hortofilia

Her regner det mellem bygerne, mens det ikke er mange dråber, der falder ovre i Ullas have. En mellemting ville være ideel, men den slags vejr har vi desværre alt for sjældent. Sidste år blev vi foræret nogle pyntegræskar, som Søren tog frø af, så i år har vi masser  selv. Trækassen brugte min far i gamle dage til opbevaring af søm og de remedier, han skulle bruge, når han reparerede sine fenner. Den er vel tæt på at være en antikvitet.  Sidste år blomstrede denne staude ikke og visnede tværtimod næsten væk på grund af tørke. I år tager den revanche og udfylder sit hjørne på smukkeste vis. Blomsterne er helt specielle,  synes jeg, og fungerer også godt i en buket. Impatiens omeiana Ice Storm Blomsterne i chelonopsis ligner lidt i faconen, men er mere rørformede. Planten er vanskelig at fotografere, fordi den har en forgrenet og ret graciøs vækstform, og de ret lyse blomster er mindre iøjnefaldende, end så mange efterårsblomster ellers er. Chelonopsis Japan Beauty Så er de...

I morgen kan vi stille uret en time tilbage, og for en kort stund vil det være lysere om morgenen. Det sværeste er at vænne sig til, at det bliver tidligt mørkt, og at dagene med et slag bliver korte.  I haven er der nogle træer, der allerede har smidt bladene, andre har endnu ikke skiftet farve eller er midt i processen, og atter andre står med det flotteste efterårsløv, man kan forestille sig.  Til de sidste hører kinesertræet/ koelreuteria paniculata med de store, fligede blade.  sinocalycanthus/ kinesisk voksbus Det mest farvestrålende motiv lige nu er dog glasbærbusken med den lille troldel/ fothergilla i baggrunden.  Nærmest midt imellem står bregnen blechnum spicant. Den udmærker sig ikke ved efterårsfarver, men ved sin skulpturelle fom. Oktobersølvlys kan let forsvinde i alt det efterårsagtige i staudebedet og reddes synsmæssigt af at have stammen på kirsebærtræet som baggrund. Norske og svenske havebloggere har for længst tømt krukkerne med frostsarte plante...

I dagens indlæg starter jeg med nogle forholdsvis afdæmpede indslag fra køkkenhaven. Motivet på det første billede slog mig som værende temmelig grafisk med forskellige former og linjer. Den gule busk er en fasanbusk/ leycesteria. Er det ikke et fint og sart bunddække, der har bredt sig under hasselhækken? Vi er enige om, at der er en del marker i år med hestebønner.  Vi har også en lille række i køkkenhaven og kan godt lide både smagen og synet af de lidt specielle blomster.    I 2018 byggede Søren bjælkehytten med det grønne tag, og det har været morsomt at følge, hvordan taget har udviklet sig. For ikke at drukne helt i billeder har jeg samlet nogle af dem i en lille collage. Et glædeligt gensyn i juni hvert år er denne mindst 70 år gamle silkepæon, som jeg tror hedder Karl Rosenfield. Den kom på markedet helt tilbage i 1908 og forhandles stadigvæk. Den næste hedder mærkeligt nok Red Sarah Bernhardt, selvom de to Pæoner intet har med hinanden at gøre. Mit gæt er, at ki...

- og jeg starter igen mit indlæg med nogle stedsegrønne planter. Skimmia Magic Merlot er et typisk decemberkøb til en krukke for hele ni år siden. Planten er aldrig vokset, selvom jeg har eksperimenteret med forskellige placeringer, den ene bedre end den anden. Den lille penselfyr med tilnavnet Snow in the Valley er kommet til syne nu, hvor bladene er faldet. Den har stadigvæk lidt "sne" på de yderste skud. Rhododendron cilpinenses knopper er så dekorative. Planten er forholdsvis frostsart, så jeg plejer at dække den til hen på vinteren. I år kom frosten bag på mig, så jeg nåede det ikke, og nu kan det sikkert være lige meget. Eventuel skade må vel allerede være sket. En penselfyr mere Der er et par løvfældende planter, som stædigt holder fast i bladene, selvom vi har haft frostgrader i flere dage. Det gælder en gulbladet fasanbusk og et lille ambratræ. Kamsjatkabirk/ betula ermanii Mount Zao Purple hedder dette lille træ, som Anne Marie fra Lønbæk planteskole skaffede hjem t...