hortofilia

Efterhånden har jeg udviklet en temmelig ambivalent holdning til hortensier. Allerede først i april står de i store mængder uden for supermarkeder og plantecentre, og efterhånden kan man købe nogle, som blomstrer uafbrudt i seks måneder, hvis man altså passer dem med vand og gødning og fjerner visne blomsterstande. Endelig er der udviklet varianter med blomsterhoveder så grotesk store og tunge, at busken ikke magter at bære dem.For mig hører de hjemme i højsommer- og efterårshaven, og at se på den samme blomst i seks måneder virker både kedeligt og unaturligt. Lige nu nyder jeg ikke mindst synet af Pinky Winky, som er godt i gang med forandre farve fra hvid til pink eller rosa. I et andet bed står Love You Kiss, som har vokset sig bred og mægtig i år. Thalictrum splendide og clematis multiblue sørger for, at det hele ikke bliver for lyserødt. I et tredje bed står hydrangea Mirai, der har røde blomsterrande ligesom Love You Kiss, men hvis blomsterklase er opbygget anderledes, nærmest a ...

De sidste to eftermiddage er det lykkedes for solen at bryde igennem for en kort bemærkning, og så dukker der pludselig motiver frem. Tag f.eks. hasselbror/ corylopsis, som især plantes for sine lysegule blomster i det tidlige forår. I går ramte solen nogle af dens blade og gjorde dem til noget helt specielt. Den mørkeste hortensia har fået besøg af aks af det lette pibegræs molinia transparent  Fire Austin roser, der har gang i genblomstringen: Pat Austin, Graham Thomas, Evelyn og Claire Austin.  St. Swithun kan også være med i det selskab; men som det andet billede viser, så kunne dens blomstring have været endnu flottere, hvis vi havde haft noget mere sol og noget mindre regn.  Blå kløver/ parochetus communis blomstrer ikke overdådigt, men alligevel bedre, end jeg havde forventet i betragtning af, at den først blev sået i foråret, og sommeren har været så solfattig. Canadisk kvæsurt/ sanguisorba canadensis er blandt mine favoritte...

Weekendens  og især lørdagens vejr bød på et kærkomment gensyn med solen, som forvandlede pinky winky til en busk af guld. I det hele taget er det først i den forgangne uge, at de gyldne farver for alvor er  begyndt at gøre sig gældende både i haven og rundt omkring her på egnen. Selvom dahliaerne blomstrer lystigt, ved vi jo godt, at deres frihed snart er slut; men vi venter til den første frost med at tage knoldene op til vinteropbevaring. Der bliver så bart rundt omkring i bedene, når de forsvinder. Roserne kan også levere en enkelt blomst hist og pist, det er dog ikke Edens favoritvejr for øjeblikket. Klokkeranken har sendt en lang blomsterranke over i syrenhortensiaen. Og Rozanne blomstrer flittigt.

- burning bush/vinget benved/eyonymus alatus compactus. Bærmispelen plejer også at udvikle fine farver før løvfald, men smider bare bladene i år. Jeg bildte mig ind, at pinky winky havde samme farvenuance, men der er tydeligvis mere blåt i dens farve. Det er nok den gulbrogede benved, der påvirker farveoplevelsen. Den mørkeblå hortensia er virkelig dramatisk for tiden, især set i modlys. Ærgerligt nok kender jeg ikke navnet på den, men den burde hedde deep purple. Syrenhortesiaen er nærmest gammelrosa, men får let et lidt gråt skær på billeder. "Pindsvinegræs" også kendt som molinia caerulea dauerstrahl. David Howard i forskellige udspringsfaser og belysninger. Eva og hendes mor valgte dog nogle andre dahlier som hårpynt i weekenden.     Til sidst den raffinerede høstensian                             

Når det rasler i de visne blade, når man går rundt i haven, er det, som om lysten til at rydde op i bedene fordufter, og opmærksomheden rettes mod næste haveår; men i virkeligheden er der jo stadigvæk masser af friske blomster at glædes over, f.eks. colchicum agrippinum, som blomstrer, før den udvikler bladene, modsat de fleste andre arter. Månestråle trives godt i vores havejord og er, mener jeg, specielt blomsterrig i år.   Clematis heracleifolia er et bladrigt skrummel af en staudeklematis, hvis blomster dog er ganske kønne, når man zoomer ind på dem. Det er utroligt, hvordan hortensierne bliver ved med at producere nye blomster. Men pinky winky i efterårsfarver er alligevel den mest iøjnefaldende. Geranierne svigter ikke. Roserne heller ikke - her Hândel og sweet pretty. Men sådan en tidlig julerose varsler alligevel umiskendeligt en ny sæson.