mandag den 30. oktober 2017

en hurtig lille nethandel

Ligesom de fleste andre haveejere her om efteråret har jeg overvejet at indkøbe nogle nye forårsløg. Tulipanerne giver jeg (næsten) en pause i år, men efter et besøg på denne hjemmeside fandt jeg ud af, at jeg simpelthen 😉 var nødt til at anskaffe narcissen lemon drops.
https://staudengaertnerei-bornhoeved.de/blumenzwiebeln/narzissen/987/narzisse-lemon-drops

Det var lettere sagt end gjort; men i min søgen jeg endte til sidst hos den nordtyske planteskole i linket herover, som var leveringsdygtig. 
Navnet Bornhöved gjorde mig nysgerrig, så jeg googlede det og fandt ud af, at Danmark hele to gange har tabt et slag dernede. Første gang gik det ud over Valdemar Sejr i 1227 og anden gang var i 1813 under Napoleonskrigene.
Public Domain, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=211875

Jeg lod historie være historie (selvom det sidste slag nok var medvirkende til, at vi året efter mistede Norge) og afgav min bestilling, som også omfattede tulipa clusiana peppermint stick og narcissus little witch En løselig udregning viser, at forsendelsen kostede ca 40kr mere end at køre til Jespers Planteskole i Holstebro, som faktisk ikke har nogen af disse løg i sit sortiment. Desuden fik jeg den muntre pose herunder som en bonusgave, noget, der får langdistancehandlen til at virke meget minde upersonlig og sandsynligvis stimulerer lysten til at handle på nettet.

Er der en pointe med dette indlæg? Næh,  i grunden ikke rigtig. Jeg vil gerne vise, hvor godt (og forførende) et redskab internettet er som informationskilde generelt, men først og fremmest videregive en hyggelig og positiv oplevelse med nethandel, som vel samtidig illustrerer, hvorfor netbutikkerne er sådan en farlig konkurrent til vores fysiske planteskoler. Sjovt nok har netop Jespers Planteskole formået at kombinere de to handelsformer og bygget en velfungerende netbutik oven på den eksisterende virksomhed, mens den nordtyske planteskole har lukket den fysiske butik og nu udelukkende sælger over nettet.

Et par billeder herhjemmefra: I august efterlyste jeg en bænk til det nordøstlige hjørne i køkkenhaven, og den blev stillet op i går. Materialet stammer fra et kæmpestort hasseltræ, som Søren har beskåret, og skruerne fandt han i sine righoldige gemmer, så vi er begge to megatilfredse.

 Aster tongolensis jindai er den sidste asters, der springer ud - i mine øjne er knopperne lige så dekorative som blomsterne.

lørdag den 28. oktober 2017

nogle træer

På gårdspladsen har vi sået græs og plantet træer på den oprindelige møddingsplads. I dag kan man undre sig over, at man lagde møddingen der nogle få meter fra eget vandværk, men dengang (omkring år 1900) var man ikke obs på forurening og den slags.

Det højeste træ er et tulipantræ/ Liriodendron tulipifera. Om det er en søjleversion, eller om træet breder sig ud med årene, ved jeg ikke, men eftersom det er omkring 20 år gammelt, gætter jeg på at det er en søjleform.
Det næsthøjeste er et tempeltræ/ ginkgo biloba. Det har været længe undervejs, og i dag griner vi, når vi mindes, at vi de første år begyndte at tro, at det var en dværgversion, vi havde købt.
Efter at have hørt på stormens susen i nat, frygtede jeg, at begge træer havde tabt bladene; men heldigvis varer det lidt endnu.

Det mindste træ er et fligetbladet tørstetræ/ Rhamnus frangula 'Asplenifolia'.

Fra haven vil jeg gerne vise en sjældenhed, nemlig brogetbladet hjerteglød/Disanthus cercidifolius Ena Nishiki. Nogle steder på nettet står der, at den med tiden udvikler sig til et mindre og opretvoksende træ, men foreløbig er den nærmest en bunddækkende busk. Løvet er noget helt specielt her om efteråret. Blomsterne springer først ud i november, men overses nemt.


Træer behøver jo ikke nødvendigvis at vise efterårsfarver for at gøre indtryk. Derfor slutter jeg med parasoltræet/ sciadopitys verticillata, stjernemagnolia/ magnolia stellata og det gamle skovfogedtræ.




torsdag den 26. oktober 2017

Lidt om frø og frøsåning


Frø og bær hører oktober til sammen med det smukke løv. Såning af frø har jeg altid dyrket også om efteråret og holder især af at eksperimentere med nye planter.  Der er dog visse af vore egne frø, jeg ikke kan lade være med at så, bl.a.disse  frø af en træpæon (yachiyo tsubaki).

Olieplanterne står stadigvæk i al deres magt og vælde og har udviklet en del af de flotte, kastanjelignende frø. Dem ville jeg gerne gemme, men er bange for, at de ikke når at modne.


Klatrende stormhatte er lidt af en favorit plantegruppe, så White Wine vil jeg gerne prøve at holde gang i. Den har sat masser af små frøbælge, og det gælder om at plukke dem, inden de åbner sig og smider frøene, som skal sås, mens de er friske.

                            

Anemonopsis White Swan vil jeg også gerne så; men dens bælge er tilbøjelige til at rådne i det fugtige vejr. Derfor har jeg høstet nogle og lagt dem til modning i et sydvendt vindue. De ser ud til at være såklare, og vi får se, om de vil spire. Også de skal sås friske.



Nu har akebiafrugten åbnet sig, og man kan lige ane de sorte frø, men de får nu lov til at falde til jorden.

Et  par planter, der blomstrer - høststenbræk og aster Lady in Black - den sidstnævnte er særdeles insektvenlig.


Er de ikke flotte? Efterhånden er jorden overalt blevet så gennemvåd, at det nærmest føles, som om man går rundt i stående vand, og mine korte yndlingsstøvler kan ikke længere klare opgaven.

søndag den 22. oktober 2017

fra et bed med træ til et træ med bed

Hvordan mon I andre opbygger jeres bede? Vi er glade for træer og holder meget af at plante dem strategisk rundt omkring i bedene. Træerne giver noget højdevariation, og valgt med omhu kan de også levere noget smukt for øjnene på den tid af året, hvor de andre planter holder pause.

Sådan et træ er tibetansk kirsebær/ prunus serrula. I august måned har astilbe purpurlanze og liljen Robina blomstret omkring det, i reglen nogenlunde samtidig med den rustrøde daglilje.


I år begyndte det hele desværre at se ret så rodet og forgroet ud især efter blomstringen, og træet skygger efterhånden en del og tager sikkert meget af næringen i jorden, så vi blev enige om at grave stauderne op og tænke i nye baner.

Resultatet er blevet et bed, som virker mere skovbundsagtigt, og samtidig har jeg samlet nogle favoritstauder, som ellers stod drysset rundt omkring uden en egentlig plan, nok placeret der, hvor der lige har været plads.


Jeg glæder mig allerede til at se, hvordan bedet udvikler sig i 2018. Lige nu gemmer halvdelen af planterne sig under jorden.

De fleste stauder er som sagt hentet rundt omkring i haven; men den brogede vortemælk/euphorbia ascot rainbow faldt jeg for på planteskolen. Nu håber jeg bare, at den klarer vinteren. 



Det er slet ikke så ligetil at manøvrere i bedet, for kirsebærtræet har masser af solide rødder, som ikke rokker sig ud af stedet. Det oplevede jeg også forleden, da jeg lagde narcisløg Den største rod, som ligger halvt over jorden,  er stribet ligesom stammen, men skinner naturligvis ikke lige så smukt.

I modsat ende af det lange bed  i forhold til kirsebærtræet blomstrer Rhapsody in Blue - fin fin rose.

fredag den 20. oktober 2017

Nå, så kunne du være her!!

Det er cornus x Eddie's White Wonder, jeg snakker med. Dens efterårsfarver har været undervejs et stykke tid, og da solen gennemlyste den i går, var ingen tvivl. Nu var de der omsider. Jeg viser den i modlys både i solskin og i gråvej - det er tydeligt, at lyset bliver slukket i gråvejr. Jeg vil beskrive den som psykedelisk , og faktisk giver den mig mindelser om stoffet til en mønstret tresserkjole.


Korneller i efterårsantrækket er i det hele taget nogle drama queens, hvis de da ikke får smidt bladene inden det store show. Cornus kousa Satoma nåede det i år.

Midwinter Fire lyser op i skovhavens skygge her i oktober, og til vinter vil grenene skabe ildebrand, hvis de bliver ramt af solens stråler.

Sensommerbedet oplever jeg som en kombination af farver og strukturer. Der er drama for alle pengene selv på en trist gråvejrsdag som i dag.


Pilebladet solsikke/ helianthus salicifolius er ramt af fænomenet faskiation/ bånddannelse, der ser ud, som om flere stilke er vokset sammen, og det samme sker så med blomsterne for enden af båndet. Det ser også ret dramatisk ud.

                         

Havefuchsiaer er jo normalt efterårsblomstrende halvbuske, som bliver klippet ned til jorden hvert forår, men i de senere år har planten herunder udviklet sig til en regulær busk, som kun får fjernet nogle visne grene og ellers begynder sin blomstring i juni måned, mærkeligt!

tirsdag den 17. oktober 2017

Gardeners World

I dette haveår har jeg troligt en gang om ugen logget på youtube for at se den seneste udsendelse af  Gardeners World. Ikke alle udsendelser er selvfølgelig lige interessante; men så kan man jo heldigvis zappe hen til de afsnit, man gerne vil se. I  den seneste udsendelse var der flere indslag, der fik mig til at spidse ører.


Det første handlede om det opstammede ambratræ liquidambar styraciflua "Gumball". F.eks. Jespers Planteskole skriver om det, at det i efteråret får "kraftige høstfarver fra gul-orange over kraftig rød til violet." Helt så enkelt er det imidlertid ikke. Vores træ, som ses herover, har i de fem år, vi har haft det, endnu ikke vist den mindste antydning af  efterårsfarver.


http://rachelcallaghanlandscapearchitect.blogspot.dk/2013/06/liquidamber-gumball-standards.html

Eksperten på Gardeners World har to løsninger, hvoraf den ene ligesom ikke er relevant for os, nemlig varme dage efterfulgt af kolde nætter - vi har efterhånden ingen af delene:-(
Den anden løsning er at tilføre jorden nogle håndfulde svovlsur ammoniak i marts, hvis jorden  ikke i forvejen er sur, og det er vores ikke.
Når man googler billeder af træet, er nok 90% af dem grønne, så jeg har på fornemmelsen, at efterårsfarverne generelt er en sjælden foreteelse. Heldigvis synes vi også godt om træet "in the green". Vinget benved, som kommer til sidst i indlægget, viser derimod efterårsfarver hvert eneste år, men er så noget mindre interessant resten af året.


Det næste tip handlede om løglægning. Monty Don, der som os har ret tung lerjord, fortæller, at han altid lægger en skovlfuld grus i hullet, når han lægger løg. Det vil jeg bestemt ogå gøre, når jeg skal i gang med løglægningen.  De narcisløg, jeg er kommet til at grave op her i efteråret, ser nemlig ikke ud, som om de trives ret godt, og en dahlia, der ikke har blomstret ret meget, var næsten rådnet væk.

Tetrapanax papyrifer/ rispapirplante

Det tredje indslag handlede om eksotiske planter og ikke mindst deres overvintring, og her konkluderede Monty Don, at det ikke er kulden, men vinterfugten, der gør det af med de planter, der ikke bliver taget ind om vinteren. Jeg giver ham fuldstændig ret; men overvintringen bliver jo ikke simplere af den grund.
frø af vinget benved

Det sidste tip gik på at så lathyrus nu for at få en tidligere blomstring næste år. Det skal jeg lige have vendt med køkkenhavemesteren, for det er ham, der plejer at så lathyrus.
vinget benved/ euonymus alatus

Lys i haven er ved at være noget af et tema på bloggene, så jeg prøver at hoppe med på vognen.