hortofilia

I årtier har en stor opgave i januar måned for mig været at starte frøsåningen. Efterhånden som det er blevet umuligt at importere frø fra England, er mængden af frø, som jeg har at jonglere med, imidlertid faldet drastisk, og i år har jeg valgt at vente til februar med de fleste frø, selvom vejret for tiden ville passe perfekt til det. Fladaks vil jeg dog starte nu, idet jeg har læst en anbefaling af at udsætte frøene for frost, og det har vi unægteligt i rigt mål for tiden. Det næste billede er fra december 2019 og viser, hvor smuk fladaks kan tage sig ud i modlys. Fladaks/chasmanthium latifolium  En anden plante, jeg vil prøve at frøformere, er en new zealansk irisslægtning, som hedder libertia grandiflora. Min plante, som kun havde et enkelt blomsteraks i sommer, overvintrer i drivhuset, og det ville være fedt, hvis jeg kunne frøformere den, for det er ikke en plante, man ser hver dag. På nettet anbefales det både at udsætte frøene for frost og at starte dem ved 20 grader, så j...

Man ville være et utaknemligt skarn, hvis man ikke nød det lune novembervejr. Alligevel har jeg det lidt, som om jeg går og venter på, at frosten skal gøre sit indtog, og vejret vende tilbage til det normale.   Et vigtigt element i novemberhaven er de visne græsser, og i dag, hvor solen skinner så smukt, bliver de ekstra synlige. Det gælder næsten især fladaks/ chasmantium latifolium, som man nærmest ikke bemærker i gråvejr. Denne hortensia (Mirai hedder den) starter sin blomstring først på sommeren og er ikke sluttet endnu. Samtidig kan jeg godt lide den limegrønne farve på de visne blomster. Blandt roserne er Claire Austin den suverænt mest blomsterrige her i november. Farven har som sædvanligt om efteråret bevæget sig fra creme til lyserød. Stauderne kan også være med endnu, når det gælder blomstring; men for nogle af dem bliver det kun til enkelte blomster hist og pist. Anemone Honorine Jobert Rudbeckia Henry Eilers Ambratræet/ liquidambar styraciflua planter man pga det flotte...

Heldigvis lykkes det for solen at trænge igennem skyerne en enkelt gang imellem for en kort bemærkning; for fugtigt gråvejr lærer jeg aldrig at sætte pris på.  Så hellere en omgang frost. Den eneste og meget minimale fordel, jeg kan komme på, er, at man lærer at bruge øjnene meget mere flittigt, hvis man vil følge med i, hvad der sker i haven, end når solen oplyser den. Lige uden for køkkenvinduet står en sarcococca/kødbær, som har masser af bær i forskellige nuancer, samtidig med at de uanselige blomster er ved at lægge an til blomstring. Juleroser står på spring til at springe ud. Frøstande fra kæmpelilje/cardiocrinum. På den lave har de åbnet sig og drysset frø, mens den to meter høje stadigvæk står strunk. Der kom et enkelt solstrejf i dag, som ramte frøstandene på fladaks/ chasmanthium latifolium. Starslægtningen uncinia rubra Everflame gløder uden hjælp fra solen.  Rhapsody in Blue, anemone obtusiloba Pradesh, hvid peberbusk, aster ...