Opslag

Viser opslag med etiketten fagus asplenifolia

Så blev det november

Billede
  Selvom vi har haft en del blæsevejr i den forløbne uge, og mange blade nu ligger på jorden og i græsset, er der stadigvæk også planter, som har udviklet deres efterårsfarver. På gårdspladsen er det tulipantræet, som lyser op både i solskin og gråvejr, mens tempeltræet ved siden af nu står med bare grene i en fodpose af  gyldne blade. I haven er det troldellen/ fothergilla, der har overtaget stafetten. I skovhaven er det det store bøgetræ og og ved foden af det en kornel, som egentlig er plantet for at dens grene skal give noget farve om vinteren; men den er da også fin i sit efterårsantræk. I foråret var der et hav af staudeagtig pengeurt i skovhaven. De fleste har jeg rykket op, for at de ikke skulle så sig overalt. Derfor er der kun et enkelt område med deres flotte frøstande. I køkkenhaven har den bregnebladede bøg også udviklet efterårsfarver. Den ser lidt pudsig ud med sin glorie af tørre grenspidser. Også i køkkenhaven har vi fundet plads til nærmest et lille krat af g...

Et sidste skud i oktoberbøssen

Billede
I dag øsregner det, og jeg tvivler på, at det overhovedet når at blive lyst. Græsplænen er ved at være dækket af blade, og brændeovnen buldrer. Sommertiden er endegyldigt slut. Igen en perfekt dag at tilbringe foran skærmen. På det første billede er det blåbær og fligetbladet bøg, der lyser op. Lidt derfra er gunneraen stadigvæk grøn. Den plejer ikke at få interessante høstfarver; men når man kigger ind under skørterne, lyser de nye, rustfarvede skud alligevel op. Ved indkørslen er det nogle afblomstrede liljer, der både lyser op og giver noget struktur, og i nærheden er det en gulbroget kornel, som i år har udviklet flotte efterårsfarver. I vores "varme" bed blomstrer disse tre ferskenfarvede planter stadigvæk. Det er rosen Pirouette, dahliaen Labyrinth og krydsningen digiplexis. Den sidstnævnte overvintrer muligvis, men det klogeste er nok at grave den op. Så kan de tulipaner, jeg har købt i samme nuancer, overtage pladsen. Jeg har i flere år forsøgt at få mørklilla blomste...