder sig ikke til lige for øjnene af en. Blomsterne i vinterjasminen, som Søren fik i fødselsdagsgave i starten af december, er det derimod  let at få øje på. Her er der så for resten ikke tale om en gentagelse. Narcissis x nylon group er også ny i haven og anskaffet, fordi den skulle være specielt blomsterig og frodig, og ikke mindst fordi jeg er vild med de cremehvide krinolineblomster.....

hestehov/ petasites

Billede
  Hestehov, som jeg også viste i et indlæg  d.17. marts, hvor de lige var begyndt at blomstre, er på flere måder en fascinerende plante. Den blev indført i middelalderen til klostre og herregårdshaver og blev brugt som lægemiddel. F.eks. knuste man bladene og smurte dem på pestbylder, deraf navnet pestilensurt, og stadigvæk i dag bruges ekstrakt af knuste stængler og blade i naturprodukter som lægemiddel mod forskellige lidelser. Det mest fascinerende er, at planten, som er tvebo, stort set kun er udbredt som hanblomst, mens  hunblomsten kun ses yderst sjældent. Det gælder ikke blot her i landet, men overalt hvor den gror, f.eks. i Finland for nu at nævne et eksempel. I England har man hanplanter mod nord og syd og hunplanter midt i landet.  I stedet for breder hestehov sig ved hjælp af jordstængler, og det er den til gengæld rigtig dygtig til. Hvis man gravede i jorden mellem denne lille klynge blomster, ville man overalt støde på jordstængler, og det ved jeg med ...

marts i have og drivhus

Billede
En væsentlig fordel ved en haveblog er, som vi alle ved, at man kan gå tilbage i tiden, hvad enten man skal identificere en given plante eller sammenligne haven fra det ene år til det andet. Når jeg skal finde den marts måned, der mest ligner den, vi har nu, skal jeg tilbage til 2018.  Dengang gik vi også og ventede på, at foråret for alvor ville bide sig fast, og den hvide peberbusk var forsinket i sin blomstring. I år så det en overgang ud, som om blomstringen var blevet ødelagt i den hårde frostperiode, vi havde; men heldigvis er den vendt stærkt tilbage. Også hestehov dukkede op, lige så snart frosten forsvandt, og en smule nattefrost generer den tilsyneladende ikke. I drivhuset er der ved at være trængsel, og den helleborus, jeg købte i starten af december, er kommet ud under tagudhænget igen. Hvordan den har kunnet drives frem til at have så mange knopper og blomster, fatter jeg ikke. Det kølige vejr har bevirket at galanthus South Hayes og cyclamen alpinum har blomstret næst...