hortofilia

For tre år siden i maj besøgte vi en spændende og inspirerende landbohave, hvor vi bl.a. for første gang stiftede bekendtskab med busken eller træet hjerteglød/ disanthus cercidiphyllum med hjerteformede blade, der får de mest utrolige efterårsfarver. Nu kan vi glæde os over den hjemme hos os selv endda i to versioner. Brogetbladet disanthus Ena Nishiki er tæt på at starte sit efterårsshow. Et andet lille træ, vi også mødte der for første gang, var maackia amurensis/ amurmaackia, som haveejerne kaldte deres sølvtræ, og det forstod vi udmærket, da vi så træets nye skud der i maj. Det træ kunne vi heller ikke undvære, så i dag kan vi gå ud og nyde det lille træ iført sin gule efterårsdragt. Træets højde under danske forhold angives til ca. 8 meter, men det vokser heldigvis rimeligt langsomt. Tilbage til plantejagten. En tredje plante, der virkelig fangede mit blik, var en høj lærkespore med lilla blomster, som dækkede bunden i et ret stort område med to/tre stor...

Kl. ni torsdag formiddag tog jeg et billede af tempeltræet, fordi det havde stået imponerende længe med sit gyldne løv. Lidt i tolv kiggede jeg tilfældigvis ud af stuevinduet, og da så træet helt anderledes ud - så hurtigt kan det gå, når blæsten rigtig tager fat.                     Clematis petit faucon, som kun bliver en meter høj, har gang i en lille genblomstring. Det slog mig, da jeg så billedet, at blomstens kronblade har samme facon som bladene på den kristtjørn, den holder til i. Alissar, Princess of Phoenicia har ikke blomstret voldsomt i år, men har sandt at sige også haft hård konkurrence fra nogle nærgående dahlier. Louise Odier er efter min mening en af de smukkeste, pink roser, der findes. Hjerteglød er et særdeles velegnet navn til disanthus cercidifolius. For 14 dage siden viste jeg den brogetbladede version. Dengang havde vi lige flyttet rundt på den grønbladede, og dens løv (den smule, der sad...

På gårdspladsen har vi sået græs og plantet træer på den oprindelige møddingsplads. I dag kan man undre sig over, at man lagde møddingen der nogle få meter fra eget vandværk, men dengang (omkring år 1900) var man ikke obs på forurening og den slags. Det højeste træ er et tulipantræ/ Liriodendron tulipifera. Om det er en søjleversion, eller om træet breder sig ud med årene, ved jeg ikke, men eftersom det er omkring 20 år gammelt, gætter jeg på at det er en søjleform. Det næsthøjeste er et tempeltræ/ ginkgo biloba. Det har været længe undervejs, og i dag griner vi, når vi mindes, at vi de første år begyndte at tro, at det var en dværgversion, vi havde købt. Efter at have hørt på stormens susen i nat, frygtede jeg, at begge træer havde tabt bladene; men heldigvis varer det lidt endnu. Det mindste træ er et fligetbladet tørstetræ/ Rhamnus frangula 'Asplenifolia'. Fra haven vil jeg gerne vise en sjældenhed, nemlig brogetbladet hjerteglød/Disanthus cercidifolius Ena Nis...