hortofilia

Sidst i november viste jeg vores stynede piletræer, som dengang havde næsten to meter lange grene. Her i januar har Søren beskåret dem, så de nu er klar til en ny sæson. Salix gracilistyla 'Mount Aso' viste jeg også, og dengang havde den stadigvæk blade. I dag er det de lækre gæslinger, der stjæler billedet. På gårdspladsen er cornus Eddie's white wonder fyldt med knopper, som i maj springer ud som de smukkeste, hvide blomster. Troldnød er svær at fotografere, fordi den er så åben i væksten. Selvom den beskrives som en busk, der ikke trænger til beskæring, har jeg alligevel overvejet at gøre det for at få en mere samlet busk ud af det. Men måske er det noget pjat????? Der sker hele tiden en lille smule med de vinterblomstrende planter.  Sidste år blev jeg nødt til at anskaffe en ny havesaks og landede på en allround, japansk saks, som hedder Okatsune.  Jeg lod mig friste af butikkens tilbud om gratis levering, hvis jeg købte lidt mere, og investerede i en lille, spids sag,

I det smukke solskinsvejr,  vi har haft i dag, og med en frossen pikstensbelægning, tog jeg en pause fra mit lugearbejde og gik i stedet for en runde med kameraet. Denne påskeklokke har stået i sin krukke siden starten af december og har overlevet det skiftende vejrlig forbløffende godt.  Da nattefrosten var hårdest, blev den dog bragt indenfor i sikkerhed, skal lige siges. Stjernemagnoliaen er en af de planter, som har noget at byde på i næsten alle årstider, også vinteren. Vintergækkerne står på spring der, hvor solen giver dem lys og varme. De helt almindelige er uundværlige og superelegante; men bladene synes jeg ikke rigtig, man lægger mærke til, i hvert fald ikke før de begynder at visne.  Det gør man derimod , når det drejer sig om woronowii med de brede, skinnende blade. Vi har kun denne lille gruppe, og måske er det derfor, jeg ser den mere som en staude end som en bunddækkeplante. Egentlig havde jeg taget saksen med om til indkørslen for at rydde lidt op deromme; men jeg blev

Når vejret ellers tillader det, bruger jeg nogle timer hver dag på et absolut hadearbejde, nemlig lugning af brostensbelægningen på gårdspladsen. Det fugtige vejr sætter rigtig skub i udviklingen af lav og mosser, og når belægningen  til sidst virker mere grøn end grå, føler jeg mig nødsaget til at gå i aktion. Min bedre halvdel deler desværre ikke min indstilling og har gang i andre vinteropgaver så som beskæring af æbletræer, så jeg er helt alene med kattene på den kæmpestore gårdsplads,  suk.  I december 21 fik Søren denne lille vinterjasmin i fødselsdagsgave.  Der går et par år, før den kommer på højde med den herunder, som storblomstrede allerede sidst i november.  Den bor på et krumt lille sted, som jeg jævnligt passerer på min gåtur. En af de dage, hvor solen skinnede, ryddede jeg op i et af bedene,  og da jeg ville fjerne stilken fra nogle dahlier, som jeg havde valgt ikke at tage ind til vinteropbevaring, fulgte denne flotte klase af knolde med op. I betragtning af den hårde f

Det første indlæg i det nye år skal starte med en nytårsbuket. I oktober plukkede jeg en buket af hortensiablomster fra vores mest mørkeblå buske for at tørre dem. Planen var, at de skulle indgå i en æresport; men det viste sig, at de ikke passede ind i helheden, så i stedet for kan vi nu nyde synet af dem her i januar. De to næste billeder viser, hvordan de så ud i august-september, og jeg synes i grunden, at de har holdt farven ganske udmærket. Dagen i dag har ellers udmærket sig ved fint solskinsvejr, som det gjaldt om at nyde; for ifølge vejrmeldingen er det regnvejr og atter regnvejr, vi kan se frem til i den nærmeste fremtid. Solen fangede på smukkeste vis grenene på buske af orangegrenet kornel omme i skovhaven. Efterhånden som beplantningen deromme vokser til, kommer der for lidt lys ned i skovbunden til de oprindelige stauder, hvilket jeg har taget konsekvensen af og erstattet stauderne med bl.a. disse korneller. At insistere på en beplantning, der ikke længere har gunstige vi