søndag den 31. marts 2019

1. april

- venter lige om hjørnet og markerer starten på en måned, hvor der altid sker utroligt mange ting i haven, og trillium er en af de plantearter, der altid fylder meget. I dag starter jeg med to forskellige verioner af trillium rivale; så kommer pusillum i blomst, men stadigvæk med mørke blade, og til sidst er det karayabashii - eller er det mon chloropetalum????





Det er kurabayashii, kan jeg konstatere efter at have sammenlignet blomsterne på min plante med de to på det næste billede. Lidt fjollet, måske, at gå op i navnet, men jeg er nu engang bedst tilpas med at vide, at jeg bruger de rigtige betegnelser.

Fujikirsebærbuskens (prunus incisa kojou-no-mai) blomstring er særdeles iøjnefaldende.  Det største billede tog jeg med for at vise, hvordan påskeklokkerne kigger beundrende op på kirsebærblomsterne, helt uden at jeg behøver at vende dem opad med hånden :-}



En kold aften, en blå himmel og de første blomster i stjernemagnoliaen hører sammen - sammen med angsten for, at nattefrosten skal vende tilbage og gøre de hvide blomster brune og kedelige.



Under stjernemagnoliaen er den fyldte blodurt/ sanguinaria sprunget ud. 

To små blå: soldanella/ alpeklokke og primula marginata


Jeg har tidligere vist denne krukke i drivhuset, da ypsilandra blomstrede. De er nu blevet afløst af  en rhododendron pemakoense, der startede livet som en lillebitte stikling, og pteridophyllum racemosum, en japansk skovbundsplante i valmuefamilien uden et dansk navn. Ord der starter med "pt" er i sig selv fascinerende, synes jeg, og dette navn betyder bregnelignende, hvilket må hentyde til bladene. Jeg har mistet den ude i haven et par gange, men overvejer alligevel, om jeg skal prøve at dele denne plante og plante halvdelen ud.

onsdag den 27. marts 2019

Tidligt forår?

Ja, så absolut. Når jeg kigger mine martsindlæg igennem, skal jeg tilbage til 2016 for at finde en tilsvarende blomstring. At kunne lave den slags sammenligninger er en af de store fordele ved at have en blog og lave jævnlige indlæg.
Fyldt vinteradonis med grønt hjerte

Erythronium dens canis snowflake

Kobjælde/pulsatilla er en af mine forårsfavoritter, som jeg sår frø af hvert år.  Hvis man har en plante i haven, som man gerne vil have flere af, skal man huske, at frøene skal sås, lige så snart de er modne. Så går formeringen helt problemfrit. Planten herunder minder mig om nyudklækkede fugleunger og står i spaltebedet. I det hele taget synes jeg, at kobjælde trives bedst i ret gruset jord og derfor passer dårligt ind i vores store staudebede.

De blomstrende kobjælder er frøplanter i drivhuset, som jeg skal have fundet et godt plantested til.

Fritillaria raddeana

Linselusen euphorbia ascot rainbow.

Det er ved at være højsæson for lærkesporer, som findes i alle mulige farvenuancer.


Vårlathyrus / lathyrus vernus roseus  har stået i stampe den sidste måned, men nu ser det ud, som om den har besluttet sig til at springe ud.

Lungeurt er en gave til forårshaven, og pulmonaria Diane Clare er en af de allerbedste med den flotte kontrast mellem den sølvgrå blade og de mørke blomsterknopper.

Pickwick er en halvsen, stribet og temmelig stor krokus, som breder sig stille og roligt.

Her om foråret bliver man lige så glad for at se de planter, der er på vej , som for dem, der allerede  blomstrer. Blodurt/ sanguinaria har sådan en pudsig, beskyttende måde at starte sin cyklus på, hvad enten blomsten er enkelt eller fyldt.

      

torsdag den 21. marts 2019

noget af det, man kan finde derude ved forårsjævndøg i år.

Selvom det stadigvæk blæser, er temperaturen gået i vejret, og så kan det godt betale sig at se sig grundigt for. F.eks. er lille trillium pusillum med de flotte, mørke blade i udspring dukket op. Jeg har målt den, og den er præcis 7 cm høj.

Og podophyllum versipelle er ved at blive født på ny. Jeg viser lige, hvordan blomsterne og planten som helhed kommer til at se ud sidst i maj. Tænk at de kæmpestore blade ligger foldet sammen inde i "fødselshinden".


                                        


Det er spændende at følge de mere specielle planter; men i skønhed er der ikke noget, der slår de helt enkle blomster i mirabelle- og ferskentræerne.

Selvom vi ligesom er ved at bevæge os ind i en ny fase af foråret, må jeg huske at vise nogle af vores helleborus. Buen består mestendels af meget mørke varianter.


Rhododendron cilpinense kan vi kigge ud på fra køkkenvinduet.

Sesleria heufleriana/ mørk blåaks kan vi også kigge ud på - en fed forårsblomstrende plante, på den diskrete måde.

Lærkesporer vil snart springe ud overalt. Faktisk prøver jeg på at holde dem lidt nede.En af de tidligste er den cremefarvede malkensis, som jeg har plantet i spaltebedet, og den må til gengæld gerne så sig selv.

Camellia Jury's Yellow har fået genvalg i dag.

lørdag den 16. marts 2019

It ain't no fit day out for man or beast

- for nu at citere W C Fields  med en let omskrivning. Sådan var vejret hele dagen i går, og derfor søgte jeg i ly i drivhuset, hvor kamelierne  Jury's Yellow og Nuncio's Cameo er begyndt at blomstre.



Fritillaria sewerzovii står også i drivhuset. I 2016 forsøgte jeg forgæves at redde to løg fra at rådne, fordi sommeren havde været for våd for dens smag, så da jeg så løg til salg på efterårets løgmesse, slog jeg til.

 I dag er vejret en kende mindre  ubehageligt, omend overskyet og råkoldt. Vi flyttede rosmarinbusken ud under udhænget, så det er lettere at manøvrere i drivhuset.

Først og fremmest trængte den opstammede  Leonardo da Vinci nemlig til at få en opfriskning. Vi har en enkelt gang plantet den om; men det var så besværligt at få den uskadt ud af potten, at vi aldrig gør det mere. Jeg har givet den en håndfuld RootBooster og topdressing i form af kompost samt lidt gødning. Så må det række.

Inderst i drivhuset står også den specielle og frostsarte rhododendron linearifolium. Min oplevelse er, at dens grene er helt utroligt skøre, så der ryger simpelthen en gren, hver gang jeg flytter rundt med planten. Min erfaring er også, at den om sommeren trives bedre i surbundsbedet end i en potte, så den skal nu engang i hænder engang imellem.

Jeg har læst mig til, at den er en sport af en ganske "almindelig" løvfældende rhododendron, som hedder stenopetalum.

Ude i haven har vi nærmest status quo pga det kølige vejr.  Og så dog. Umiddelbart ser trillium karabayashii uforandret ud.

Men ved nærmere eftersyn viser det sig, at flere af de mørke blomster er begyndt at vise farve.

Paeonia veitchii woodwardii har ligeledes udviklet sig lidt videre. Den må nu godt give sig god tid, for den er smukkere i knop end i blomst efter min mening.


Jeffersonia diphylla/ tvillingeblad holder jeg et vågent øje med, for inden man ser sig om, har den både sprunget ud og afblomstret.

De skakternede vibeæg lader sædvanen tro vente på sig, mens de store løg er godt i gang. Denne her var grøn, da den dukkede op, så jeg tror det er bleg vibeæg/ fritillaria pallidiflora og ikke raddeana, hvis blade er brune.