hortofilia

Heldigvis har vi læ fra alle fire verdenshjørner, så blæsten opleves for det meste som en susen uden for haven. Alligevel har den lynhurtigt fået et forblæst udseende med blade og frugt i græsset, og en halvstor gren fra hjertetræet er faldet ned og har væltet den hvide violfrøstjerne, hvis flotte statur jeg ellers var så stolt af. De højeste dahliaer har også fået blæsten at føle; men det er jo småting.  Blommerne sad øverst oppe i træerne og udbyttet i år er ikke stort, så nu slipper Søren sikkert for at skulle op på stigen for at plukke dem ned. For mig er det "grøn" slik, der ligger i skålen. Ellers lægger jeg ud med rhododendron auriculatum og dens smukke og velduftende blomster. Den bringer mig en tur ned ad memory lane. Jeg købte den i tidernes morgen hos en spændende planteskole i Tånum i nærheden af Randers, som for længst er lukket. Den lå smukt på en skråning ned til en ådal, og en af dens specialiteter var træer med spændende bark og efterårsløv. Ejeren var fuldt ...

I haven kan man bestemt godt se, at vi er kommet ind i august måned; men når man bor på landet, er det især markerne og grøftekanterne, der vidner om, at skoleferien snart må være slut. Jeg starter dagens indlæg med et bed, som jeg virkelig nyder i disse dage. Jeg gætter på, at det er kontrasten mellem mange lette og flagrende elementer og mere faste elementer som parasollen og den kraftige træstamme, der appellerer. Det er ris til egen rumpe at lade mosebunken/ descampsia blomstre, for den frøsår sig selv ret vildt. Den hvide violfrøstjerne har kameraet svært ved at levere et skarpt billede af. Det går lidt bedre med den violette. Når man zoomer ind på den, hvad enten det er i mod- eller medlys, bliver det også tydeligt, at den har flere farvenuancer at byde ind med. Det næste bed  består af fire hortensier, en floks og en hvid sommerfuglebusk i baggrunden, og dets højsæson er derfor også juli-august. Foldblad/ veratrum er nok en gammelkendt havestaude for mange med plisserede bla...

Hver gang jeg har fulgtes med havegæster ned i den del af haven, hvor rhododendron auriculatum står, har jeg jeg vist dem knopperne og spurgt, om de troede, der kom blomster i busken i år, og alle som en har de rystet beklagende på hovedet, og nogle af dem har endda luftet bekymring om, hvorvidt den overhovedet havde det godt. Og se nu bare her! Vi er vidner til den største blomstring, den nogensinde har haft. I normalt, lunt sommervejr dufter den også vidunderligt; men i det kølige bygevejr, vi har for tiden, er duften meget mere diskret. De dekorative, røde strimler er dækbladene fra bladknopperne. Auriculatum skifter nemlig bladene ud hvert år, og hvis man bliver snydt for blomstringen, kan man i det mindste nyde den dekorative nyvækst. Planten har efterhånden vokset sig virkelig stor - jeg gætter på 4 m2. Desuden er den omhyggeligt plantet et beskyttet sted og derfor omringet af træer, som kan skygge for forårssolen og skærme den mod blæsten, så det er ret besværligt at...

- kan godt være en vanskelig øvelse i disse tørketider.  I forgårs opdagede jeg, at broget etagekornel/ cornus controversa variegata, som ellers er en yndlingsplante for os begge to, var begyndt at hænge med hovedet, så den rykkede fluks ind som nummer et i vandingskøen. På fredag får vi gæster og derfor var jeg rundt for at rydde lidt op i en del af haven, hvor jeg ikke kommer ret tit på denne tid af året. Godt det samme, for jeg opdagede minsandten, at rhododendron auriculatum blomstrer i år; det er kun tredje gang i de mange år, vi har haft den. Sidst var i august 2015. Den hører ikke til de rhododendron, der er blevet vandet mest, så det skyndte jeg mig at råde bod på.  Et øjeblik bildte jeg mig ind, at den også havde blomster på de lavere grene; men det viste sig at være liljen herunder, der blandede sig. Det er vist den, der hedder Muscadet. I samme bed står en foldblad/ veratrum, som er meget mere opret i væksten end den mørke foldblad, man o...