hortofilia

Mens mit forrige indlæg om mine bonsaiovervejelser handlede meget om de små detaljer, er jeg i dag gået i den modsatte grøft og har fokus på nogle store stauder, som for alvor træder i karakter i sensommerhaven.  De fleste finder vi i vores såkaldte sensommer- eller græsbed. Græsserne er lige på nippet til at blomstre, men danner stadigvæk en grøn kulisse for stauderne, og den mest iøjnefaldende af dem er uden sammenligning hjortetrøsten. Hjortetrøsten har selskab af to gule stauder, hvoraf min favorit er solhatten Henry Eilers, som jeg kan se trænger til at beskyttes mod de andre stauder fremmarch. Når den samme gruppe ses  fra den modsatte side, danner den baggrund for en rød pileurt. Med et par skridt til højre kommer elefantgræsset Morning Light i fokus. Et par skridt mere, og det er kvæsurten Blackthorn, der nu er i fokus Samme sted, men med retning mod nordøst er der først et stort parti med forskellige slags pileurt og bag ved det igen er det canadisk kvæsurt i selskab med india

  Tilbage i de regnvejrsfyldte vinterdage hyggede jeg mig med nogle biblioteksbøger om bonsai og fandt også på nettet adressen på en planteskole, som bl.a. havde bonsai som speciale.  Den besøgte vi i sidste uge, og jeg udvalgte omhyggeligt den plante, jeg allerbedst kunne lide. Ejeren beskrev den som det perfekte valg for begyndere, så det kunne ikke være bedre. Planten er en myrtegedeblad/ lonicera nitida og formentlig den gulbladede Baggesens Gold. I skovhaven har vi en grøn myrtegedeblad, og hvis dens vækst er noget at gå efter, får jeg travlt med at holde væksten samlet. Den nye bonsai skal foreløbig stå på mit sommerbord sammen med nogle andre krukker, og for at den ikke skal forsvinde i mængden, har vi fundet tre forskellige opsatser, som vi eksperimenterer lidt med. Det er en mursten fra den gamle brønd, en natursten og et jernspænde til at spænde en hesteplov fast (tror vi nok). I forvejen har jeg to bonsaiagtige stueplanter. De er "født" med deres specielle, opsvulm

I morges var jeg egentlig rundt i haven i et andet ærinde, men blev fanget af den specielle stemning, der hviler over den på sådan en stille augustmorgen, og det kom der et indlæg ud af. Det kom til at  bestå af en masse billeder og meget lidt tekst.  De første fire billeder er fra det gamle staudebed. Black Beauty Anemone Pretty Lady Julia Clematis vit. purpurea plena elegans Leopardlilje/ lilium pardalinum Dahlia Labyrinth Dahlia La Recolate Aconitum Red Wine Oregano Et kig ind i haven mod sydvest Endnu et kig mod sydvest, men længere inde i haven halvmånebedet Et kig mod sydøst og hjertetræet med halvmånebedet i forgrunden  Ligegyldigt hvor vi kigger hen på denne tid, er vi omgivet af høje majsmarker. Det føles trygt og beskyttet at gå hen og hente dagens avis med majsmarkens raslen i ørerne, og ligegyldigt hvilket hjørne blæsten kommer fra, når den ikke ned på vejen.

For nu at være lidt rasmus modsat har jeg valgt at fokusere på hvide blomster i dag i stedet for de mættede sensommerfarver, som ellers er ved at fylde godt i haven. Det første billede viser nogle nye fyldte, hvide liljer, som den væltede hvide violfrøstjerne indrammer på snedigste vis. Den anden væltede violfrøstjerne har Søren rettet op, og den ser ud til at fortsætte sin blomstring helt uanfægtet af sit uheld. Anemonopsis  macrophylla White Swan er en staude, der emmer af Japan, synes jeg, men vanskelig at indfange med kameraet. Min lille yndlingsklematis (clematis coactilis) leverer højst overraskende en nydelig genblomstring i år, så nu kan vi nyde synet af både blomster og frøstande. Dens nærmeste nabo er meksikansk bakkestjerne/erigeron karvinskianus, som både har hvide og lilla blomster. Nu er det blevet agapanthustid. Den hvide blev omplantet for to år siden, og en rest af den blev plantet ud i sensommerhaven. Sidste år kom der fem fesne blade; men i år blomstrer den flot, Så