hortofilia

For tre år siden til et åben have arrangement forelskede vi os begge to i et flot skæbnetræ/clerodendrum trichotomum og var bagefter så heldige, at Kridtvejs Planter havde både den og en mere busket art med betegnelsen 'bungei', og det er bungei, min overskrift hentyder til. Haveejeren var så venlig at gøre os opmærksom på, at skæbnetræet laver en hel del rodskud. Derfor blev det plantet i græsplænen, og faktisk har det indtil nu overhovedet ikke været et problem. Bungei, derimod, er en helt anden historie. Fordi den beskrives som lidt sart, blev busken plantet i læ på en varm skråning i vores bed  med rosenbuske og fik lidt vinterbeskyttelse i form af nogle grangrene. Hvad vi ikke blev oplyst om, var, at den, hvis den trives, vil udvikle sig til et helt krat gennem ganske ustyrlige udløbere, som kan dukke op en hel meter fra planten uden smålige  hensyn til, at der i forvejen står en rose, eller at den har forvildet sig under flisegangen og over i køkkenhaven. Sidst

er nærmest blevet det nye plantemantra og helt forståeligt oven på den sommer, vi lige har haft. Det er virkelig interessant at læse om, hvilke planter planteeksperter og andre haveejere anbefaler oven på den tørre sommer; men de fleste af  dem ville simpelthen rådne op i løbet af efteråret og vinteren her i vores lerjord, så sagen er mere kompliceret end som så. la rose de Molinard (Delbard)  Heldigvis kan man finde god information rundt omkring i havelitteraturen. Tilbage i 1987 udgav Lademann tobindsværket Rette Plante - Rette Sted, som er en dansk bearbejdelse af et engelsk værk, og i 2015 udgav Jane Schul tredje udgave af  sin grundige bog Hvilken Plante Hvor. kirengeshona palmata/ månestråle Når jeg læser Schuls oversigt over planter, der trives i lerjord, kan jeg nikke genkendende til næsten dem allesammen. Dog undrer det mig f.eks., at lavendel bliver nævnt, for netop lavendel har jeg haft så mange skuffelser med, at jeg nu udelukkende bruger den som krukkeplante

Her i midtseptember har jeg ikke været forfærdeligt aktiv på blogfronten eller i haven. Hvorfor ved jeg i grunden ikke; for der er jo i virkeligheden masser af motiver og emner at fokusere på. Derude er temperaturen stadigvæk mild, og solen kigger også jævnligt indenfor afvekslende med regnbyger, så betingelserne for at rumstere rundt med planterne er absolut til stede. I dag starter jeg med efterårsløg. Det er stadigvæk nøgen jomfru, der dominerer, selvom de blå høstkrokus også  giver farve i bunden af bedene rundt omkring. Lilla fylder meget i haven i forskellige nuancer. Her har jeg samlet vernonia, glasbær/ callicarpa, thalictrum Hewitt's Double og lobelia x gerardii. I år blomstrer staudeklematis heracleifolia helt vildt.  Konklusionen må være, at den holder af sol og varme. Et gult firkløver: to gange rudbeckia henry eilers, achillea credo, helianthus lemon queen og dagøje /heliopsis helianthoides ‘Summer Nights. Kan du gætte, hvad dette er for en plante

Efterhånden er vi vist mange bregneelskere her i bloguniverset, og i dag vil jeg gerne præsentere en forholdsvis ny bregne her i haven, nemlig fjerbregnen athyrium x Ghost. Den menes at være opstået som en krydsning mellem japansk fjerbregne/athyrium nipponicum med de metalliske farver, som nærmest er bunddækkende, og almindelig fjerbregne, som vokser i mange danske skove, og som er klumpdannende og meget mere opret i væksten. Vores eksemplar har røde stængler. Når jeg fotograferer Ghost mere fra siden, bliver det tydeligere, at den har arvet karaktertræk fra begge forældre. Den kan blive  60-90 cm høj og bred, og jeg glæder mig til at plante den om i skovhaven på det helt rigtige sted. De fleste går naturligvis ud fra, at navnet refererer til bregnens usædvanlige, sølvgrå  eller gråligtgrønne farve; men i virkeligheden skulle det referere til det helt uventede syn af den oprette vækst, som fik ophavskvindens hår til at rejse sig på hovedet, ligesom når man ser et spøge

Her i weekenden har vi fået omkring 60mm regn, så nu går jeg ud fra, at hele haven er blevet bundvandet, og det kan igen lade sig gøre at rokere rundt med planterne. I går besluttede vi os til at flytte denne flotte miscanthus sinensis morning light, som vi var enige om var blevet for stor til sin placering i terrassebedet. Nu står den i udkanten af vores sensommerbed eller rettere lige uden for det og er blevet delt i tre dele. Tudseliljer/ tricyrtis hører september til. I en årrække havde vi en flot, stor plante som jeg desværre fandt på at flytte. Nu arbejder jeg på, at efterfølgeren skal vokse sig lige så stor, men det tager noget tid. Den med tilnavnet macrantha er i en kategori for sig med de gule, nærmest digitalislignende blomster. Under ideelle forhold skal den plantes på en humusrig skråning på den nordøstvendte side af en sø  dannet af et vandfald under løvfanget af et modent, japansk ahorntræ. Hvis man ikke skulle have de forhold, kan man nøjes med at plante d