hortofilia

I går, da jeg ville fotografere den spinkle, men charmerende sølvknap/ ranunculus aconitifolius pleniflorus, sad denne sommerfugl i en af blomsterne. Jeg har ikke set den før, og der skulle googles en del, før jeg fandt frem til, at det er en aurora. I England kaldes den orange tip butterfly, fordi hannens vinger indvendigt har orange spidser, som lige kan anes på ydersiden.  Altså må vores gæst være en hun. Selvom jeg puffede forsigtigt til sommerfuglen, blev den stædigt siddende en halv times tid, og da den endelig fløj, var jeg forlængst over alle bjerge. Dens foderplanter er korsblomstrende planter, heriblandt engkarse, kålplanter, judaspenge og vedvarende skulpe. Den sidstnævnte har vi mange af i skovhaven, hvor de har blomstret flittigt igennem maj måned.  Desuden er vi i år totalt omringet af blomstrende rapsmarker, og raps er jo en kålplante,  så måske et det meget naturligt, at vi får besøg af aurora. Vedvarende skulpe/ Lunaria rediviva  Hvorfor jeg lige sku...

I torsdags havde vi for første gang nogensinde besøg af en haveforening. Især jeg er nok en meget privat person, så det krævede en vis overvindelse at tage skridtet. Vi var på forhånd blevet advaret om, at morsingboere ikke ynder at bevæge sig uden for øen, så vi blev derfor superoverraskede, da det væltede ind med biler. Vi tror, der alt i alt kom omkring 50 haveinteresserede gæster. Indlægget i dag har jeg bygget op over nogle af de planter og andre ting, som vi fik flest forespørgsler om og kommentarer til. hot chocolate Der var mange, som ville vide, hvordan vi behandler vores roser, som sandt at sige står utroligt godt i år - det gør nu de vist også alle andre steder. De har ikke fået særbehandling - npk to gange indtil nu, men de har ikke på noget tidspunkt manglet vand. Hot chocolate tror jeg var et nyt bekendtskab for mange, og St. Swithuns navn blev skrevet op på en del lapper papir. Den plante, jeg fik flest forespørgsler på, var dog med afstand det lille træ med...

 - sådan følte jeg mig på det nærmeste, da jeg tog kameraet med på formiddagens rundtur; for hvad skal man fokusere på, når alt springer ud på én gang? Nå, jeg har besluttet at starte indlægget med den opstammede Leonardo da Vinci, som lige netop er begyndt at vise tegn de første tegn på forfald. Der er ikke noget mere lækkert dekadent end sådan en yppig rose, der skal til at smide kronbladene. Jeg kunne ikke beslutte mig for, om jeg ville bruge et morgen- eller et aftenbillede, så her kommer de begge to.   Kalmia skal også med - stor mindre mindst i form af carousel, minuet og angustifolia. Jo ældre buskene bliver, jo mere blomstrer de. Det gamle staudebed med de gamle silkepæoner også taget morgen og aften og fra to forskellige vinkler. Botaniske gladiolus communis har overvintret ude i et hævet bed. Knoldet draphavre/ arrhenatherum bulbosum er på sit højeste i disse dage. Når aksene bryder igennem, mister græsset sin friskhed og...

Her i starten af juni er styrax japonicus evening light er gårdspladsens primadonna. På dansk har jeg fundet ud af, at den kaldes storaks eller japansk sneklokke (ikke at forveksle med sneklokketræ/ halesia). Foruden det visuelle byder træet også på en sød og ikke særligt krydret duft, som modsvarer de enkle blomster ganske fint og lokker humlebier og svirrefluer til.  Sidste år stod træet med sine blomster ganske længe, men i år varer det sikkert ikke længe, før de falder og der kun er det mørke løv tilbage. Etageprimulaer og valmuesøstre bryder sig ikke om det varme vejr. Gruppen af pr. jap. oriental sunrise  hænger slemt, når solen bager. Umiddelbart ser gruppen af blå  meconopsis meget ensartet ud, men kigger man nærmere, er der forskelle ikke bare i farven, men også i opbygningen. Nogle danner kun en enkelt blomst per aks, mens andre danner hele klaser på 4-6 blomster og flere enkeltvis ned langs stilken Sidste år hav...