Opslag

Viser opslag fra marts, 2023

Samme koncept, andre farver

Billede
  Påskeklokker og forårstegn er det koncept, der har fået genvalg. I dag er det påskeklokker i lyse farver, jeg har sat sammen, og så et et billede af en gruppe, der gerne skulle vise, hvordan blomsterstilkene er begyndt at rette sig op, så blomsterne fanger lyset på en helt anden måde end i starten af blomstringen. Dagens spæde forårstegn  har jeg samlet i collagen herunder. Jeffersonia diphylla/tvillingeblad, scilla Pink Giant, trillium kurayabashii, paeonia veitchii woodwardii I går tog jeg på udflugt til Billigblomst i Herning. Anledningen var, at vi havde gravet en gammel og nedslidt Pat Austin og Graham Thomas op og nu manglede to afløsere i bedet, hvor de egentlig  havde fyldt en del. Billigblomst sælger austinroser til den halve pris af det, man forlanger på Jespers Planteskole, så jeg kørte hjem med fornemmelsen af at have gjort en rigtig god handel. Den fornemmelse forduftede, da vi plantede de to roser og opdagede, hvor ringe et rodnet de havde. The Lady Gardener havde næste

Drivhus m.m.

Billede
I mandags fjernede vi det indre bobleplastdrivhus fra drivhuset, hvilket gør det noget lettere at bevæge sig rundt derinde og nyde de planter, der blomstrer. Jeg starter indlægget med en udsprunget ferskenblomst, og i mine øjne er der ikke mange blomster der slår frugttræers blomstring. To af de tre camelliaer i drivhuset er sprunget ud. Det er den gule Jury's Yellow og den lyserøde Nuncio's Cameo. Deres blomster er ret forskellige,  og så gennemløber den lyserøde en tydelig udvikling, mens den gule er født med sin endelige form. Her kommer nogle småplanter, som er sprunget ud i den forløbne uge. En samling helleborusblomster i kølige og pinke farver. Til sidst noget mindre farvestrålende. I lørdags kørte vi en tur til en skov i nærheden, hvor man kan se dette syn, nemlig en havørnerede. Fuglen var der også, men jeg var ikke ferm nok med kameraet til at få taget et billede af den.

Et kort forår

Billede
Det var ikke længe, vi fik lov at have forårsfornemmelser.  De seneste dage har tværtimod været udpræget vinterlige med frostgrader og sne. Nu meldes der om regnvejr i næste uge, så jeg kan efterhånden føle klaustrofobien snige sig ind på mig. Måske ender det ligefrem med,  at jeg får ryddet op i krukker og andet havegrej. Alunrod er et fint bunddække,  men har desværre den uvane at vokse op af jorden efter nogle år, sådan at bladene udvikles oppe i toppen af nogle kraftige stængler. Nogle steder anbefales det at grave den dybere ned, så kronen igen flugter med jorden. Det er lidt fjollet, synes jeg, sådan at begrave en ganske almindelig staude dybt ned i jorden, så i stedet for har jeg tænkt mig at skære stænglerne af over et skud og bruge dem som stiklinger.  Hvis det lykkes, må det være en win-win situation. Så nydelig og samlet så Rio ud i 2021, og sådan må den gerne komme til at se ud igen. Heuchera caramel lider af det samme, men er generelt mindre kraftig i væksten end Rio, så d

Kølig start på foråret

Billede
 I fredags vågnede vi op til rimtåge, og stjernemagnoliaen så ud, som om den var på nippet til at springe ud; men da tågen forsvandt og solen trængte igennem, forsvandt også det hvide skær over magnoliaen. Rimen lagde sig også på en lille klematisknop og på et græs, som ellers skal klippes ned om ganske  få dage.         I år har vi opbevaret løgene af  fritillaria raddeana frostfrit, og da de til vores overraskelse begyndte at vise grønne skud for nogle få uger siden, pottede jeg dem op og satte dem i drivhuset. Nu er den første tæt på at springe ud. Det er i det hele taget den sartgule farve. der dominerer i drivhuset, hvor camellia Jury's Yellow er på nippet til at folde de første blomster ud. Disse selvsåede krokus er det en fornøjelse at gense hvert forår. Ellers bemærker jeg især, at Søren har udskiftet stolperne ved kvashegnet, som var begyndt at true med at vælte ud over mine frøkasser, som plejer at stå i skyggen foran hegnet. Hegnet blev lavet i 2014 og er i dag kun halv