hortofilia

En af mine passioner gennem årene har været stauder med ornamentalt løv, men da vi skulle flytte, kom jeg i knibe; for jeg vidste jo ikke, hvilke forhold især jordbundsmæssigt, vi flyttede til. Derfor har jeg holdt igen med flere af mine favoritter, hvilket ærgrer mig en del. Heldigvis tror jeg, at det nu er lykkedes mig at finde den rigtige placering til dem, så jeg kan gå i gang med at flytte dem, altså når bentøjet er klar til det. De to, jeg alligevel tog med, står i surbundsbedet ved nordgavlen. Det er fodblad/podophyllum versipelle og Empress Wu. Indtil nu har jeg ingen snegle set. Gudeblomst/dodecatheon er en spinkel blomst til surbundsbedet, som jeg altid har haft en svaghed for, men ikke evnet at få til for alvor at trives. Så har jeg mere held med bispehue. epimedium Merlin Surbærhækken er kommet fint i gang og er tæt på at springe ud. I sidste øjeblik kom jeg i tanker om at undersøge, om den lave penselfyr havde udviklet sine lyserøde, nye skud, Jeg nåede det næsten. Troldel...

  Denne gang var det, jeg nåede, et sidste indlæg i april. De seneste par uger har jeg ikke været ret aktiv hverken på min egen eller andres blog. Vores yngste barnebarn blev nemlig konfirmeret i weekenden, og vores søn kom hjem fra New York i den anledning. Derfor har april stået i familiens tegn. I dag gik jeg min runde i den ældste del af haven og startede med de fire rundinger i skovhaven. Den første domineres af lundgylden/ smyrnium perfoliatum, som sår sig selv flittigt. I runde to er det nok bunddækket af  hjerteblomst, man især lægger mærke til. Runding tre bebos af duskkonval og kurvebregne, mens runding fire stadigvæk bliver domineret af den gamle kamelia. Omme i det gamle surbundsbed  fandt jeg troldellens delikate blomster og rhododendron Wee Bee. Den sidste beskar jeg kraftigt for et par år siden.  I stedet for at den som før dækker jorden nærmest som en stor, uformelig dynge, kan man nu skelne grenopbygningen inde under blomster og blade. At den så ikke...

  Selvom vi har haft en del blæsevejr i den forløbne uge, og mange blade nu ligger på jorden og i græsset, er der stadigvæk også planter, som har udviklet deres efterårsfarver. På gårdspladsen er det tulipantræet, som lyser op både i solskin og gråvejr, mens tempeltræet ved siden af nu står med bare grene i en fodpose af  gyldne blade. I haven er det troldellen/ fothergilla, der har overtaget stafetten. I skovhaven er det det store bøgetræ og og ved foden af det en kornel, som egentlig er plantet for at dens grene skal give noget farve om vinteren; men den er da også fin i sit efterårsantræk. I foråret var der et hav af staudeagtig pengeurt i skovhaven. De fleste har jeg rykket op, for at de ikke skulle så sig overalt. Derfor er der kun et enkelt område med deres flotte frøstande. I køkkenhaven har den bregnebladede bøg også udviklet efterårsfarver. Den ser lidt pudsig ud med sin glorie af tørre grenspidser. Også i køkkenhaven har vi fundet plads til nærmest et lille krat af g...

I morgen kan vi stille uret en time tilbage, og for en kort stund vil det være lysere om morgenen. Det sværeste er at vænne sig til, at det bliver tidligt mørkt, og at dagene med et slag bliver korte.  I haven er der nogle træer, der allerede har smidt bladene, andre har endnu ikke skiftet farve eller er midt i processen, og atter andre står med det flotteste efterårsløv, man kan forestille sig.  Til de sidste hører kinesertræet/ koelreuteria paniculata med de store, fligede blade.  sinocalycanthus/ kinesisk voksbus Det mest farvestrålende motiv lige nu er dog glasbærbusken med den lille troldel/ fothergilla i baggrunden.  Nærmest midt imellem står bregnen blechnum spicant. Den udmærker sig ikke ved efterårsfarver, men ved sin skulpturelle fom. Oktobersølvlys kan let forsvinde i alt det efterårsagtige i staudebedet og reddes synsmæssigt af at have stammen på kirsebærtræet som baggrund. Norske og svenske havebloggere har for længst tømt krukkerne med frostsarte plante...