tirsdag den 30. april 2019

løst og fast fra den sidste dag i april

Det kan godt være svært at følge med billedmæssigt med udviklingen i haven i disse dage. Jeg starter alligevel med genvalg til den sartgule pulsatilla albana lutea, for de to planter i spaltebedet har vist sig at være forskellige.  Blomsterne på den til højre er mindre med mere afrundede kronblade og har en mørk skygge på ydersiden. Nu har jeg undersøgt sagen og er nået frem til at den til højre er den rigtige, mens den til venstre  formentligt er en variant, der hedder pulsatilla alpina apiifolia. Den slags nørderi er jeg bare vild med, selvom mine læsere sikkert ikke er det.


De næste billeder er fra skovhaven. Først en mørk glaucidium og trillium vaseyi.


Dernæst to billeder af den anden runding, hvor bunddækket består af en mørkerød småhjerte og den brogetbladede kærmindesøster/ brunnera mac. Jack frost.


Den gule busk der er ved at springe ud, er weigela middendorffiana.

Og den højere, blomstrende staude er vedvarende måneskulpe/ lunaria redivia. Herunder ses ses den i sit smukkeste stadie med kontrasten mellem knopperne og de udsprungne blomster.

De næste billeder er fra surbundsbedet, hvor der er kommet gang i trillium grandiflorum, både den enkelte og den dobbelte.


Den opmærksomme billedkigger har måske observeret, at bladene ikke ligner trilliumblade. Forklaringen er,  at den fyldte trillium slås om pladsen med den fyldte blodurt, som nu er afblomstret. Hvad man ikke kan se, er, at stjernemagnoliaen hvælver sig over bedet, og at en pikstenssti snor sig foran det.  Begge dele tror jeg bidrager til at skabe et godt mikroklima til stauderne.

Persisk vibeæg/ fritillaria persica green dreams er voldsomt imponerende. De store fritillarialøg har jeg i øvrigt lagt i den tørre jord foran træer efter at jeg på efterårets løgmesse hørte, at kejserkrone godt kan lide at stå tørt, f.eks. ind under en hæk.

Kæmpedøvnælde eller kæmpetvetand/ lamium orvala i to farver er en nydelig haveplante, hvor  man ved nærmere eftersyn bliver overrasket af de smukke blomster. Den er klumpdannende i modsætning til de fleste lave døvnælder, der breder sig uhæmmet og danner brede tæpper.

I går havde jeg ondt i halsen, feber og snotnæse, så det var ikke meget, jeg bevægede mig udenfor. Sidst på eftermiddagen sad jeg dog lidt og vegeterede på en bænk ved husgavlen, og der fik jeg øje på noget forandret ved denne trækrone.

Nok har det været meget tørt, men at duetræet/ davidia involucrata skulle være begyndt at visne, var alligevel lige voldsomt nok.

Sandheden var heldigvis, at træet er startet på en enorm blomstring. Den har blomstret før, men altid yderst beskedent.

Blomsterbladene, som jo er dækblade og ikke kronblade, er stadigvæk temmelig grønne. Når de bliver helt hvide, bliver blomstringen endnu mere iøjnefaldende.

fredag den 26. april 2019

Mens vi stadigvæk venter på regnen,

kan vi læse om alle de livgivende mm, folk har fået rundt omkring. I dag starter jeg i spaltebedet, hvor en del af planterne godt kan tåle en tørkeperiode. Den første blomst er pulsatilla albana lutea, som jeg med held har sået flere år i træk. Sjovt nok er den ikke behåret som andre kobjælder, og jeg synes, løvet minder om kruspersille.

Peppermint Stick har vist formeret sig siden sidste år.

Lige foran spaltebedet blomster fritillaria persica alba. For kort tid siden læste jeg om flere, der havde oplevet, at den voksede sig stor og mægtig uden at sætte en eneste blomst, så måske har vi været heldige. Den røde plante midt i billedet er en dværgberberis.

Mens den første blomst i glaucidium så betænkeligt lille ud, har de næste den samme størrelse, som de plejer at have. Den  holder vi begge to meget af.

Mens jeg ryddede op i bedene de sidste par dage, gik det op for mig, hvor tørt det hele i virkeligheden er. F.eks. hænger de lavere trillium og mangler tydeligvis noget saftspænding.

Det samme gælder den forfinede Aquilegia viridiflora, som måtte have en kande vand, før den kunne fotograferes.

j

I surbundsbedet blomstrer rhododendron viking silver,

Wee Bee,

Augustinii Electra

og Temple Belle.

Til sidst kommer et kig fra terrassen og ned til det fornyede raftehegn. Jeg er glad for, at vi valgte større mellemrum mellem rafterne. Den fyldte anemone vestal bidrager til at dække jorden i bedene oven for raftehegnet. Jeg fjerner hvert år store mængder af den efter blomstringen, og året efter er der lige så mange igen.


mandag den 22. april 2019

Mens vi venter på regnen

- har vi kunnet  nyde det utrolige påskevejr og alle de smukke planter, som er sat i verden for at forsøde vores tilværelse 😉  F.eks. har paraplyblad/ diphylleia aldrig været smukkere i blomst, end den er i år.  Det er en fascinerende plante at følge henover sæsonen, der er ender med nogle iøjnefaldende små, mørkeblå frugter på nogle korte, røde stilke oven over de store blade.

Anemonella (og jeg nægter at kalde den thalictrum thalictroides😞) er en nuttet lille forårsstaude. Nogle har succes med den ude i haven, andre har ikke. Desværre hører jeg til den sidste gruppe, så alle mine planter står i krukker.
Green hurricane



Amelia

Clematis Pixie synger på sit sidste vers. Så har den haft sin month of fame og bliver placeret et diskret og skyggefuldt sted, hvor den kan samle kræfter til næste års blomstring. Bemærk krukkens smukke, grønne patina.

Og nu til en berigtigelse (som de siger på tv, når de har kvajet sig): I forrige indlæg flashede jeg et billede af hundetanden herunder og kaldte den Joanna. Det er imidlertid naboens navn. Denne her hedder Craighton Cover Girl.

Den rigtige Joanna kommer herunder og udmærker sig ved at være gul med abrikose spidser og bagside. Begge planter kan bestemt anbefales. Skotske Ian Young, hvis gratis e-bog Erythroniums in Cultivation jeg linker til her, anbefaler, at man deler og omplanter sådan en gruppe hvert år og forkæler den med frisk kompost, hvis man gerne vil have flere planter.


Pagoda har vi to forskellige grupper af. Den første gror mellem hjertetræets rødder, og derfor er blomsterne temmelig små, mens de er dobbelt så store på den anden, som står frit i et bed uden konkurrence fra tørstige rødder. Dekorative er de begge to.


Et par træer eller store buske til sidst. Først vores største camellia.Den plejer først at starte sin blomstring en uge ind i maj men den forskydning har vi jo allerede set en del gange efterhånden.


Til sidst bærmisplen amelanchier laevis ved indkørslen med den blå aprilhimmel som baggrund.

torsdag den 18. april 2019

skærtorsdagsbilleder

Den smukkeste og mest velduftende løgplante er i mine øjne pinseliljen med det rammende latinske navn narcissus poeticus recurvus.  Alletiders, at den springer ud til påske i år, hvor påskeliljerne er godt i gang med at takke af.

Hundetand er ikke nær så udbredt i danske haver; men i hvert fald mange havebloggere har fået øjnene op for skønheden hos disse forårsløg. Erythronium Joanna  Craighton Cover Girl er en særdeles vellykket nyere krydsning med smukke blomster og en sund og kraftig vækst.


Her har hvidblomme/ leucojum aestivum fundet sammen med en hvid løjtnantshjerte. Hvidblommen kan man godt se er i familie med dorothealiljen; men den blomstrer senere og er højere og har en stivere og mere opret vækst. Den er virkelig en fin og nem haveplante.


Tulipaner holder kun kort tid i vores lerjord. I 2017 lagde jeg løg i skovhaven af Darwin tulipanen Light and Dreamy, som blev anbefalet rundt omkring som et løg, der ville komme igen. Nu to år efter er nok kun en tredjedel tilbage; men blomsterne er stadigvæk fine og sunde.

Vores raftehegn var ved at smuldre væk, så Søren har givet sig selv det påskeforsæt, at det nye skal være sat op, inden påsken er forbi. Vi har valgt lidt større mellemrum mellem rafterne denne gang, for at der kan slippe mere lys igennem.

Lige nede foran ham står jeffersonia dubia/ plagiorhema dubium, som har de smukkeste blå blomster; især i skyggen er farven utrolig fin. Det er desværre ikke en plante, man skal vælge at bruge som bunddække.

Ved siden af den står glaucidium palmatum, hvis blomster nok er en kende mindre, end de plejer at være. Det skyldes sikkert, at hvad vand, der måtte være i jorden under tørken, blev drukket af det tørstige hjertetræ.

Rhododendron schlippenbachii får genvalg i dag. Den bliver ikke smukkere end nu, hvor den står med både blomster og knopper.