hortofilia

Ullas overskrift fra forleden kan godt tåle genbrug i dag, ikke fordi jeg har gang i tilnærmelsesvis så mange projekter som Ulla, men fordi haven eksploderer om ørerne på os med planter, som springer ud med de lækreste blomster. Faktisk tror jeg næsten, at disse forårsblomstrende stauder og løg, som visner væk fra jordens overflade efter blomstringen, hører til mine favoritplanter. Stjernemagnoliaen er allerede så småt begyndt at smide de tidligste blomster, og nedenunder den blomstrer de forskellige blodurt på livet løs. Det vil dog sige, at den rosa Amy står et mere skyggefuldt sted og er forsinket i forhold til de andre. I år er der en pæn blomstring i erythronium sibiricum, og ifølge eksperterne sker det kun, hvis den har gennemgået en kold periode. Sidste år så jeg den næsten ikke, så måske har de ret. Erythronium hendersonii er nok min yndlingshundetand. Med tiden danner den en fin lille gruppe, og blomsten er da et lille kunstværk. På grund af det varme vejr har flere af blomste...

- har jeg samlet sammen til et indlæg og starter med den vinterblomstrende cyclamen coum. Mange siger, de har cyclamen på grund af det flotte løv; men jeg er nu også umanerligt glad for de raffinerede, små blomster, som det desværre er ret så besværligt at tage billeder af. Vi har begge to holdt øje med denne dorothealilje/ leucojum vernum og bildte os ind, at den var alt, alt for tidligt på færde. Men da jeg gik en rundtur i dag, blev jeg meget klogere, for den stod på spring  overalt, f.eks. var gruppen herunder allerede godt i gang med blomstringen, selvom den står særdeles skyggefuldt. Påskeklokkerne ser umiddelbart hvide eller cremefarvede ud, men gemmer på en overraskelse. I spaltebedet har adonis blomstret længe, og nu har den også udviklet sit fligede løv, og det pynter mellem de hårde sten, synes jeg.  Også i spaltebedet er iris Lady Beatrix Stanley lige sprunget ud. I græsrabatten ved vejen er hestehov/ petasites pludseligt langt fremme. En supertidlig forårsbebuder,...

Når vejret ellers tillader det, bruger jeg nogle timer hver dag på et absolut hadearbejde, nemlig lugning af brostensbelægningen på gårdspladsen. Det fugtige vejr sætter rigtig skub i udviklingen af lav og mosser, og når belægningen  til sidst virker mere grøn end grå, føler jeg mig nødsaget til at gå i aktion. Min bedre halvdel deler desværre ikke min indstilling og har gang i andre vinteropgaver så som beskæring af æbletræer, så jeg er helt alene med kattene på den kæmpestore gårdsplads,  suk.  I december 21 fik Søren denne lille vinterjasmin i fødselsdagsgave.  Der går et par år, før den kommer på højde med den herunder, som storblomstrede allerede sidst i november.  Den bor på et krumt lille sted, som jeg jævnligt passerer på min gåtur. En af de dage, hvor solen skinnede, ryddede jeg op i et af bedene,  og da jeg ville fjerne stilken fra nogle dahlier, som jeg havde valgt ikke at tage ind til vinteropbevaring, fulgte denne flotte klase af knolde med op....

I dag har vi begge to været aktive i haven, selvom blæsten heller ikke i dag var morsom at bevæge sig ud i. Jeg tog også lidt billeder, sådan lidt på må og få For en uge siden stod stjernemagnoliaen og så trist ud med brune blomster, som var ødelagt af nattefrosten. Heldigvis har den masser af knopper, som ikke har taget skade, så nu kan vi igen nyde dens blomstring.   Især her i det tidlige forår er det en fornøjelse på rundturen i haven at holde øje med, hvad der er på vej. I dag bemærkede jeg en hvid kobjælde, som er på nippet til at springe ud, og i et andet bed er det fodblad  podophyllum versipelle, som så småt skal til at folde sig ud. Det er et under hvert forår at se, hvordan dens kæmpeblade gradvist  bliver pakket ud. Denne fyldte adonis ser ud til at stortrives  mellem stenene i spaltebedet. På sådan en råkold dag er det fristende at forestille sig, at den hygger sig i varmen fra stenen, som er opvarmet af solen. Noget lignende tænkte jeg om de små hundeta...