mandag den 27. august 2018

I år har vi ikke set særligt mange sommerfugle; men i går dukkede der en lille fyr op, som jeg ikke kan huske, at jeg har set før. I første omgang troede jeg, at det var en blomst fra blå hør, som sår sig selv lidt vildt i køkkenhaven; men blomsten fløj pludselig sin vej, da min skygge lagde sig henover den. Det må være hannen af almindelig blåfugl, har jeg læst mig til.



I midterrabatten på vores privatvej er disse flade, gråligthvide svampe dukket op. De er så flade, at min første indskydelse var, at det var papirslommetørklæder, som enten postbudet eller avisbudet havde smidt ud af bilvinduet.


Nøgne jomfruer trives godt her på matriklen, selvom jeg ikke følger reglerne for, hvor længe bladene skal have lov at blive liggende.

Nu er den høje, hvide kvæsurt/ sanguisorba tenuifolia alba blevet anskaffet. Det smukke sensommerløv er en ekstra bonus.

Den spinkle, dobbelte violfrøstjerne blomstrer omsider.
Jeg var nervøs for, om den ville klare tørken, fordi den blev flyttet i efteråret. Heldigvis er det gået godt.


Om de fyldte blomster er smukkere end de enkle, er et spørgsmål om smag og behag.
th. rochebrunianum

Den tørre sommer har bekommet denne dværgfyr rigtig vel. Der er ikke et eneste tegn på svampeangreb i form af visne nåle eller kviste. 
pinus strobus sea urchin


Heuchera Rio er et nyindkøb, som jeg foreløbig bruger som krukkeplante; for jeg ved helt ærligt ikke, hvor den skal placeres.

torsdag den 23. august 2018

frøhøst

colchicum agrippinum 

Når de første nøgne jomfruer viser sig, er det også ved at være tid til at høste frø fra diverse buske og stauder. Efter en sommer med masser af sol og varme og næsten ingen nedbør er det svært at forudsige, hvordan høsten bliver; men det tegner desværre ikke alt for godt for de planter, jeg plejer at høste frø af, må jeg sige. Pulsatilla, som jeg plejer at så i juli, har ikke udviklet frø, og træpæonen herunder står ganske vist med nogle store, dekorative frøstande; men de par stykker, jeg har åbnet, rummede kun sterile småfrø.

Men se nu, hvad der åbenbarede sig i dag, smukke, brune frø😍

Meconopsisfrø plejer jeg at kunne høste store mængder af ; men i år er høsten langt mere beskeden. De fleste af de blå meconopsis er formentlig gået ud; men hvis sommervejret bliver lige sådan til næste år, er det nok også slut med at have meconopsis i haven.

Det allermest enkle er at lade planterne så sig selv, og det gør Spotty Dotty gerne, så i bedet omkring moderplanten kan vi finde frøplanter af fodblad i varierende størrelse og med forskellige aftegninger.


Saruma henryi har allerede smidt frøene - kapslen er sjovt nok blevet hængende nærmest som pynt; men det er en plante, som er nem at dele.

Polygonatum zanlanscianense har udviklet smukke olivengrønne bær, som ender med at blive sorte. Sidste år nåede vi at diskutere, om dræbersnegle også lægger sorte æg, før det gik op for os, at det i virkeligheden var frø af storkonvallen, vi stod og kiggede på. Til vores forsvar skal siges, at det var vores første år med de slimede bæster.


Leopardlilje/ kanellilje/belamcanda chinensis/iris domestica er begyndt at smide frøene. Frøstandene bliver madpapiragtige, inden de åbner sig.

Lyset var perfekt her til formiddag i det overskyede Vestjylland, så for en gangs skyld har det kunnet lade sig gøre at gengive rosernes farve nogenlunde præcist. Det er Hot Chocolate, Geoff Hamilton og Munstead Wood. Geoff  Hamilton har en enkelt klase, mens de andre to storblomstrer.


mandag den 20. august 2018

augustindtryk

I år har jeg haft flere planer om besøg i åbne haver og på plantemarkeder, som desværre ikke er blevet realiseret, men i søndags lykkedes det at besøge Jeannetts have ved Stoholm. Haven kender jeg jo fra bloggen og fra omtale i Haven, så jeg var spændt på, om den ville leve op til de flotte billeder, og det gør den bare. I denne tid, hvor mange haver er mere eller mindre grønne, er Ævlebævlehaven et sandt farveorgie. Alligevel hersker der en fredfyldt og harmonisk stemning, hvilket formentlig dels skyldes de mange græsser, der vajer blidt i vinden, dels den konsekvente genbrug af store flader af de samme planter. Jeg har kun et enkelt billede taget med min mobiltelefon. Hovedpersonen er en kvæsurt, som jeg faldt fuldstændig for, og som jeg tror hedder sanguisorba tenuifolia alba. Den skal jeg have fingre i.

Herhjemmefra vil jeg starte med løgplanten zephyranthes grandiflora, som har haft enkelte blomster spredt henover hele sommeren. Den kaldes regnlilje, fordi dens blomster altid dukker op efter en tørkeperiode efterfulgt af regn. I år har jeg vandet den jævnligt, og det har den tydeligvis opfattet som regn.


Clematis petit faucon har en lille genblomstring, og farven ved udspring er mere end lækker.

 Anemonopsis white swan er så spinkel i væksten, at jeg må zoome kraftigt ind for at vise, hvor blomsterrig den egentlig er.
 


Lobelia x gerardii, som jeg har haft stort held med at så i år, er ifølge beskrivelsen en hårdfør staude i modsætning til den flotte Hadspen Purple, som vi er nødt til at overvintre frostfrit. Herunder ses deres blomster side om side - stor lighed, men også tydelig farveforskel.

Ananasblomst/ eucomis bicolor

Vi var tæt på at miste anemone obt. pradesh under tørken, men den blev netop reddet på målstregen.

lørdag den 18. august 2018

æble-update

Da jeg for en uge siden viste, hvordan der så ud under vores æbletræer efter stormen Johanne, foreslog Tina, at vi skulle prøve at lave en slags kunstværk, og jeg svarede, at det havde Søren på en måde allerede gjort i og med, at æblerne på komposten godt kan ligne et æblevandfald eller en æblegletcher.

Trods den store mængde nedfaldsæbler er der ingen fare for, at vi ikke kommer til at plukke æbler.  På Belle de Boskop træet hænger der nærmest klaser af æbler i år.

For nogle dage siden havde en mand sine five minutes of fame i det lokale fjernsyn, fordi der endelig efter 25 års venten var figner i hans figenbuske.  Det har vi da haft i en del år, og jeg mener også at kunne huske, at jeg har læst det samme på andre blogs. Det skal dog indrømmes, at der er usædvanligt mange i år, og at de er usædvanligt store.


Nogle blomstrende stauder
Den hvide svalerodsensian/ Gentiana asclepiadea 'Alba' har det mærkeligt nok fint, mens den blå er totalt visnet ned.


De to hvide høstanemoner er også ok, mens den lyserøde har haft det hårdt i tørken.

Rundbladet oregano/ origanum rotundifolium Fairy Dingle og almindelig havemerian/ origanum majorana er vidt forskellige.




Sedum washfield ruby
                                 
Forholdsvis lav hjortetrøst/ eupatorium med flotte, stive, røde stængler og stor blomsterhoveder.

tirsdag den 14. august 2018

Så er ventetiden langt om længe forbi


Men snart begynder vi vel at vente på, at regntiden får ende😏  Ikke sådan at forstå, at jeg synes, vi har fået vand nok, slet ikke - vi har fået små 50 mm de sidste 4 dage; men konstant regnvejr har nu aldrig været min kop te.

Den første blomst i dette indlæg er fra den stedsegrønne magnolia grandiflora Goliath, som vi omhyggeligt pakker ind hver vinter. Jeg kan godt lide den måde, blomsten præsenterer sig på, nærmest som om den er blevet anrettet på en bund af blade.

Eden Rose bryder sig jo ikke om vedvarende regn, men ser ud til at trives med det vejr, vi har lige nu.

Sally Holmes blegnede fuldstændigt i det stærke solskin, vi har haft, og er meget smukkere i mere overskyet vejr.

For en overfladisk betragtning har Sweet Pretty mange lighedspunkter med Sally Holmes, som er avlet af en engelsk amatørrosenavler, mens Sweet Pretty er fremelsket af franskmanden Jacques Mouchotte og udgivet af Meilland, hvor han var ansat. 

Mozarts friskeste blomster endte som pynt på en prinsessekage i lørdags. Det var Eva, der var mester for pyntningen.

       
Cyclamen hederifolium begynder så småt at blomstre. Måske har regnen lige givet dem det nødvendige skub.
Hvis det er pangfarver, vi vil se, skal vi gå en tur i køkkenhaven.